En 28-årig mand er sigtet for forsøg på tyveri, efter at han onsdag klokken 9.30 gik ind i forhallen ved Fredericia Kommune på Gothersgade og forsøgte at stjæle to bærbare computere. En vagt opdagede det og standsede ham. Politiet blev kontaktet, og manden blev sigtet.
Den samme mand var dagen forinden sigtet for hærværk på et offentligt toilet på rådhuset, som han havde ødelagt.
Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.











