Aldrig har danske skoleelever klaret sig så dårligt

SKOLE. De 15-årige i Danmark læser, regner og forstår naturfag dårligere end nogen anden årgang, siden Danmark begyndte at deltage i den internationale PISA-undersøgelse for et kvart århundrede siden. Det fremgår af de danske PISA 2025-rapporter fra VIVE, hvor 6.266 elever fra 283 skoler og ungdomsuddannelser har medvirket.

Eleverne opnår i gennemsnit 478 point i naturfag, 471 point i matematik og 460 point i læsning. Siden den seneste måling i 2022 er niveauet faldet med 16 point i naturfag, 19 point i matematik og 29 point i læsning. Særligt læsetallet er bemærkelsesværdigt. I den selvstændige rapport om læsning opgøres faldet til 28,8 point, og forskerne slår fast, at et tilbageslag af den størrelse er uden sidestykke i hele den periode, Danmark har været med i undersøgelsen.

Faldet betyder også, at Danmark har mistet en position, landet har haft i årevis. Hvor de danske elever i 2022 lå over gennemsnittet for OECD-landene i alle tre fagområder, ligger de nu kun over i matematik, mens naturfag og læsning er faldet ned på gennemsnitsniveau. I Norden ligger de danske elever bag både Finland og Sverige i naturfag og bag Finland i læsning, mens Danmark fortsat topper i matematik med 471 point.

Kurverne fortæller, hvornår det gik galt. Fra 2000 til 2015 lå de danske resultater stabilt omkring 500 point i naturfag og læsning og lidt højere i matematik. Efter 2015 peger alle tre kurver nedad, og med 2025-målingen bliver knækket markant. Tilbagegangen er ikke et rent dansk fænomen. Af de 74 lande, der deltog i både 2022 og 2025, er læseresultaterne faldet i 42 lande og matematikresultaterne i 38.

Mest alvorligt er det, der sker i bunden af feltet. 29 % af de danske elever er nu lavt præsterende i læsning, 28 % i matematik og 25 % i naturfag. Det er omtrent en fordobling på ti år i læsning og matematik, og gruppen ligger under det niveau, som forskerne vurderer at være minimum for at kunne begå sig i samfundet. Samtidig er andelen af de dygtigste skrumpet til 4-5 %. Særligt drengene er sakket bagud i læsning, hvor de scorer 445 point mod pigernes 476.

Undersøgelsen tegner samtidig et billede af en skoledag, hvor flere elever er væk eller kommer for sent. 60 % af eleverne er kommet for sent i skole inden for de seneste to uger, 30 % har pjækket fra timer, og 28 % har pjækket en hel skoledag. I 2012 var de tilsvarende tal 38, 16 og 10 %. Forskerne finder en klar sammenhæng mellem fravær og faglige resultater i alle tre fag. Hertil kommer, at 22 % af eleverne er enige i, at skolen har været spild af tid, og at næsten halvdelen ikke oplever, at skolen har klædt dem på til voksenlivet.

Digitaliseringen fylder mere i den danske skole end i næsten alle andre lande. Danske elever bruger 3,2 timer om dagen på digitale læringsaktiviteter mod 1,7 timer i OECD som helhed, og 36 % oplever, at klassekammerater bliver distraheret af digitale apparater i de fleste naturfagstimer. For første gang er eleverne blevet spurgt om AI. Knap halvdelen bruger mindst en gang om ugen en chatbot som hjælp til at lære, og kun hver femte gør det aldrig. Læserapporten peger dog på en vigtig forskel. De elever, der dagligt lader en chatbot opsummere tekster, de skulle have læst, eller skrive udkast til deres afleveringer, klarer sig markant dårligere i læsetesten end deres jævnaldrende.

Trods de faglige resultater er der ét tal, der peger den anden vej. De danske 15-årige er blevet gladere for tilværelsen. På en skala fra 0 til 10 svarer de i gennemsnit 7,6, hvor de i 2022 svarede 7,2, og det placerer dem over gennemsnittet i OECD. Til gengæld oplever 59 % at være blevet mobbet inden for det seneste år, hvilket er mere end i de øvrige nordiske lande.