Beskæftigelsen i Danmark har slået rekord de seneste år, men fremgangen er langtfra ligeligt fordelt mellem land og by. En ny analyse fra Lederne viser, at jobvæksten først og fremmest sker i og omkring de største byer, mens mange landkommuner ser langt efter udviklingen.

På landsplan er beskæftigelsen steget med omkring 62.000 personer fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 2,1 procent. Bag det pæne landstal gemmer sig dog markante forskelle. De fire største byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – står alene for 42 procent af hele jobfremgangen i perioden. Ser man på de ti kommuner i toppen, har de tilsammen leveret næsten 60 procent af fremgangen.

For cheføkonom i Lederne, Mette Hørdum Larsen, er det især skævheden, der springer i øjnene.

»Den markante jobfremgang de senere år er især sket i og omkring de store byer. Mange landkommuner har slet ikke været en del af jobfesten. Det er måske ikke så overraskende, at de fleste job ligger i de største byer. Men det er overraskende, at størstedelen af fremgangen er sket i så få kommuner, mens beskæftigelsen omvendt er faldet eller stået stille i mere end hver tredje kommune,« siger hun.

Hver fjerde kommune går tilbage

Næsten hver fjerde kommune har haft faldende beskæftigelse i de seneste to år. Tilsammen har 23 kommuner oplevet tilbagegang, og 18 af dem er landkommuner. Mønsteret hænger ifølge Lederne tæt sammen med, hvor virksomhederne er placeret, og hvor de kan finde de nødvendige medarbejdere.

»Jobbene er, hvor virksomhederne er – og virksomhederne er, hvor arbejdskraften er. Så for virksomheder i landkommunerne er det særligt vigtigt, at der er gode rammer for erhvervslivet – at kunne udvikle og drive en forretning og have adgang til den nødvendige arbejdskraft i nærområdet,« siger Mette Hørdum Larsen.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft trækker i den forkerte retning mange steder. Det samme gør udviklingen i befolkningssammensætningen, hvor andelen af borgere i den erhvervsaktive alder falder i en række landkommuner, mens den ældre del af befolkningen vokser.

Risiko for negativ spiral

Lederne advarer om, at udviklingen kan forstærke sig selv, hvis ikke rammevilkårene i landkommunerne forbedres. Adgang til job, uddannelse, transport og velfærdstilbud spiller en stor rolle, når danskerne vælger, hvor de vil bo, og dermed også for virksomhedernes muligheder for at rekruttere.

»Folk vil i højere grad bosætte sig i landkommunerne, hvis der er gode jobmuligheder, gode transportmuligheder, gode uddannelsesinstitutioner samt tilstrækkeligt med pasnings-, pleje og sundhedstilbud. Det bliver derfor også hurtigt en uheldig spiral, som kan bremse udviklingen og mulighederne i landkommunerne, hvis vi ikke sikrer gode vilkår for vores virksomheder og borgere – i alle dele af landet,« siger Mette Hørdum Larsen.

Analysen fra Lederne bygger på tal fra Danmarks Statistik og omfatter udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2025, opgjort på bopælskommuner.