UDDANNELSE. Den røde løber er rullet ud foran IBC Fredericia Middelfart, og solen ligger lavt og varm over parkeringspladsen, hvor familierne har stillet sig op med buketter i hænderne. På et højbord står boblerne klar ved siden af et fad med frugt og kage, et lille flag er sat i jorden, og på glasdøren hænger en seddel med ordet eksamen. Alle kigger mod indgangen og venter på den første.
Da hun kommer ud, slår Camilla Rasmussen Granhøj hænderne for munden. Glæden og stoltheden står malet i ansigtet, for karakteren sad lige i skabet, og lettelsen blander sig med det hele på én gang. Veninderne filmer og klapper, familien stråler, og det er hendes lille nevø Emil, der får lov at sætte huen på hovedet af hende. »Det føles megafedt. Det er bare så rart at komme ud og se hele familien og alle vennerne stå der. Det er helt overvældende,« fortæller hun bagefter.
Hun er årets allerførste student fra handelsgymnasiet, og det er en dag, hun har set frem til længe, uden helt at turde tro på, at den ville komme. »Det er helt surrealistisk. Jeg har ventet på det her i tre år, og jeg tror faktisk stadig ikke helt, det er gået op for mig. Men nu er jeg færdig,« siger Camilla Rasmussen Granhøj.
Vejen fra eksamenslokalet og ud til den ventende familie var kort, men fyldt med følelser, der trængte sig på, og det krævede lige et øjeblik at få samling på dem. »Jeg havde faktisk lyst til at græde, men det gik jo ikke rigtigt, før jeg fik huen på. Og så bliver man jo også spændt, når hele familien står og venter derude,« bemærker hun.
Med huen på vendte roen tilbage, og tankerne gik mod alt det, der nu venter. Først familien og fejringen, siden en sommer med gilder, og længere ude et sabbatår eller to med arbejde og rejser. Når hun ser tilbage på de tre år, er det ikke det faglige, hun fremhæver først, men menneskene omkring sig. »Det er alle de virkelig gode lærere, jeg har haft, og alle de dejlige klassekammerater. Man har fået nogle rigtig gode relationer gennem årene,« siger Camilla Rasmussen Granhøj.
Lidt efter samles flokken om flagstangen, hvor Dannebrog skal hejses. De er to om æren, for Camilla og Titas er dagens første studenter fra hver sin uddannelse, og sammen trækker de flaget til tops. Titas Paukste er den første fra EUX, og han tager det med et roligt smil. For ham handler dagen mest af alt om, at noget er nået i mål, og at der nu endelig er plads til at trække vejret. »Det føles rigtig godt. Jeg er bare glad. Nu kan jeg slappe af, holde sommerferie og komme ud og feste lidt,« siger Titas.
Nattesøvnen havde det knebet med, indrømmer han, for natten før eksamen blev kort. »Jeg skal hjem og have sovet lidt. Jeg gik op til eksamen på to timers søvn, så jeg er godt træt. Men i weekenden står den på gilder og fest,« fortæller han. Det, han tager med sig fra årene på skolen, er en ballast, han regner med at få brug for, når han nu skal videre ud i arbejdslivet. »Jeg har lært en masse om business og om, hvordan virksomheder fungerer. Det kommer jeg helt sikkert til at bruge i mit nye arbejde.«
Mens de unge fejrer hinanden på den røde løber, står en mand og betragter det hele lidt fra kanten. For rektor Jakob Lund er sådan en dag selve omdrejningspunktet for det, skolen arbejder for hele året igennem. Han lader de unge fylde, mens studenterne hyldes rundt om ham, og han taler om dagen med en varme, der røber, hvor meget den stadig betyder for ham, selvom han har set den mange gange før. »Det er kulminationen på tre gode år. At se eleverne blive færdige, have familien med her, og at det hele går op i en højere enhed. Det er jo symbolet på det, vi laver,« siger Jakob Lund.
Han beskriver årgangen som en flok med masser af liv, der frem for alt har villet hinanden. »Det er en årgang fuld af liv og sprudlende energi, og de vil virkelig gerne hinanden og fællesskabet. Vi skal selvfølgelig give dem noget fagligt, men vi skal lige så meget hjælpe dem med at dyrke fællesskabet. Vi er stærke sammen.«
Og det er den erfaring, han håber, de unge tager med sig ud over eksamensbeviset, følelsen af at være kommet igennem noget svært sammen med andre. »Jeg håber, de tager hele den rejse med sig, som de har været på sammen. Også de svære ting. Nogle gange tænker man: Hvordan skal det her gå? Og så finder man ud af, at det næsten altid går, fordi man har gode kammerater og gode lærere omkring sig,« siger Jakob Lund.
De tre år har budt på forandringer, som tidligere årgange ikke kendte, for verden har flyttet sig, mens denne flok har gået på skolen. Som leder af en handelsskole mærker Jakob Lund det tæt på, ikke mindst den kunstige intelligens, der har fyldt for både skolen og samfundet. »Det er noget af det, der fylder mest for os lige nu, ligesom det gør for alle andre. Vi er først lige begyndt at forstå, hvordan man egentlig skal bruge det,« siger han og kalder det en spændende og til tider svær pædagogisk udfordring, som skolen så småt har taget de første spadestik i.
Men når han skal sende årgangen af sted med et enkelt råd, bliver det hverken noget om karrierer, teknologi eller fremtidsplaner. Det bliver noget enklere, og han siger det roligt, med eftertryk på hvert ord. »I skal nyde det. Skynd jer langsomt. I skal nok nå det hele. Der skal være plads til at nyde det. Tænk jer om, og vær i det,« slutter Jakob Lund.
Ud på parkeringspladsen fortsætter fejringen, hvor familierne skåler i bobler og rækker buketter frem til studenterne, der lige er trådt ud. Henne ved flagstangen hænger Dannebrog, som Camilla og Titas var fælles om at hejse. Det er først på dagen endnu, og teltet og den røde løber står klar til alle de huer, der skal følge, før ugen er omme.
