Helle Broen, medindehaver af Panorama Middelfart, har givet biografen en gennemgribende ombygning. Nye stole, der kan lægges helt tilbage, LED-baner i væggene, der kaster et særligt gult lys, og en bevidst beslutning om at sænke antallet af sæder fra 130 til 88 i den ene sal og fra 220 til 150 i den anden. Hver gang folk åbner døren, siger de »wow«.
Det første, gæsterne lægger mærke til, er lyset. Det er ikke noget, der ligner det, en biograf normalt har på væggene. Inspirationen kommer fra en videogenre, der dukker op i Panoramas egen kalender hver torsdag aften. Der vises en serie, der hedder Backrooms, og den har en helt bestemt tone.
»Det er sådan en lidt uhyggelig, lidt klam gul farve,« siger Helle Broen, indehaver af Panorama Middelfart. »Det er den, vi prøver at finde.«
Lyset kommer fra LED-baner, der er bygget ind i væggene rundt om salene. De kan justeres mellem hvid, gul, blød, orange og en lang række andre toner, og det er netop blandingen, der har drillet teknikerne.
»I går kunne vi bare ikke ramme den gule, den bløde, den sådan orange eller hvid,« siger Helle Broen. »Det er lige med at ramme den bevægt.«
Men når lyset er ramt, gør det noget ved rummet. Det er det, gæsterne reagerer på. »Det giver jo kæmpe meget,« siger Helle Broen. »Folk synes, det er super, super sjovt.«
Det andet, der falder i øjnene, er stolene. De er sorte med røde nister, og de kan lægges tilbage, så man nærmest ligger ned. En knap fører fodskamlen op. En anden tilter sædet frem og ryggen tilbage.
»De siger, at det er bare pissegodt,« siger Helle Broen om kundernes reaktion. »Vi har allerede mange, der synes, det er bare det bedste.«
Hun lægger ikke skjul på, at hun selv var nervøs, lige inden stolene blev leveret. Farvevalget var truffet på baggrund af en stofprøve på 40 gange 40 centimeter, og selv om mange af biografens gamle stole var sorte, ville hun gerne væk fra det helt ensformige og samtidig modernisere den røde tone.
»Mange af vores gamle stole, der sorte, og det synes jeg bare ikke er pænt,« siger Helle Broen. »Det er lidt kedeligt. Og jeg synes også, vi skulle modernisere lidt i forhold til den røde. Sort med røde nister.«
Stoffet er valgt med eftertanke. Hun har set, hvordan kunstlæder i andre biografer både kan klistre om sommeren og fryse om vinteren. Det her stof er anderledes. »Det her, det synes jeg virkelig er perfekt,« siger Helle Broen.
Færre stole, mere komfort
Ombygningen har ført til et fald i antallet af sæder. I den store sal er der gået fra 130 til 88, og i en anden fra 220 til 150. Det er en bevidst beslutning, og Helle Broen mener, at billetprisen og oplevelsen kan gøre op for det. »Ja, det kan sagtens,« siger hun.
Det er især forreste række, der har fået et løft. Sæderne dér er blevet til daybeds, hvor man kan strække benene ud over fodskamlen og nærmest ligge ned. Tidligere var forreste række det sted, ingen ville sidde. Nu er det blevet en attraktion.
»Vi er ikke 100 procent klar endnu,« siger Helle Broen om, hvilke rækker der bliver solgt først, men hun kan allerede mærke en bevægelse. »Forreste række er blevet mere populær.« Hun mener, at hun ser kunder, hun ikke har set i biografen før. »Der kommer helt sikkert mange, som vi ikke har set før,« siger Helle Broen.
Også de små detaljer er gennemtænkt. Mellem to sæder er der nu en lille hylde, der kan tage en popcornsbøtte, så den ikke længere skal stå på gulvet og blive væltet af forbipasserende. Rengøringsmæssigt kan det allerede mærkes.
I midten af salen er der bygget en trappe, så kørestolsbrugere kan komme på plads, og to af stolene kan flyttes, så der bliver plads til en kørestol i selve rækken.

Salen kan også bruges til andet
Den ene af de nye sale er tænkt bredere end som en ren biografsal. Med lyset, der kan styres, og lamperne, der står klar, lægger Panorama op til, at rummet også kan bruges til konferencer, møder og produktpræsentationer. »Vi vil også gerne signalere, at vi kan bruge rummet her til konferencer og møder og produktpræsentationer og så videre,« siger Helle Broen.
Det er en del af tankegangen bag at få ramt nogle af de stille tidspunkter, hvor en biograf normalt står tom. »Det er jo også det der med at få gang i de der døde klimaer,« siger Helle Broen.
De gamle stole rejste til Fredericia
Da de 350 gamle stole skulle ud af huset, viste opgaven sig at være større end forventet. Familie og venner blev kaldt til, og en del af de bedste stole blev kørt op til Frederikken i Fredericia. »Sal 4 i Fredericia, den er jo ikke super god,« siger Helle Broen. »Vi havde alligevel nogle gode stole her, og så matcher de jo også. Vi tog lige de 100 bedste, og så kørte vi dem.«
Det blev en logistisk øvelse i sig selv. Ingen i staben havde stort kørekort, så stolene blev kørt over Lillebælt med trailer i hold af 15-16 ad gangen. Om de samme stole en dag står i sal 4 i Fredericia, må læseren afgøre.
Hvad Panorama i Fredericia angår, må samme model vente lidt endnu. Helle og Lars Boen vil gerne, men der skal lige bevises, at investeringen i Middelfart er det værd, før banken siger ja til næste skridt.
»Vi skal lige bevise over på banken, at det er en god investering,« siger Helle Broen. De har også overvejet sponsorater, hvor lokale virksomheder kan købe en stol. Men det er en historie for en anden dag.











