At være lokalpolitiker er ikke for de sarte. Man konstant står til offentligt skue, enhver beslutning, enhver udtalelse og endda ens personlige liv kan blive analyseret, kritiseret og pillet fra hinanden. Vi, der tør udfordre magten, stiller os i skudlinjen, ikke bare politisk, men også personligt.
Vi, der tør, er en særlig type mennesker, ikke de magelige, de frygtsomme eller dem, der søger en nem vej gennem livet. Vi er dem, der tror på forandring, og som har modet til at sige: “Det her kan gøres bedre.” Vi, der tør, er drevet af en indre ild. Vi ved, at vi kommer til at stå ansigt til ansigt med en mur af modstand, især fra dem, der har alt at tabe, hvis vi lykkes.
At stille op mod den etablerede magt betyder, at man ikke blot udfordrer en politik, man udfordrer et netværk, en kultur, et system, hvor mange har investeret deres tid, penge og prestige. De vil forsvare deres position med alle midler, for magt afgives aldrig frivilligt.
Hvad driver os? Det er ikke penge, lokalpolitik betaler dårligt. Det er ikke prestige, man bliver oftere skældt ud end rost. Det er en form for nødvendighed, en indre overbevisning om, at hvis ingen andre gør det, så må vi gøre det.
Det kræver sin mand eller kvinde og en hård psyke, for angrebene kommer ikke kun fra politiske modstandere. De kommer fra medierne, fra borgerne, fra sociale medier, hvor anonyme profiler pludselig bliver eksperter i ens personlige moral og motiver. Det kræver en robusthed at vågne op til hadefulde kommentarer, personlige angreb og forvrængede sandheder og stadig gå med rank ryg og kæmpe videre.
Den siddende magt, har alt at tabe. De har bygget deres position op over år, måske årtier. De har venner i erhvervslivet, i embedsværket, i pressen. De har magten, og de ved, hvordan den skal beskyttes.
Vi, der stiller op mod dem, bliver vi ikke blot politiske modstandere, vi bliver fjender af systemet. Systemet er dygtigt til at beskytte sig selv, igennem udelukkelse fra netværk, gennem beskidte kampagner, eller ved at bruge medierne til at udstille os som naive, uerfarne eller ligefrem farlige.
Det koster at stå med røven i klaskehøjde og blive ramt af modstandens piskeslag. Den største sejr ikke ligger i at vinde magten, men i at ændre spillets regler.
Modets psykologi er, vi kan godt, vi tror på frihed. Ser du en ny politiker, der tør udfordre det etablerede, så spørg dig selv: Ville du turde? Er svaret nej, så værdsæt de, der gør det for dig.
Poul Rand, lokalformand og byrådskandidat Liberal Alliance i Fredericia 2025.
