
Den 4. maj 1945 blev Danmark ramt af et øjeblik, som mange danskere aldrig glemte. Klokken 20.36 lød det over radioen fra London, speaker Johannes G. Sørensen med den historiske meddelelse:
“I dette Øjeblik meddeles det, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”
Stemningen ændrede sig fra tavshed til eksplosiv glæde. Folk strømmede ud på gaderne, vinkede med flag, dansede og græd. Gamle arkiv fil og sågar danmarks nationale filmskat Matador viser dette. De fem mørke og hårde år under den tyske besættelse siden den 9. april 1940 var forbi.
Den 5. maj vågnede Danmark op til sin første dag i fred. Tyskerne overgav sig officielt kl. 8 om morgenen, og danske frihedskæmpere rykkede ud i gaderne for at overtage kontrollen med byer og institutioner.
Kort opsummeret:
• 4. maj: Radio London bragte håbet hjem, danskerne tændte lys og dansede i gaderne og for første gang i fem år måtte man gerne larme efter mørkets frembrud!
• 5. maj: Frihed, fanehilsner, og frihedskæmpere over hele landet. Men også begyndelsen på oprydningen både fysisk og moralsk.
Der er næppe begivenheder i Danmark, der har efterladt så stærkt et kollektivt minde som de to døgn i maj 1945. Lysene i vinduerne den 4. maj stadig en smuk tradition, der minder os om, hvad frihed betyder og prisen.
Det var en tid, hvor solidariteten blomstrede, hvor mod og håb blev livsnødvendige, hvor det danske folk, trods samarbejdspolitik og intern splittelse, fandt styrken til at stå sammen og sige fra. De smukkeste sange fremkom under krigen: Man binder os på mund og hånd, Det haver så nyligen regnet, Den blå anemone (1945), I Danmark er jeg født. mf.
Ser vi på krigen i Ukraine, kan paralleller drages:
• Et lille land under angreb af en stor aggressor.
• Et modigt folk, der nægter at bøje nakken for en besættelsesmagt.
• En verden, der må vælge: Se til eller tage ansvar.
Når ukrainske familier i dag sidder i kældre under bombardementer, minder det os om, hvordan danske familier lyttede i smug til BBC og frygtede Gestapo i gaderne.
Billeder af ødelagte byer og menneskelige tragedier i Ukraine, husk hvordan København, Odense, Rønne og Aalborg blev ramt i besættelsens sidste dage.
Vi må ikke glemme de mørke år, historien minder os om, hvad det koster at tage frihed for givet. Den viser, hvad vi skylder dem, der kæmpede, dengang og nu.
Poul Rand
Byrådskandidat, Liberal Alliance – Fredericia
For frihed, ansvar og langsigtede løsninger