KUNST. Agnete Brinch udstiller i september i Fredericia Kunstforening. Det sker i anledning af tiåret for hendes kunstneriske projekt Kvinder der forandrer verden. Siden 2015 har hun arbejdet på at portrættere kvinder, der med mod, indsigt og handlekraft har sat spor i verden. Ferniseringen er åben for alle lørdag den 13. september klokken 13, og udstillingen kan opleves frem til den 28. september i kunstsalene på Kulturcenter Kongensgade 111 i Fredericia.
Det begyndte på Frederiksborg Slot. Brinch stod i 2015 foran Vermeers pige med perleøreringen, dette billede som gennem århundreder har stået som et af de mest ikoniske. Hun malede hende selv til udstillingen Portræt Nu, men uden perleøreringen. Noget i blikket, den direkte henvendelse fra et menneske, der vil noget med én, satte en bevægelse i gang. »Hun kigger på os på en måde, som vil os noget,« siger hun. »Og når jeg bliver rørt, og når vi bliver rørt, så skal vi stoppe op.«
Det blev startskuddet til et projekt, der i dag tæller både nulevende og historiske skikkelser, kvinder som står frem i fællesskabet og tør tage ordet, tage pladsen og tage kampen. Brinch fortæller, hvordan hun altid har haft en stærk interesse for historien og for fortællingerne, der ligger i menneskers liv. »Fortællingen i portrætterne er, at vi kan spejle os i nogle rollemodeller,« siger hun. »Vi kan hænge dem op på væggen, vi kan møde deres blik, og vi kan måske blive lidt modigere, hver gang vi ser på dem.«
At male disse kvinder har også sat spor i hende selv. »Jeg er vokset i ånden og i sjælen af de her portrætter,« fortæller hun. »Jeg har mødt mindst tredive nulevende kvinder gennem projektet, jeg har samtalet med dem, og jeg er altid blevet beriget. Jeg er blevet imponeret over deres mod, deres bidrag, og hvor imødekommende og tilgængelige de er.«
Hun nævner Puk Damsgaard og Suzanne Brøgger som nogle af de første. »Jeg undrede mig over, hvordan de kunne være så modige, at de stillede sig i skudlinjen. Puk helt bogstaveligt, de andre i offentligheden. Det mod sugede til mig.«
Når hun går til arbejdet, handler det om at indfange en historie. Ikke bare et ansigt, men det nærvær, der opstår i mødet. »Jeg kan kun mærke dem fra hjerne og hjerte,« siger hun. »De kommer igennem mit værksted, hvor jeg former dem ud fra det øjeblik, vi har haft sammen. Det kan være, jeg møder dem en eller to gange, laver research, og så kan det tage et år, før portrættet er færdigt.«
Nogle gange presser en deadline sig på. Brinch fortæller, hvordan hun har malet tyve værker, der i dag hænger på Esbjerg Sygehus, doneret af fonde og virksomheder. »Min mission er, at de skal hænge offentligt tilgængeligt,« siger hun. »At de kan blive set og minde os om, hvad mod og engagement kan betyde.«
Arbejdet er aldrig ens. »Jeg går til portrættet med spørgsmålet, hvad er det for en person, jeg har foran mig. Hvilken historie vil jeg fortælle. Skal det være hele ansigtet eller det halve. Skal det være farverne, der driver værket. Eller skal det være noget, der vækker nysgerrighed.«
At udstille i Fredericia har for Brinch en særlig betydning. »Jeg er meget stolt af, at jeg står på skuldrene af en række personer, som har været der igennem årene,« siger hun. »Jeg er stolt af, at denne gamle kunstforening, som fungerer som jeres museum, har valgt mig ud. Jeg har ikke udstillet meget i det område, så jeg glæder mig vildt meget. Vi har haft et fantastisk samarbejde, og jeg er imponeret over det store arbejde, de lægger i det. Det er hjerteblod, og det kan jeg mærke.«
Hun håber, at publikum vil gå fra udstillingen med mere end bare et blik for portrætterne. »Jeg håber, at de stopper op og undrer sig. At de måske kommer ud med en oplevelse af, at de har noget at tænke over.«
For Brinch handler det ikke kun om portrætter. Hun arbejder også med landskaber og figurative værker. Hun kalder nogle af sine figurer for gallionsfigurer på land, en slags vandrende historiefortællere, der kæmper for værdighed, klima og ligeværd. Inspirationen henter hun blandt andet i Cecil Bødker, der selv var fra Fredericia og som hun har portrætteret. »Hun bidrog til vores forståelse af det komplekse i at være menneske,« siger Brinch.
Hun trækker tråde til Vilhelm Hammershøis stille interiører, til Edward Munchs lys og Anna Anchers penselstrøg. Hun finder styrke i Anne Marie Carl-Nielsen, hvis skulptur af Dronning Dagmar bærer ordene »Hun kom med fred«. Det er ord, Brinch tager med sig ind i sit eget arbejde, som både en drøm og en fordring.
Hun har også malet sig selv, et selvportræt under titlen »Hvad nu«, der er inspireret af netop Carl-Nielsen og et fotografi, hvor hun leger med sit eget billede. »Det er et billede på min egen indre styrkeprøvelse,« siger Brinch.
Projektet Kvinder der forandrer verden er ikke noget, hun har tænkt sig at afslutte. »Jeg udkommer næste år med en bog på Lindhardt og Ringhof, der samler de ti år,« fortæller hun. »Og det her er en livsopgave, jeg bliver ved indtil jeg ikke kan male mere. At skabe er at håbe.«
Hun beskriver det som en rørkanal, hun har fundet i sig selv. En evne til at formidle noget, der kan bidrage. »Jeg føler mig meget privilegeret,« siger hun. »At jeg kan skabe noget, der går fra hjerte til hjerte.«
Når publikum træder ind i salene i Fredericia, vil de møde en bred vifte af værker. Store portrætter, mindre miniaturer, figurative billeder og landskaber. Hver med sin egen fortælling, hver med sit eget lys. Det er værker, der ikke blot forestiller, men som inviterer til at reflektere, til at standse op, til at lade sig røre.
Det er ti år siden, Brinch første gang lod sig udfordre af en pige med perleøreringen. I dag står hun selv med et katalog af kvinder, der bærer historier frem. Det er billeder, der kan hænge på sygehuse, i offentlige rum, i kunstforeninger. Det er billeder, der minder os om, at mod kan tage mange former, og at det altid begynder med en, der tør stå frem.
Udstillingen i Fredericia er en fejring, men den er også et nyt skridt. For projektet fortsætter. Nye møder venter, nye portrætter vil blive malet, nye historier skal fortælles. Agnete Brinch maler videre, fordi hun ikke kan lade være. Og fordi hun tror på, at kunsten kan gøre os modigere, klogere og mere nærværende.
»At skabe er at håbe,« siger hun. Og håbet hænger på væggene i Fredericia.
FAKTABOKS
Agnete Brinch – Kvinder der forandrer verden og andre fortællinger
- Fernisering: Lørdag den 13. september klokken 13.00
- Udstillingsperiode: 13.–28. september 2025
- Sted: Kunstsalene, Kulturcenter Kongensgade 111, Fredericia
- Arrangør: Fredericia Kunstforening i samarbejde med Agnete Brinch
