Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?
For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.
En julekalender fuld af Fredericias charme
Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.
Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.
Julen handler om mere end gaver
Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.
Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.
Følg med hver dag
Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.
Slagter Gregersen: Traditioner møder moderne køkkenteknik
På Nørrebrogade, hvor Slagter Gregersen ligger, er julestemningen på sit højeste. Indehaver Frank Gregersen har travlt med at levere alt fra and til hjemmelavet sauce til de mange kunder, der vil sikre sig den perfekte julemiddag. Men for Frank handler julen ikke kun om at sælge de klassiske varer – det handler også om at dele ud af gode råd og inspiration.
Mens han står i baglokalet og gør en and klar, minder han kunderne om, at selv traditionelle retter som flæskesteg kan tilberedes på nye måder.
– Det er faktisk blevet ret populært at lave flæskesteg i en airfryer,” siger Frank og bemærker, hvordan denne moderne tilgang har gjort det nemt at opnå sprøde svær og saftigt kød.
Han fremhæver en opskrift, som er inspireret af Umut Sakarya og kan findes i magasinet We Meat. Opskriften kombinerer enkelhed og præcision og giver en perfekt flæskesteg, som kan imponere til julebordet.
Ingredienser:
- 1 steg på 1,8 kg
- 5-8 laurbærblade
- Salt
- 10-15 sorte peberkorn
- 4-8 nelliker (efter smag)
- 1 liter kogende vand
Fremgangsmåde:
- Skær sværene fri fra hinanden ned til kødet, men pas på ikke at skære i selve kødet.
- Kom salt, sorte peberkorn, nelliker og laurbærblade i bunden af din airfryer.
- Læg stegen med sværen nedad i fadet og hæld kogende vand i beholderen, indtil sværen er dækket. Sæt airfryeren på 200 grader i 20 minutter.
- Tag stegen ud og drys den generøst med salt. Vend stegen, så sværsiden vender opad, og giv den yderligere 50 minutter ved 200 grader.
- Tag stegen ud og lad den hvile i 20-30 minutter. Den må ikke dækkes til med sølvpapir eller andet, men skal blot stå et sted uden træk. (Og nej, den bliver ikke kold af at stå og hvile).
For Frank Gregersen er det ikke kun råvarerne, der er i centrum, men også oplevelsen af at kunne løfte julemiddagen til nye højder.
– Det er en moderne måde at lave en klassiker på, og det giver et fantastisk resultat, fortæller han.
Slagter Gregersen er kendt for sine kvalitetsprodukter og dedikation til det gode håndværk, men det er Franks evne til at inspirere og vejlede, der virkelig gør besøget i butikken til noget særligt. Uanset om det gælder tilberedningstips eller valg af de rette råvarer, står han klar med sin ekspertise, så alle kan nyde en mindeværdig julemiddag.
Selv bruger Slagter Gregersen den 24.12 på at lave julemad til byens udsatte.
Foruden at komme med et tip til at stege flæskestegen, så står Slagter Gregersen også til rådighed, hvis man vil købe en nytårsmenu.
Menuen indeholder:
- Starter: Blinis med laks royal, stenbiderrogn og rødløg, luftig vaffel med limecreme og coppa, samt bresaola med smokey-creme.
- Forret: Ravioli med kammusling, syltet fennikel, hvid te velouté og dildolie.
- Hovedret: Rosastegt oksemørbrad og pork supreme, kartoffelgratin med emmentaler, rodfrugtepuré, smørstegt persillerod, sprøde rodfrugtechips og madeirasauce.
- Dessert: Gelato a la citrontærte med lemoncurd på kransekagebund, dyppet i hvid chokolade og toppet med passionsganache.
Tilvalg: Hummersuppe (kr. 149 pr. liter).
Menuen kan afhentes den 31. december 2024 mellem kl. 10:00 og 12:00. Minimum to kuverter. Kun afhentning i butik. Den kan bestilles via Slagter Gregersens hjemmeside ved at klikke her.
Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder
Monjasa, Sparekassen Danmark, CH Byg, RSM, Boxleje.dk, Wiggers og Klement, Brugg Pipes og Byens Brød ønsker alle en glædelig jul og god julehandel i Fredericia.