SPORT. Der var en periode i Fredericia fredag aften, hvor alt så ud til at være under kontrol. 2-0 efter få minutter af anden halvleg, hjemmeholdet i overtal og tilskuere, der allerede begyndte at lugte en sikker sejr. Og så, på et øjeblik, blev det hele vendt til uro. To hurtige scoringer fra Sønderjyske bragte balancen tilbage i kampen, og chokket stod malet i både ansigter på banen og på tilskuerpladserne.
Cheftræner Michael Hansen var ærlig i sin vurdering, da han bagefter blev spurgt til det forløb, der næsten kostede FC Fredericia to point.
»Jeg vil rose Sønderjyske. Den første halve time indtil det røde kort, der synes jeg, de er bedst. Da det røde kort kommer, ved vi jo godt, at vi kommer mere på bolden. Vi får lidt mere ro i vores opbygning, og det synes jeg, vi gør meget godt. Og sikken en start på anden halvleg. Seks-syv minutter er gået, og vi står foran 2-0. Så er det, at vi tager et par procenter ud. Man tænker, nu skal vi bare holde bolden. Den tanke må vi ikke få. Og så synes jeg faktisk, Sønderjyske gør det flot, både med deres skift og deres pres, og pludselig står det 2-2. Det er for dårligt af os, men der er forskel på at stå her og sige 2-2 og være utilfreds, og så alligevel have fået de første tre point på vores hjemmebane. Det er vi virkelig glade for,« siger Michael Hansen.
Han pegede især på det første reduceringsmål som øjeblikket, der satte nerven ind i kampen.
»Specielt det første mål gør jo, at man tænker, hvad sker der nu. Vores forreste folk, som har haft gyldne minutter, er jo med i den forsvarsdel. Når du er en mand i overtal, handler det om at passe sine opgaver defensivt, så vi ikke ender i ligetal. Og når vi selv har bolden, skal vi flytte den og spille fremad, så vi viser, vi er en mand mere. Det gør vi egentlig meget godt, men det er også det, der var ved at koste os to point,« forklarer han.
Indskiftningen af Agon Mucolli ved pausen blev et af de taktiske greb, der gav Fredericia energien tilbage, og træneren lagde ikke skjul på, at den beslutning var let at tage.
»Da det røde kort kom, var vi hurtigt enige om, at vi skulle have Agon ind. Han har været rigtig god, når han er kommet ind i de her kampe, og han har været med til at ændre dem. Vi var ikke i tvivl om, hvem vi skulle tage ud. Han er en spiller, vi hele tiden overvejer, skal han starte eller skal han komme ind. Men for mig var det vigtigt at have en frisk spiller på bænken. Vi mangler lidt procenter på Huldahl og Egelund, og så er det bare sådan, man vælger. Det var ikke et fravalg af nogen, men et tilvalg af andre,« siger Hansen.
Han adresserede også fraværet af Moses Opondo og Emilio Simonsen, to af de profiler, der har trukket holdet i de første kampe.
»Vi har spillet fem kampe på lige under en måned, og vi står på tæer hver gang. Det er ikke fordi, vi løber flere meter, end vi gjorde i første division, men det er en hårdere belastning, fordi koncentrationen skal være der hele tiden, og modstanderne er bedre. Vi er i en periode, hvor det er rart med en sejr, fordi vi nu har ni dage til næste kamp. Der er en håndfuld spillere, der har brug for noget andet træning, end gruppen som helhed har brug for, og både Opondo og Emilio er blandt dem,« siger han.
Da Martin Huldahl i overtiden sikrede sejren, blev det hele alligevel vendt til glæde og lettelse.
»Den er virkelig forløsende, og det tror jeg også, publikum var med på. Det her med, at vi på hjemmebane kan give vores publikum tre point, det er bare vigtigt. Og der er kæmpe forskel på at vinde fodboldkampen, og så det her med at vinde og få tre point. Det havde været at tabe to point, hvis vi ikke havde vundet,« siger Michael Hansen.
For FC Fredericia blev det en aften med både læring og historie. En kamp, hvor holdet viste sårbarhed, men også styrke til at rejse sig, da det hele stod og vaklede. Og for træneren en påmindelse om, hvor tynd en tråd sejre i Superligaen kan hænge i.
