SPORT. En tidlig søndag formiddag, og der lyder entusiastiske råb fra hallen. Der dribles, jubles og kæmpes hårdt om hver eneste bold. Det er en kampdag i Fredericia Basketball Klub, men i dag er alligevel lidt anderledes end de fleste dage. Denne søndag er nemlig kun forbeholdt pigerne, med fokus på spil, sammenhold og vigtigheden af at holde fast i pigerne i sporten.
Maja Brockhusen går lidt væk fra sidelinjen og smiler bredt. Hun har netop overvåget kampen mellem Fredericia Basketball Klubs piger og Middelfart Basketball Klub. I dag spiller holdene dog blandet, helt i tråd med “Girls United”-konceptet, hvor klubberne hjælper hinanden, så alle piger får mulighed for at spille kamp.
For Maja er det mere end bare et billede på samarbejde, det er også en personlig historie. Hun har selv været en del af Fredericia Basketball Klub i mere end 25 år og har oplevet op- og nedture på pigesiden. Dengang hun startede, var de kun to piger blandt alle drengene. Siden fik de deres eget hold, men ligesom i så mange andre sportsgrene oplevede hun, hvordan holdet langsomt faldt fra hinanden:
»Når vi når op i en vis alder, er det i hvert fald det, vi ser. Og det er jo gerne det, man også ser andre steder; at måske i de der sene teenageår begynder piger at forsvinde ud af foreningslivet. Det vil vi gerne prøve at lave om på,« fortæller hun.
I dag kæmper hun som træner for at fastholde pigerne i sporten. Klubben har nu et pigehold, der kører på anden sæson, og pigedagen skal sende et tydeligt signal om, at pigerne bliver prioriteret, også selvom de stadig er få. Et vigtigt led i den prioritering er at give pigerne muligheden for at spille på hjemmebane.
Hjemmebane betyder bare noget
At søndagens kamp foregik hjemme i Fredericia havde særlig betydning for pigerne, forklarer Maja. Normalt er hjemmebanekampe ikke hverdagskost for Fredericia Basketball Klubs piger, som ofte må tage den lange køretur til Aarhus i løbet af sæsonen for overhovedet at kunne spille kampe mod andre pigehold. Derfor var weekendens kamp mod Middelfart ekstra speciel, og ikke alene på grund af hjemmebanefordelen.
»Jeg talte lige med nogle af forældrene, der siger, at det er nemt at tage bedsteforældrene med ud og se børnebørnene spille kamp, fordi det er på hjemmebane. Og det var netop det, vi rigtig gerne ville give pigerne, den her følelse af, at der er nogen, der kommer og ser os, der er nogen, der bakker op om os,« fortæller hun.
Maja forklarer videre, at afstanden til Aarhus typisk betyder lange dage med få tilskuere. Men denne gang oplevede spillerne det stik modsatte, da familiemedlemmer, venner og klubkammerater var samlet omkring banen for at heppe på pigerne, som endelig fik lov at vise lokalt, hvad de kan.
For Maja som træner betyder hjemmebanefordelen også noget helt lavpraktisk. Hun peger på små detaljer, som gør en stor forskel for spillerne, når de træder på banen.
»Der er noget i, at det er det gulv, man normalt træner på. Det er de kurve, man træner på, det er de bolde, man er vant til at spille med, og man ved måske, hvis der er et dead spot i gulvet, hvor bolden går lidt død. Det kender man, fordi man er vant til at træne her.«
Men vigtigst af alt er stadig støtten fra et lokalt publikum, understreger hun.
Dagen var også helt særlig for spillerne fra Middelfart Basketball Klub, som for første gang nogensinde fik mulighed for at spille en officiel kamp. Pigerne fik dermed endelig chancen for at mærke spændingen ved at dyste mod jævnaldrende modstandere. Da dommeren fløjtede kampen af, var glæden tydelig. Spillerne udvekslede brede smil, krammere og glade highfives, og der var ingen tvivl om, at pigerne havde haft en god oplevelse.
Kampen blev desuden ekstra spændende, da den sluttede 33-32 efter en flot buzzer-beater i allersidste sekund.
Et fællesskab ud over banen
Men søndagens arrangement handlede ikke kun om kampen. Da pigerne havde klappet hinanden på skuldrene efter sejren, blev de samlet i hallen til et oplæg med en markant stemme i dansk pigebasket, Jannie Vium. Her blev der sat ord på, hvorfor det egentlig er så vigtigt at holde fast i pigerne i sport, og hvad klubber som Fredericia Basketball Klub konkret kan gøre for at tiltrække flere piger.
Både spillere, trænere og forældre blev inviteret med i snakken, og sammen kom de med forslag til, hvordan klubben kan blive endnu bedre til at skabe et attraktivt miljø for pigerne.
Efter oplægget fik alle chancen for at prøve kræfter med fitnessbasket, som er en lidt anderledes og afslappet måde at spille basket på, hvor både mødre, tanter, veninder og søstre kunne være med. Det handlede om at have det sjovt sammen og vise, at basket ikke behøver være så seriøst hele tiden.
»Det er ligesom for at vise, at det er meget mere end bare at træne og spille kamp. At det at være en del af et hold og en klub også handler om fællesskab. At vi laver ting sammen, som går ud over selve spillet,« forklarer Maja.
Hun håber derfor også, at pigerne gik fra hallen med følelsen af, at basket er mere end point på tavlen:
»Forhåbentlig tager de følelsen af fællesskab med hjem. At basket kan være noget, man holder fast i gennem hele livet, fordi det netop handler om sammenholdet.«
Basket er også for piger
På trods af klubbernes store indsats rundt omkring i landet oplever Maja stadig, at pigerne generelt må kæmpe hårdere for at blive set og hørt inden for basketball. Sådan er det desværre bare, forklarer hun, for når basketball endelig dukker op i medierne, er det næsten altid mændene, der løber med opmærksomheden. Pigernes historier fylder sjældent ret meget og bliver hurtigt glemt igen.
»Basket har altid bare været mest for drenge. Når vi endelig ser basketball i fjernsynet, handler det næsten altid om mændene. NBA er herrebasket, landsholdet er herrebasket, og det er dét, folk forbinder med sporten. Basket er jo i forvejen en lille sport herhjemme, så det er virkelig vigtigt, at vi hele tiden husker folk på, at basket altså også er for piger. Vi vil virkelig gerne have pigerne med,« siger hun.
Ifølge Maja er det derfor helt afgørende, at Fredericia Basketball Klub fortsætter med at arrangere events som pigedagen. Det er en dag, der sender et tydeligt signal til både pigerne selv, deres forældre og resten af byen om, at pigeholdet betyder noget, også selvom de endnu ikke er så mange.
Det vigtigste skridt, klubben kan tage lige nu, er ifølge Maja at blive ved med at vise pigerne, at de bliver prioriteret, set og hørt:
»Vi skal hele tiden gøre noget særligt for pigerne, selv når de stadig er få. Vi skal spørge dem, hvad de har brug for, og vise dem, at vi lytter til dem. Fredericia er jo 100 procent en håndboldby, hvor piger og kvinder allerede har masser af rollemodeller og opmærksomhed. Så kan det godt være svært som pige at se sig selv i basket, selvom det måske kunne være noget,« forklarer hun.
Maja kigger ud på banen, hvor pigerne griner, jubler og klapper hinanden opmuntrende på ryggen, mens bolden fortsat flyver rundt mellem dem. Det er netop den energi og det sammenhold, der ifølge hende viser, at pigerne selvfølgelig hører til på banen – og at basket ikke kun er en sport for drengene.
