POLITIK. Det var en aften med tunge bilag, kortbilag i farver og markante uenigheder, da byrådet i Fredericia den 1. september behandlede kommuneplanens mulighedszoner til vedvarende energi. I centrum af striden stod et ændringsforslag fra SF, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti, fremsendt på mail 45 minutter før mødestart og siden delt fysisk i salen. Borgmester Christian Bro afviser, at der var tale om en uforsvarlig proces. Han fastholder, at forløbet fulgte den måde byrådsarbejde foregår på.
»Ændringsforslaget bør jo i sagens natur først komme på mødet. Så 45 minutter før var jo egentlig meget venligt, at den var fremsendt,« siger Christian Bro.
Stridens kerne er todelt. Dels timingen, som flere i oppositionen har kaldt forhastet og urimelig, dels om forslaget i sit omfang lå ud over, hvad man normalt kalder et ændringsforslag. Kritikerne peger på, at pakken var omfattende, både i indhold og konsekvens, og at så store skift normalt kræver grundig forberedelse og i visse tilfælde ny høring, når kommuneplanens indhold reelt ændres.
Borgmesteren står fast på, at det er legitimt at fremlægge ændringsforslag tæt på mødet. »Selve byrådsdagsordenen skal udsendes otte dage før. Ændringsforslag til dagsordenen, de kommer på mødet for det meste,« siger han.
Han fremhæver, at fremsendelsen før mødestart netop var ment som en service. »I det her tilfælde var det meget fint, at det blev fremsendt på skrift inden mødet. Alle dem, der debatterede det, havde faktisk læst ændringsforslaget. Jeg tror faktisk kun, det var Peder Tind, der ikke havde læst det,« siger Christian Bro.
Peder Tind har tidligere sagt, at Herslev er blevet kørt over, og at muligheden for store solcelleanlæg bør fjernes. Cecilie Roed Schultz har kaldt pakken ekstremt kompliceret og peget på, at materialet ikke gav reelt tid til at sætte sig ind i konsekvenserne. Borgmesteren afviser kritikken. »Cecilie kunne jo sagtens fremsætte sit eget ændringsforslag, og hvilket jo er meget fint, og hvis du hører debatten fra byrådsmødet, så har mange jo også læst det og har en holdning. Jeg tror kun, at det var Peder Tind, der ikke havde læst det. Jeg mener heller ikke, at det var komplekst, hvad der blev sendt ud. Cecilie fremsendte som sagt også sit eget forslag, der fastholder de 550 hektar, og Susanne Eilersen ville jo stemme imod under alle omstændigheder. Det havde hun jo gjort klart. Det er sådan lidt; ah, slap nu af, ikke. Det bliver lidt hyklerisk, synes jeg, « siger han.
Bliver det hyklerisk, hvad hun siger?
»Ja, det synes jeg, siger Bro og tilføjer«: at flertallet ikke kom bag på nogen. »For god ordens skyld, så var Venstre jo aviseret om, at det var undervejs. Jeg havde selv snakket med Pernelle Jensen, og jeg ved, at John Nyborg havde snakket med Kenny,« siger han.
Kritikken fra flere hjørner har især drejet sig om, hvorvidt et ændringsforslag af den størrelse er en simpel justering eller reelt en ny politisk løsning, som fortjener en selvstændig, rettidig behandling. Borgmesteren mener, at rammen var klar. »Ændringsforslag kommer på mødet. I det her tilfælde var der flere, og det blev endda sendt før mødet. Det synes jeg faktisk er rigtig god stil,« siger han.
Det er ikke kun timingen, der skiller vandene. Indholdet har også rejst spørgsmål. Flere byrådsmedlemmer betegner pakken som en stor ændring med nye arealafgrænsninger og tekniske krav, der efter deres opfattelse kræver både forberedelsestid og muligvis en ny høring, hvis kommuneplanens indhold ændres væsentligt. Her henviser borgmesteren til salens praksis. »Ændringsforslag til dagsordenen kommer på mødet for det meste,« gentager han.
Hvor de kritiske røster taler om fart og formalia, taler borgmesteren om ansvarlighed og politisk håndværk. Det var efter hans vurdering en korrigerende pakke, som tilgodeså markante bekymringer i befolkningen og reducerede den samlede udpegning. »At de siger, at de ikke kan stemme for et ændringsforslag, der begrænser det så meget, som det gjorde, det giver ikke rigtig mening,« siger Christian Bro med henvisning til Venstre.
Samtidig er det væsentligt at forstå, at procedurerne i byrådssalen ikke er et sort hvidt spørgsmål. I normal praksis udsendes sager og bilag i god tid, mens ændringsforslag ofte fødes i forhandlingsrummet og løftes i sidste runde. Når ændringerne får karakter af egentlige nye streger på kortet, vokser kravene til overblik, konsekvens og borgerinddragelse. Det er den gråzone, der har gjort netop dette forløb kontroversielt.
Borgmesteren afviser dog blankt, at der er tale om et forløb, der mangler legitimitet. For ham er den politiske realitet, at et flertal tager ansvar, også når det kræver at lande kompromiser sent. »Bare det, at det bliver fremsendt, så man har mulighed for at læse op på det, det synes jeg faktisk er rigtig god stil,« siger han.
Hvor kritikerne peger på, at store ændringer i kommuneplanlægningen kan udløse krav om høring, peger borgmesteren på, at forslaget netop søgte at imødekomme den folkelige bekymring ved at indskrænke omfanget. Han kalder vrede udbrud fra talerstolen for forventelige i en valgkamp, men ikke afgørende for sagens kerne.
Det ændrer ikke ved, at forløbet har rejst principielle spørgsmål om tempo, gennemsigtighed og forberedelse. En del af byrådet mener, at forslaget var for stort til at komme så sent. Christian Bro ser det anderledes. Han oplever, at byrådet fik præsenteret en korrigeret løsning, at teksten lå på skrift før mødestart, og at debatten viste, at medlemmerne havde sat sig ind i indholdet.
»For god ordens skyld, når det bliver fremsendt og fremlagt, bare det at det bliver fremsendt, så man har mulighed for at læse op på det, det synes jeg faktisk er rigtig god stil,« gentager han.
Set fra borgmesterkontoret er sagen derfor enkel. Alt var efter bogen, flertallet stod ved sit ansvar, og 45 minutter fremfor nul var udtryk for høflighed snarere end forhastelse. »Ændringsforslag kommer på mødet. Det her var sendt på forhånd. Det er god stil,« siger han.
Kritikerne er uenige. Peder Tind kalder det at køre borgerne over. Cecilie Roed Schultz kalder pakken ekstremt kompliceret og uden reel forberedelsestid. De to synsvinkler illustrerer, hvorfor forløbet stadig skaber efterdønninger. Det handler ikke alene om solceller og kortbilag. Det handler også om måden kommuneplaner ændres på, og om hvor grænsen går mellem legitim finjustering og et reelt nyt politisk projekt, der bør ud i høring og tilbage til forberedelse.
Her står frontlinjerne nu. Borgmesteren mener, at processen var i orden, at forslaget var fremlagt skriftligt i god tid før stemmeknappen blev trykket, og at byrådet var i stand til at træffe beslutning. Kritikerne mener, at tempoet og tyngden var for stor, at byrummet fortjener en ny omgang med åbenhed, betænkningstid og måske høring, hvis stregerne på kortet flytter sig tilstrækkeligt.
At der hersker uenighed, er i sagens natur. At den vil klinge af, er langt fra sikkert. Næste skridt afhænger af, om sagen rejser sig som et principspørgsmål i udvalgene, eller om flertallet står fast og lader afgørelsen hvile.
Tilbage står den enkle opfattelse fra borgmesteren, som han gentager med ro i stemmen. »Det var efter bogen. Ændringsforslag kommer på mødet. Vi var endda så høflige at sende det 45 minutter før.«
Læs også