Det er ikke mit kerneområde. MEN det handler om at sikre, at pengene rent faktisk skaber en varig forskel. At vi hjælper de børn og familier, der har brug for det, på en måde, der ikke smadrer resten af børne- og ungeområdet samt de berøret familier.
Mit løfte er enkelt: Ingen flere blankochecks til familieområdet uden reformer, gennemsigtighed og forebyggende tiltag, der virker.
Når familieområdet i Fredericia igen massivt overskrider budgettet – 24 millioner kroner i år, og næste år vil man have yderligere 50 millioner og henter de igen pengene fra folkeskoler og daginstitutioner. Jeg spørger, hvad er der galt?
• Hvorfor er den kulegravning, vi bestilte sidste år, stadig ikke færdig?
• Hvorfor bliver arbejdsmiljøproblemerne ikke løst, selv efter strakspåbud?
• Hvorfor har Socialdemokratiet, som i årevis har haft borgmesterposten og formandsposten for udvalget, ikke bremset udviklingen?
• Hvorfor får vi år efter år at vide, at “nu bliver der styr på det” – mens regningen bare vokser?
Der kan ikke uddeles blankochecks uden at kræve reelle løsninger? Socialdemokratiets politik har reduceret sig selv til brandslukning med andres penge. Ansvarlig politik kræver gennemsigtighed, struktur og forebyggelse – ikke endnu en runde “vi må hellere give dem, hvad de beder om”. Vi kan ikke fortsætte med at lappe på problemerne med dyre enkeltsager og nødløsninger. Forebyggelse er bedre for familierne og billigere for skatteborgerne.
Min ansvarlige liberal tilgang er: Tidlig indsats. Krav om kulegravning før ny bevilling. Flerårige rammebudgetter med resultatkrav. Mindre topstyring, mere lokal frihed. Fastholdelse af erfarne medarbejdere. Synlig prioritering.
