Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syd.

← sydavisen.dk

Betalingskaos i hele landet – Nets ramt af stort nedbrud

Betalingskaos i hele landet – Nets ramt af stort nedbrud

FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften, og betalingsvirksomheden Nets bekræfter nedbruddet, der tilsyneladende er omfattende.

Over for Ekstra Bladet bekræfter pressechef hos Nets, Søren Winge, problemerne med betalingerne.

»Der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist. Vi kender ikke årsagen,« siger han til mediet.

Han forklarer desuden, at det ikke blot er Danmark, som er påvirket, men at betalingsproblemerne strækker sig til hele Norden.

»Lige nu er vores teknikere ved at undersøge, hvor kilden til problemet kan være sammen med de partnere, vi har. Lige nu har jeg ikke noget mere konkret,« siger Søren Winge videre til Ekstra Bladet.

Ifølge betalingsvirksomheden kan butikker forsøge at gennemføre betalinger ved at skifte til offlinemode, der tillader transaktioner uden netadgang.

Læs også

Omvendt fodlænke skal beskytte ofre i hele landetNye cykelstier skal skabe tryghed på Pedersholms Allé74 millioner til nye cykelstier i SydjyllandSkærbæk skal vokse, men striden står om en gammel gård