KRIMI. Søndag morgen opstod der brand i en lastbil på Østjyske Motorvej nord for Vejlefjordbroen.
Alarmen indløb klokken 06.03, hvor det viste sig, at varme bremser havde fået lastbilen til at bryde i brand. Politi og redning rykkede ud til stedet, hvor der blev iværksat afspærring.
Senere overtog en skiltevogn afspærringen, mens lastbilen fortsat holdt i nødsporet.
Ifølge politiet gled trafikken forbi uden større problemer, og det var forventningen, at lastbilen ville blive fjernet i løbet af formiddagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 29.3 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Kiær.










