POLITIK. Fredericia er rykket fra en 49. plads til en 20. plads i Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. For Liberal Alliances spidskandidat, Christian Jørgensen, er det en sejr, der skyldes et langt og sejt træk – og samtidig et signal om, at byen nu for alvor kan brande sig som en stærk erhvervskommune.
»Jeg tænker, at det er særdeles positivt. Vi kan takke Business Fredericia, både deres direktør og deres medarbejdere, og deres bestyrelse, som har lavet et langt, sejt og solidt træk her med bred opbakning fra det lokale erhvervsliv. Nu har det båret frugt. Jeg synes, det er en vigtig del af Fredericias branding. Vi er og vil være en stærk erhvervskommune, og der skal vi ikke ligge og cykle rundt på de der sekundære placeringer,« siger han.
Byggesagsbehandling som løftestang
For Christian Jørgensen er det især arbejdet med byggesagsbehandling, der har været afgørende.
»Nogle af de sten, der er ryddet af vejen denne gang, er ekspeditionstiden på byggesagsbehandling. Det skal de medarbejdere, der sidder der, også have ros for at have håndteret og fået ned på et fornuftigt niveau,« siger han.
Fredericia er rykket fra en 73. plads til en 13. plads på området. Det er et løft, som ifølge Christian Jørgensen både giver virksomhederne bedre vilkår og styrker kommunens ry.
Et bredt erhvervsimage
For Christian Jørgensen er det vigtigt, at erhvervsplaceringen ikke står alene, men indgår i et samlet billede af en kommune med stærke profiler.
»Imagemæssigt står vi rigtig stærkt lige nu på idræts- og kulturområdet. Både FHK og FC Fredericia blomstrer på højeste niveau. Fredericia Musical Theater står lige foran en stor premiere, hvor vi også får national omtale og brandingværdi. Og så er det rigtig vigtigt, at vi også kan stå på den her DI-undersøgelse, som giver os en 20. plads ud af knap 100 kommuner på erhvervsvenlighed. Det er et meget stærkt signal, fordi det viser, at vi ligger godt over hele paletten,« siger han.
Christian Jørgensen peger på, at en stærk erhvervsprofil kan understøtte bosætningen. »Det er en stor betjening også for nogle af de områder, hvor vi har det lidt svært, for eksempel vores bosætning. Jeg kunne godt tænke mig at se en væsentligt kraftigere vækst af gode skatteydere, der bosætter sig i 7000 Fredericia. Der tror jeg, at hele pakken kan være med til at understøtte det,« siger han.
Politiske beslutninger bag udviklingen
Christian Jørgensen peger på en række konkrete politiske tiltag, der har bidraget til fremgangen.
»Hvis jeg kigger på det lange seje træk, så vil jeg sige, at noget af det, jeg selv var med til at kæmpe for i sin tid, var at få gradvist udfaset dækningsafgiften – den her særskat på erhvervslivet. Det har betydet meget. Denne gang har det også spillet en stor rolle, at vi har fået nedbragt sagsbehandlingstiden. Samtidig gør Business Fredericia et fremragende arbejde for det lokale erhvervsliv, både som talerør ind i forvaltningen, når erhvervslivet har udfordringer, men også med deres store kursus- og eventudbud. Alt sammen har en positiv effekt,« siger han.
At holde fast i det kræver politisk opmærksomhed, mener Christian Jørgensen. »Det handler meget om politisk fokus og om ledelse i den pågældende afdeling. Og så handler det om et fortsat fokus fra Business Fredericia. Man må ikke hvile på laurbærrene og sige, at det var det. Det kræver vedholdende fokus og stærk daglig ledelse af gode medarbejdere,« siger han.
Samarbejdet med jobcenteret
Et andet område, hvor Fredericia har rykket sig, er samarbejdet mellem virksomheder og jobcenteret. Her er kommunen sprunget fra en 57. plads til en 19. plads.
»Det er rigtig glædeligt. Jeg tror, det hænger sammen med en længere udvikling, hvor det er lykkedes Fredericia at komme ned på landsgennemsnittet i arbejdsløshed. På grund af vores socioøkonomiske historik har vi i mange år haltet bagefter. Nu er vi på niveau. Samarbejdet har været en nødvendighed, fordi vi har haft en massiv erhvervstilvækst med nye virksomheder, blandt andet i Dry Port i Taulov, men også andre steder. Alle ved, at rekruttering af arbejdskraft er en udfordring. Så jeg tror, at man har været tvunget i armene på hinanden og har teamet op omkring det – og er lykkedes med det,« siger han.
Christian Jørgensen tilføjer: »I bund og grund vil jobcenteret gerne hjælpe folk i arbejde, og virksomhederne vil gerne have arbejdskraft. Jeg tror, man i højere grad er begyndt at respektere hinanden som samarbejdspartnere, end man måske har gjort tidligere.«
Bekymring om de unges uddannelsesvalg
Der er dog også udfordringer. Andelen af unge i Fredericia, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet fra 25 til 20 procent.
»Jeg er nok bekymret, ja. Det vigtigste er, at de unge tager en uddannelse. Men andelen af unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse, er for lav. Og det er ikke kun et lokalt problem, det er et nationalt problem. Det har det været i mange år, og der er mange forklaringer på det. Fredericia adskiller sig ikke fra de generelle tendenser,« siger han.
Christian Jørgensen mener, at løsningen ligger i branding og vedholdende indsats. »Der skal en lang og vedholdende brandingsindsats til for håndværksfagene og lærlingeuddannelserne. Det skal brandes hårdt og konsekvent, så både forældre og unge ikke ser det almindelige gymnasium som den eneste vej. Man skal vise, hvor mange penge man kan tjene, hvor godt et hverdagsliv man kan have som håndværker. Det er branding og fokus,« siger han.
Han foreslår også en tilbagevenden til nogle tidligere greb. »Da jeg gik i folkeskolen, havde vi et fag, der hed arbejdskendskab, hvor man kom ud og besøgte virksomheder og fik besøg af en fagpræsentant. Jeg tror, man skal ramme de unge helt tilbage i folkeskolen og vække interessen dér. Vi havde også træsløjd, metalsløjd og formning. Den slags kan være med til at vække interessen tidligt. Det er i høj grad en landspolitisk opgave at slå på tromme for at vende udviklingen, og det bør ske på tværs af partiskel,« siger han.
Ambitionen er klar
Spørgsmålet er, hvor Fredericia skal ligge i fremtiden. For Christian Jørgensen er svaret klart.
»Vi skal hele tiden sætte højere mål, så vi skal ind i top 10. Ligesom vi er i den bedste håndboldliga og den bedste fodboldliga, skal vi også være i Superligaen i erhvervstilfredsheden,« siger han.
Han tilføjer, at målet er realistisk. »Det er målbart. Vi er rykket langt, og vi kan rykke længere, hvis vi holder fokus,« siger han.
Læs også
