POLITIK. Mange borgere i Fredericia kalder i disse måneder byens centrum for en labyrint. Ensretninger, fjernede pladser og gravearbejde giver oplevelsen af kaos. Men for Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem for Enhedslisten, er billedet mere nuanceret. Hun anerkender udfordringerne, men hun ser dem som en del af en tilpasning, hvor både cyklister, bilister og fodgængere må lære at navigere på nye måder.
»Altså, jeg er i hvert fald glad for, at jeg cykler. Så er det lidt lettere at komme rundt. Man skal ikke færdes ret meget i midtbyen for at være helt med på, at der er mange afspærringer lige nu,« siger hun og peger især på gravearbejde og renoveringer som det, der skaber de største gener.
Gravearbejde skaber mere kaos end ensretning
For Cecilie Roed Schultz er det vigtigt at skelne mellem de aktuelle afspærringer og de politiske beslutninger om ensretninger og parkering.
»Jeg oplever egentlig, at det, der virkelig udfordrer bymidten lige nu, er alt det gravearbejde. Renoveringen af Danmarksport og andre steder gør, at mange veje er lukket helt af. Ensretning af gader og fjernelse af parkeringspladser er derimod med til at sikre, at trafikken flyder og ikke går i stå. Når man ensretter en gade, som ikke før var ensrettet, så vil der være en tilvænningsperiode. Man skal lige lære nogle nye ruter, og derfor kan jeg godt forstå, at nogen oplever det som en labyrint. Men det skulle helst ikke være det, der gør, at byen går i stå,« forklarer hun.
Parkeringsdebatten – frygt eller fakta
Kritikken mod midtbyplanen har især samlet sig om parkeringspladserne. Frygten er, at fjernede pladser gør det sværere for ældre og handicappede at komme til butikkerne. Men Cecilie Roed Schultz genkender ikke billedet af en midtby, hvor parkeringspladser forsvinder i massevis.
»Der er nogle steder, hvor man fjerner pladser for at skabe plads til andre ting eller gøre det mere trafiksikkert. Men samtidig er der steder, hvor man opretter nye. De seneste omtaler, jeg har set, handler faktisk om, at der laves flere parkeringspladser. For eksempel blev Danmarksgade lavet til en Sivgade, hvor der netop kom pladser langs gaden. Så jeg tror ikke helt, jeg kan genkende oplevelsen af, at man fjerner en hel masse pladser,« siger hun.
Hun nævner også Købmagergade som eksempel. Her er det planen at indføre cykelstier, og derfor forsvinder parkeringspladserne. Men ifølge Schultz er der netop taget højde for at finde nye løsninger, før ændringen træder i kraft.
»Det er derfor cykelstien først kommer i 2027 og ikke i 2026. Man vil give et år til at finde en god løsning for, hvor pladserne kan være i stedet. Det er netop for at undgå, at folk pludselig står uden alternativer,« forklarer hun.
Bilisternes udfordringer og cyklisternes fordel
Som daglig cyklist oplever Cecilie Roed Schultz byen fra en anden vinkel end de fleste bilister. Hun er dog ikke blind for, at ændringerne kan føles mere besværlige for dem, der kører i bil.
»Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være mere forstyrrende for bilisterne. Mange af ensretningerne gælder jo kun biltrafikken. Så mens jeg selv kommer fint rundt på cykel, så oplever bilisterne, at de skal finde nye veje. Men det er jo sådan noget, man vænner sig til over tid,« siger hun.
Hun fremhæver ændringerne ved Nørre Voldgade som eksempel på en periode, hvor det i starten var kaotisk. »De første mange uger så jeg rigtigt mange bilister køre imod ensretningen. Det sker sikkert stadig indimellem, men nu er det meget sjældnere. Folk har vænnet sig og fundet andre ruter,« siger hun.
Gynger og karusseller
For Cecilie Roed Schultz er midtbyens udvikling ikke et spørgsmål om tab eller gevinst, men en blanding af begge dele. Nogle steder bliver det vanskeligere at køre i bil, mens andre tiltag gør det lettere.
»For eksempel har Prinsensgade været en blind gade i mange år, men nu kan man køre igennem. Og Danmarksgade er blevet åbnet op som en Sivgade med parkering. Så der er ændringer, som gør det mere besværligt nogle steder, men også ændringer, der gør det lettere andre steder. Det er lidt gynger og karusseller,« siger hun.
Millionerne og den lange bane
Spørgsmålet om, hvorvidt det er fornuftigt at bruge mange millioner på en plan, der møder kritik, besvarer hun med et blik tilbage.
»Der har altid, i alle de år jeg har boet i Fredericia, været ensrettede gader. Det ændrer sig bare, hvor de er, og hvordan de bruges. Forandringer tager tid at lære, men på sigt tror jeg, at byen bliver lettere at bruge, når først man har vænnet sig til de nye mønstre,« siger hun.
For Schultz er det derfor vigtigt at se midtbyplanen som en proces frem for et færdigt projekt.
»Jeg tror, at vi skal se det her i et længere perspektiv. Det handler om at skabe en midtby, hvor trafikken flyder, hvor der er plads til cyklister og fodgængere, og hvor man også kan finde parkering – måske ikke lige der, hvor man altid har været vant til det, men tæt nok på til, at det stadig fungerer,« siger hun.
En by i tilpasning
Cecilie Roed Schultz afviser dermed, at Fredericia er en uoverskuelig labyrint. Hun ser snarere en by i tilpasning, hvor nye vaner og nye mønstre skal sætte sig.
»Jeg kan godt forstå, at det kan virke forvirrende i en periode. Men på sigt tror jeg, at vi får en midtby, hvor trafikken hænger bedre sammen, og hvor det bliver lettere at bevæge sig – især hvis vi tør prioritere både sikkerhed, cyklister og et levende byliv,« siger hun.
