Sagen om bostedet Kobbelgården fortsætter med at skabe debat i Fredericia. Medarbejdere, pårørende og politikere har alle sat ord på de udfordringer, der har præget stedet i årevis. Cecilie Roed Schultz (Ø), gruppeformand for Enhedslisten og medlem af Senior- og Socialudvalget, mener, at situationen kalder på grundlæggende forandringer.
Et høringssvar uden politisk aftryk
Fredericia Kommune har nu afgivet sit høringssvar til Socialtilsynet, men det er ikke politisk vedtaget. Det, mener Cecilie Roed Schultz, er vigtigt at slå fast.
“Ja, altså, det er jo forvaltningen, der har lavet det her høringssvar. Man har også været ude og prøve at indsamle nogle tilkendegivelser fra pårørende. Så det er jo ikke et politisk høringssvar, først og fremmest.”
Hun ser dog en udfordring i metoden, Socialtilsynet har brugt, hvor vurderingen primært bygger på interviews med medarbejderne.
“Jeg er ret overrasket og faktisk ret skuffet over, at man har så snæver en metode i tilsynet, hvor man alene laver interviews. Jeg havde faktisk en forventning om, at man også var ude og observere.”
Behov for observationer frem for alene interviews
For Cecilie Roed Schultz er det afgørende, at et tilsyn baseres på mere end blot samtaler.
“Man kan jo ikke være helt fluen på væggen, fordi i og med at man er til stede, så påvirker man selvfølgelig en smule. Men man får alligevel et billede af, hvordan hverdagen ser ud, hvordan virkeligheden ser ud, ved at være ude og observere – især hvis det er over en længere periode.”
Hun understreger, at observationer ikke nødvendigvis ville have ændret konklusionerne markant, men at det kunne have givet et mere nuanceret billede af, hvor problemerne er størst.
“Jeg ved ikke, om jeg er enig i, at det ville have givet et helt andet billede. Jeg tror, det ville have givet os flere eksempler på problematiske situationer. Det kunne måske også have nuanceret nogle af de ting, vi har fået at vide af tilsynet, og vi ville måske have haft lettere ved at spore os ind på, hvor udfordringerne især var.”
Samtidig finder hun det bekymrende, at der træffes så alvorlige beslutninger på baggrund af en metode, der primært bygger på interviews.
“Jeg synes, det er problematisk, at man kommer med så alvorlig en kritik og så stor en trussel, som det jo er at ville fjerne godkendelsen, primært på baggrund af interviews – og ikke af, at de har været ude og se, hvad der egentlig sker.”
Forråelse og medarbejdernes rolle
Medarbejdernes faglighed er et centralt emne i tilsynsrapporten, hvor det blandt andet nævnes, at flere ansatte ikke kunne definere begrebet forråelse. Det, mener Cecilie Roed Schultz, er en vigtig, men ikke altomfattende kritik.
“Det er jo ikke, fordi medarbejderne har brugt tilsynet som en whistleblower. De har svaret på nogle spørgsmål, de har fået af tilsynet. For eksempel: Hvad er forråelse? Og så kritiserer tilsynet, at medarbejderne ikke kan svare på det. Derfor synes jeg, det her ikke er et udtryk for, at man lader medarbejderne komme til orde – det er et udtryk for, at man kritiserer medarbejdernes manglende faglighed.”
For hende er det ikke så afgørende, om en medarbejder kan give en teoretisk definition af forråelse – det handler om, hvordan de agerer i praksis.
“Det er selvfølgelig bekymrende, hvis vi har medarbejdere, der ikke kan forklare, hvad forråelse er. Men det absolut vigtigste er, hvordan de agerer sammen med borgerne og som kolleger. Og det ville jeg meget gerne have været klogere på. Det synes jeg, en tilsynsrapport også bør kigge på.”
“Vi burde have gjort noget markant anderledes for længe siden”
Cecilie Roed Schultz er ikke tilfreds med forløbet omkring Kobbelgården. Hun peger på, at problemerne har eksisteret siden stedet blev bygget for over et årti siden, uden at de er blevet løst.
“Kobbelgården var helt nybygget. Den blev indviet få måneder inden, jeg blev valgt ind i byrådet for 11-12 år siden. Og der har været problematikker lige siden. Fra mit første møde i Socialudvalget har det været på dagsordenen, at der er ting, der ikke fungerer. Ingen kan være tilfredse med, at vi på så mange år ikke har formået at få løst det.”
Hun mener, at der fra start burde have været en større politisk indsats for at rette op på de grundlæggende problemer.
“Set i bagspejlet skulle vi måske ret hurtigt have sat os ned – rigtig mange mennesker – og kigget på: Okay, det her fungerer ikke, som vi havde håbet. Hvad skal der til, før det bliver rigtig godt? Og så turde tage de nødvendige skridt.”
Men det er ikke let at ændre strukturerne, påpeger hun, da Kobbelgården ikke bare er en institution, men borgernes hjem.
“Det er borgernes hjem. De har lejekontrakt, og vi må ikke flytte rundt med dem. Vi skal ikke behandle det som et brætspil – det er rigtige menneskers liv, vi taler om.”
Behov for specialiserede tilbud
Spørgsmålet om, hvilke typer institutioner Fredericia Kommune bør have, er centralt for Cecilie Roed Schultz. Hun mener, at kommunen bør investere i flere mindre, specialiserede tilbud.
“Jeg tror, der er mange, der kunne tænke sig, at vi havde flere lokale og kommunale tilbud. Vi kan også se, at pristigningerne er størst på de private botilbud, og en skræmmende dokumentar peger på, at nogle af dem er af ringe kvalitet.”
Hun mener, at Kobbelgården er for stort og for bredt sammensat, og at nogle borgere ville have bedre af et mindre og mere skærmet tilbud.
“Jeg tror, nogle beboere ville have bedre af mindre skærmede tilbud. Det fordyrer selvfølgelig lidt at have mindre steder, men på lang sigt tror jeg, at det kan betale sig – både økonomisk og menneskeligt.”
For hende handler det om at skabe botilbud, hvor både borgere og medarbejdere trives.
“Jeg ønsker noget, vi er stolte af hele vejen rundt. Noget, som pårørende er trygge ved, og hvor medarbejdere kan bruge deres faglighed. Det kræver, at vi tør tage nogle store skridt nu.”
En svær, men nødvendig proces
Hun anerkender, at de nødvendige forandringer vil være svære, men mener ikke, at Fredericia kan fortsætte med status quo.
“Vi skal have gode bosteder, som vi kan være stolte af i Fredericia. Og det kræver store forandringer. Jeg tror på, at vi godt kan lave dem, men det kræver, at vi tør tage de nødvendige beslutninger nu.”
