SPORT. Der er nye tider i Fredericia Håndboldklub. I målet står den norske landsholdskeeper Torbjørn Bergerud, arenaen er under udbygning med tilskuerpladser hele vejen rundt, og på trænerbænken sidder fra denne sæson en mand, der har prøvet både at vinde medaljer og at få en fyreseddel inden for det samme år. Mathias Madsen skrev i marts under på en treårig aftale, tog hul på arbejdet allerede før sommerferien, og nu, hvor truppen er mødt ind til opstart, er det for alvor hans hold. Spørger man, hvorfor valget faldt på Fredericia, behøver han ikke lede efter svaret.
»Det er en stor klub i dansk håndbold med nogle spændende ambitioner for fremtiden. Der er sat nogle mål, som jeg sagtens kan se mig selv i,« siger han.
Vejen hertil har dog været alt andet end lige. I to sæsoner stod han i spidsen for Skjern og hentede både bronze og sølv i Herreligaen samt en kvartfinale i European League, men i begyndelsen af oktober var det slut. En skuffende sæsonstart kostede jobbet, og pludselig stod en af ligaens mest omtalte trænere uden hold. Det er en erfaring, han i dag taler åbent om. »Man bliver meget klogere på sig selv som menneske, når man bliver fyret. Inden da levede jeg måske lidt i en verden, hvor jeg tænkte, at det hele bare gik godt. Men jeg er blevet opmærksom på mange flere ting, og i dag synes jeg, at jeg står som et mere robust og stærkere menneske,« siger Mathias Madsen.
Fyringen kom bag på ham, men han vidste også, hvilken branche han havde valgt. »Det er en del af vores branche. Jeg var glad for at være i Skjern, og jeg havde en god trup, som også var glad for at have mig som træner. Men der sidder selvfølgelig også nogle mennesker bagved, som kigger på resultaterne, og de var ikke gode nok i starten af sæsonen.«
Den første tid efter holdt han bevidst håndbolden på afstand og brugte i stedet kræfterne på sig selv. »Den første måneds tid så jeg ikke ret meget håndbold. Der levede jeg lidt i et vakuum, hvor jeg bare trænede og lavede nogle ting for mig selv. Men interessen var stadig enormt stor, og stille og roligt kom håndbolden ind igen. Man kan jo ikke bare koble helt af, for jeg skulle gerne være klar til det næste job,« fortæller han.
Et forløb med grundighed i begge ender
Det næste job viste sig at ligge i Fredericia, hvor klubben i efteråret selv havde sagt farvel til Gudmundur Gudmundsson og kørte sæsonen færdig med et midlertidigt trænerteam. FHK ringede i løbet af foråret, og derfra fulgte et forløb, der strakte sig over flere møder og endda test af hans lederprofil. »Vi havde nogle rigtig gode snakke med Thomas. Det var en meget grundig proces fra begge sider, og det var ikke noget, vi bare aftalte på ét møde. Jeg var også igennem nogle tests af min måde at være leder på, så hele forløbet var meget grundigt. Til sidst blev vi enige om, at det her gav den rigtige mavefornemmelse både for mig og for klubben,« fortæller han om møderne med direktør Thomas Renneberg-Larsen på den anden side af bordet.
Og svaret på, hvad folk skal kende ham på, lander samme sted, som testene gjorde, på ledelsen. Manden i spidsen for en trup af ligaprofiler og unge talenter taler hellere om mennesker end om taktiktavler. »Jeg vil gerne være kendt som en god leder, der giver plads til alle. Det er et hårdt miljø, men der skal samtidig også være plads til det menneske, som måske ikke har det så nemt,« siger Mathias Madsen.
Den trup, han nu skal lede, var i store træk sat på forhånd, sådan er rytmen i håndboldens transfervindue, hvor aftaler ofte laves år i forvejen. Det har han det fint med. »Mange af aftalerne var allerede lavet. Men jeg har hundrede procent købt ind på den trup, der er her. Jeg synes, det er en rigtig dygtig trup,« siger han.
Én tilgang landede dog helt til allersidst, den norske landsholdsmålmand Torbjørn Bergerud, der blev hentet med øjeblikkelig virkning fra polske Wisła Płock, efter nordmanden og hans familie ønskede sig væk fra Polen. »Nogle gange sker der ting i håndbolden, hvor der pludselig åbner sig en mulighed for at hente en rigtig dygtig spiller, og det lykkedes at få på plads. Torbjørn har international klasse, og han kan virkelig være med til at løfte os til nye højder,« siger cheftræneren.
Tilbage mod toppen uden Europa
Opgaven, han overtager, er til at få øje på. Sidste sæson blev en rutsjetur for FHK, der efter to sæsoner med medaljekampe og europæisk håndbold måtte nøjes med en plads uden for det fineste selskab, og som undervejs skiftede træner midt i det hele. Mathias Madsen hæfter sig ved, at holdet rejste sig efter jul. »Sidste sæson var hård, men holdet kom rigtig godt efter det efter jul, og det blev også rigtig flot i Europa. Når man kan slå Melsungen med syv-otte mål, har man leveret nogle gode ting. Men til sidst døde det lidt ud. Vi håber, at vi kan genskabe det billede, FHK var kendt for i sæsonerne inden, et stabilt, godt hold, der ligger fast i top fire. Det er målet, men vi ved også godt, at der er andre hold, som gerne vil være med deroppe,« siger han.
Prisen for sidste sæson er, at FHK for første gang i flere år ikke skal spille europæisk. Det ærgrer ham, og han siger det ligeud. »Vi kommer til at savne at spille i Europa, for jeg synes, vi har både truppen og bredden til det. Men så må vi blive så dygtige, at vi kommer med igen næste år. Nu har vi lidt mere tid til at træne, og den tid skal vi bruge på at blive gode nok til at komme tilbage i Europa,« siger han og afviser i samme ombæring tanken om, at et tyndere kampprogram skulle være en skjult fordel. »Det er jeg ikke helt enig i. Når man først er inde i et kampflow med mange kampe, så flyder tingene ofte bedre. Man får noget hårdhed ind i både forsvar og angreb, og alle hold vil sige ja tak til at spille i Europa.«
Et stærkt forsvar, færre fejl og seks mod seks
På banen skal FHK kende hans signatur fra de tidligere stationer, forsvaret. Men den nye cheftræner kommer også med en liste over ting, der skal rettes, og den øverste post handler om det, der sker, når bolden er vundet. »De fleste steder, jeg har været, har det været et kendetegn, at vi har haft et rigtig stærkt forsvar, og det håber jeg også, vi får her. Men jeg vil især gerne ændre på vores kontraspil. Vi lavede for mange fejl i sidste sæson, og hvis man skal være med i top fire, er man nødt til at få det tal ned,« påpeger han.
Det bliver dog i en mere klassisk indpakning, end man har set fra ham tidligere, hvor de offensive forsvarsformationer var et varemærke. »Med de spillertyper, vi har i den kommende sæson, passer det meget offensive forsvarsspil ikke så godt ind. Derfor tilpasser vi os de spillere, vi har. Folk kommer til at se en lidt mere defensiv udgave af et 6-0-forsvar, men stadig med en offensiv tilgang,« forklarer han og er ærlig om sit forhold til tidens store taktiske dille, spillet med syv markspillere mod seks. »Syv mod seks bliver en vigtig del af vores angreb, fordi scoringsprocenterne er høje. Men jeg kan nu bedst lide at spille seks mod seks. Det er nok den gamle håndboldskole i mig. Vi skal være gode til begge dele.«
Ligaen venter han sig ikke mildere af den grund, den er »lige så god, som den var sidste sæson«, som han siger. Derfor glæder han sig over én ting mere end noget andet, hjemmebanen. Arenaen er under udbygning med tilskuerpladser hele vejen rundt og nye skybokse, og manden, der som modstander har haft mange diskussioner med fansene i Middelfart Sparekasse Arena, ser frem til at have dem i ryggen. »Nu er jeg bare glad for, at de er på min side. Jeg håber, at vi kan skabe en stærk hjemmebane, som alle hold frygter at komme til,« siger Mathias Madsen.
Skal frygten på hjemmebanen ende med at blive til metal, kræver det, at klubbens store vision holder, mesterskabet. Og den tror han på. »Det synes jeg, den er. Klubben viser med den seneste signing af Bergerud, at den virkelig vil det. Vi ved godt, at Aalborg har været en magtfaktor i både dansk og europæisk håndbold, så der er nogle voldsomt stærke hold med. Men jeg synes, at vi er rigtig godt på vej, og vi har en spændende trup, der bør kunne spille med om de sjove placeringer.«
Læs også
