Alt ålegræsset i Gamborg Fjord er dødt

NATUR. Et af delprojekterne i det store fugleprojekt Better BirdLIFE er slået fejl. Der blev etableret én hektar ålegræs i Gamborg Fjord, men alt ålegræsset er dødt. Det fremgår af den status, som Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget har taget til efterretning på sit møde 2. september.

Sagsfremstillingen rummer ikke nogen forklaring på, hvorfor ålegræsset ikke overlevede, og der står heller ikke noget om, hvad forsøget har kostet, eller om det bliver gentaget. Konstateringen står som en enkelt linje i en ellers lang opremsning af gennemførte tiltag.

Ålegræsset var ellers udpeget som et af de tiltag, der skulle trække i den rigtige retning både for havmiljøet og for klimaet. I sagens afsnit om klima og bæredygtighed hedder det, at ålegræsenge har en høj kulstofbindingskapacitet, og at etableringen derfor vil medføre øget kulstofbinding og -lagring. Ålegræs beskrives samtidig som vigtigt for at genoprette havmiljøet, fordi det er levested for mange dyr.

Better BirdLIFE er et EU LIFE-projekt med Middelfart Kommune som ledende partner. Formålet er at forbedre forholdene for en række kystfugle, og projektet er forankret med Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget som projektejer. Der er ni partnere i alt, blandt andre Fugleværnsfonden, Naturstyrelsen, Syddansk Universitet og kommunerne i Kerteminde, Kolding, Nordfyn og Sønderborg samt Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein.

Projektet finansieres med 60 procent fra EU's LIFE-ordning, mens resten kommer fra tre danske fonde og partnerne selv. Det samlede budget er på godt 62,7 millioner kroner, hvoraf omkring 66 procent er brugt. Budgettet for Middelfart Kommunes egne delprojekter er på 19,5 millioner kroner med et restbudget på godt 3,1 millioner kroner.

Ålegræsset er ikke det eneste sted, hvor projektet ikke er landet, som det var tænkt. Middelfart Kommune når heller ikke målet om aftaler om ekstensivering af i alt 36 hektar ved Føns Vang, som skulle udvikle natur og levesteder for fugle, ikke mindst projektets målart klyde. Det er blevet til 26,53 hektar. Der kunne ikke laves aftale om 10 hektar på Brandsø, og mulighederne på omkring 20 hektar ved Rud kaldes urealistiske, fordi svaret på en ansøgning om ordningen for vand- og klimaprojekter trækker ud.

Til gengæld er en lang række andre tiltag gennemført. Der er etableret 10 hektar stenrev ved Tønnes Odde, Ålehoved og Wedellsborg Hoved, og der er lavet en rapport om biomassen samt trækfugletælling ved stenrevene i vinteren 2024/2025. Fem fugleøer er anlagt, to i Føns Vang, to ved Wedellsborg og en på Fønsskov. Der er indgået en 20-årig lejeaftale om jagten på Føns Vang med start 1. maj 2023 for at reducere forstyrrelser.

Dertil kommer 33,6 hektar græsning på naturarealer med shelter til kvæg, to kvægbroer, to vandinstallationer og indkøb af fem kvæg, 16,35 hektar rydninger, 0,7 hektar vadeskrab, 200 meter mobilt rævesikret hegn ved Føns Skov og et fugletårn ved Føns Vang med kørestolsadgang.

Kommunen lægger heller ikke skjul på, at naturgenopretningen har haft et klimaaftryk. Stenrevene er etableret med sten fra Norge, og transporten og udlægningen af stenene har haft en relativt høj CO2-udledning, fremgår det. Rydningerne med maskiner udleder også CO2, men vedmaterialet bliver solgt til flis til kraftvarmeværker, hvor det erstatter fossile brændsler.

Projektet startede 1. september 2018 og afsluttes 1. oktober 2027. Det har dermed halvandet år tilbage og forventes ifølge forvaltningen at blive afsluttet planmæssigt. I 2026 er der planlagt en formidlingsplatform ved Gamborg Nor, en parkeringsplads ved Føns Mølle og etablering af nye vadeskrab.