Pevnov

SPORT. Fredericia Håndboldklub er klar til at tage hul på slutspillet i Håndboldligaen, og programmet for de kommende vigtige kampe er nu på plads.

Fredericianerne åbner slutspillet på udebane mod Bjerringbro-Silkeborg søndag den 20. april klokken 20.00. Herefter følger en hjemmekamp mod TTH Holstebro søndag den 27. april klokken 18.00, før et stort opgør mod GOG venter hjemme i Fredericia lørdag den 3. maj klokken 16.00.

Efter de tre første opgør vender kampene, og Fredericia HK skal en tur til Holstebro onsdag den 14. maj klokken 18.30. Puljespillet rundes af med to kampe, først hjemme mod Bjerringbro-Silkeborg lørdag den 17. maj klokken 16.00, og til sidst ude mod GOG onsdag den 21. maj klokken 20.00.

Det bliver dermed et intenst og spændende forår for Fredericia HK, som kan se frem til stor opbakning fra klubbens mange fans.

AVISEN følger naturligvis alle opgør tæt.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her