KRIMI. Et solcenter på Vejlevej i Fredericia har haft indbrud.

Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra tirsdag klokken 19.45 til onsdag morgen klokken 08.00.

Ifølge politiet er gerningspersonen kommet ind ved at bryde en bagdør op. Låsen på døren blev brækket i stykker, hvorefter gerningspersonen har været inde i baglokalet.

Der er umiddelbart ikke stjålet noget fra stedet.

Politiet oplyser, at der ikke er videoovervågning fra solcenteret.