POLITIK. Da Fredericia Kommune for godt ti år siden ændrede skolestrukturen og indførte distriktskolemodellen, var det med økonomiske hensyn som den primære drivkraft. For Enhedslistens Cecilie Roed Schultz var det et af de helt afgørende spørgsmål, da hun besluttede at gå ind i politik. Hun er klar til at lave modellen om.
»Jeg var en af dem, som var rigtig, rigtig ked af, at man ændrede på den måde, man gjorde for godt ti år siden i Fredericia Kommune. Jeg har et barn, som går i 10. klasse lige nu, og jeg havde virkelig nogle svære overvejelser om hans skolegang på baggrund af det. Det var faktisk en af grundene til, at jeg valgte at stille op til byrådet. Jeg synes, det var helt galt prioriteret at lukke en masse specialpladser, at lukke skoler og at dele elever op, så man går fra 0. til 6. og så fra 7. til 9. på nogle andre skoler,« siger hun.
Hun peger på, at det særligt er overgangen til de ældste klasser, som giver problemer. »Der er et kæmpe vidensslip, fordi der er nogen, som har lært eleverne rigtig godt at kende i de syv år, de har gået på en basismatrikel. Det bliver ikke ordentligt overleveret, for det er umuligt at overlevere syv års skolegang, relationer og tillid. Og så er der nye klassedannelser. Det er også en hård periode i livet som ny teenager, hvor identitetsudviklingen er i fuld gang. Man skal virkelig finde ud af, hvor er min plads i det her fællesskab. Når fællesskabet bliver brudt op på den måde, skal man finde en ny plads. Og der er forskning, der peger på, at man taber et halvt års læring,« siger hun.
Når hun bliver spurgt, om der er fordele ved distriktskolemodellen, er svaret kort. »Ja, den er billigere. Det var derfor, de gjorde det. Men er det værd at gå på kompromis? Det synes jeg ikke. Jeg har svært ved at se de store fordele, når vi taler om de menneskelige konsekvenser,« siger hun.
Hun anerkender, at man kan skabe ungdomsmiljøer ved at samle udskolingen, men mener ikke, at det kræver den nuværende struktur. »Man kan jo også lave en afdeling på en matrikel, for eksempel sige, at den her klynge er forbeholdt udskolingen. Så har de et sted, hvor de har et ungemiljø. Det kan sagtens løses, uden at vi holder fast i noget, som ikke rigtig ser ud til at virke,« siger hun.
Cecilie Roed Schultz har tidligere været skeptisk over for at ændre modellen, fordi skoleområdet i mange år har været præget af uro og stramme budgetter. »De par gange, det har været rejst for år tilbage, ville jeg hellere prioritere pengene til god undervisning og god trivsel til eleverne i stedet for at bruge en masse penge på at lave om igen få år efter, det var blevet indført,« siger hun.
Men nu mener hun, at tiden er kommet. »Nu synes jeg, at vi har givet det mange år, og jeg synes ikke, at vi har fået de resultater, som nogen dengang talte om, at man måske kunne få ud af det. At man fik flere penge til at lave god undervisning. Det gjorde man jo ikke. Man har bare fået ringe resultater. Altså både når vi kigger på afgangseksamen og når vi kigger på trivsel,« siger hun.
Hun peger også på sammenligninger med andre kommuner. »Når du sammenligner med andre byer eller andre kommuner, så går det jo betydeligt bedre, hvis du kigger på sådan noget som karaktergennemsnit, når de har en almindelig folkeskole uden distriktsskole. Det er da noget, man må tage til efterretning,« siger hun.
For Enhedslistens byrådsmedlem er konklusionen derfor klar. »Jeg er absolut klar til at kigge på det her nu. Jeg synes, vi har givet det længe, og dem, som er tilhængere af det, de har fået den tid, de havde krævet for at få det til at virke. Jeg synes ikke, det har givet det resultat, som de partier, der gennemførte det her, sagde, der ville komme. Og jeg synes ikke, vi kan blive ved med at se på, at vi ikke opnår det, vi bør. Vi giver ikke vores unge mennesker de rammer, de kunne have haft, hvis vi havde valgt en anden model. Så jeg tænker, at det efterhånden er svært at forsvare at blive ved,« siger Cecilie Roed Schultz.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.