Af Poul Rand, byrådskandidat for Liberal Alliance
Der er mange blå partier, det er ikke altid tydeligt, om de vil nyt, eller mere af det samme. Her skilder Jeg og Liberal Alliance os ud. Kommer vi i kommunalbestyrelsen er vi ikke ligeglad med hvem der er borgmester, hvis det alligevel er kommunaldirektøren, der styrer biksen? Her skal der være en liberal bestyrelsesformand til at sætte kursen. Ikke de sædvanlige blå og røde der danser om guldkalven og kun ønsker mere af de samme så de beholder eller får flere økonomiske givne poster i diverse udvalg og bestyrelser.
Det er pinligt at se det blå – røde svar på en færøsk kædedans hvor albuerne bruges flittigt. Men, måske kunne vi lære noget af færingerne? Hvis vi alle sammen greb hinanden i hånden og tog et par skridt mod fælles retning, kunne vi måske skabe en rytme og en retning, der faktisk fik byen til at bevæge sig. Blå bloks troværdighed handler om: Hvad vil vi – sammen? endnu vigtigere: Hvem tør reelt lave forandringer, ikke bare lave navneskilte om på kontordørene?
Som kandidat for Liberal Alliance vil jeg være ærlig: Vores by lider under kludetæppepolitik, hvor man forsøger at please alle og ender med at forandre ingenting. Jeg vil ikke udskifte én embedsvenlig borgmester med en anden, men derimod ændre selve kursen. Det kræver mod, retning og at vi tør tage de svære samtaler.
Jeg siger klart JA til:
• Mindre politisk detailstyring og mere frihed til både borgere og virksomheder.

• Ansvarlig økonomi og ikke kreative bogføringstricks, der skubber problemerne foran os.
• Vi tager ældrepleje, skoler og sundhedstilbud alvorligt og nytænke modellen.
• Grønne områder, iværksætteri og et erhvervsliv, der får plads til at bidrage uden at blive kvalt i papir og paragraffer.
• Kommunal drift i Gantt kort form, det skaber overblik og mulighed for decentral handlekraft – i stedet topstyrering.
Liberal Alliance er det eneste parti i Fredericia, der tør sige: Status quo duer ikke. Vi skal ikke bruge valgkampen på at gentage gamle floskler om “tryghed” og “velfærd”, mens investeringerne løber udenom os. Liberal Alliance er klar med en ny vej, ikke bare en ny farve på borgmesterkontoret.
Fredericia har brug for en samlet blå retning. Men endnu mere brug for en ærlig samtale om, hvem der faktisk vil noget nyt. Er du som borger er træt af tom snak og symbolpolitik – så stem på forandring med substans. Stem Liberal Alliance.