Flere danskere vælger at sætte deres kryds før selve valgdagen. Ved det seneste folketingsvalg i 2022 blev næsten hver tiende stemme afgivet som brevstemme.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik udgjorde brevstemmer 9,8 procent af de afgivne stemmer. I alt blev der registreret 351.962 gyldige brevstemmer ved valget.
»Ved folketingsvalget i 2022 brevstemte 9,8 pct. af de vælgere, der valgte at stemme. Det er den højeste andel hidtil. Ved valget i 2015 og 2019 var det henholdsvis 8,7 og 8,4 pct. af de afgivne stemmer, der var brevstemmer,« siger Dorthe Larsen, statistikansvarlig i Danmarks Statistik.
Historisk har langt færre benyttet sig af muligheden for at stemme på forhånd. I 1971 var blot 3,1 procent af stemmerne brevstemmer. Frem til 2011 lå andelen typisk mellem tre og fem procent, men ved valget i 2011 steg den til 7,8 procent.
Samtidig viser tallene, at den samlede stemmeprocent over tid er faldet en smule. I 1971 stemte 87,2 procent af vælgerne, mens stemmeprocenten ved valget i 2022 var 84,2 procent.
Der er store forskelle på, hvor i landet brevstemmer er mest udbredt. I Gentofte Kommune var det særligt populært at stemme før valgdagen. Her brevstemte 18,4 procent af vælgerne ved folketingsvalget i 2022. Også i Rudersdal og Hørsholm var andelen høj med henholdsvis 16,3 og 15,9 procent.
I den anden ende af skalaen ligger blandt andre Tønder, Hedensted og Billund. Her udgjorde brevstemmer henholdsvis 5,6, 5,8 og 6,1 procent af de afgivne stemmer.
Generelt er brevstemmer mest udbredt i den østlige del af landet. I Københavns Storkreds blev 13,3 procent af stemmerne afgivet som brevstemmer, mens andelen var lavest i Sydjyllands Storkreds med 6,9 procent.
Danmark er opdelt i tre landsdele med ti storkredse og 92 opstillingskredse. Ved folketingsvalget i 2022 var der i alt 1.347 afstemningssteder.
Danskerne skal næste gang til stemmeurnerne den 24. marts 2026. I alt er 4.317.926 personer stemmeberettigede ved valget, og muligheden for at brevstemme er allerede åben.
