OPINION. Hvad betyder begrebet ”skat”? Det afhænger rigtig meget af den sammenhæng, hvor det fremkommer.

Oprindeligt kommer ordet/begrebet fra gammelnordisk norrønt: “Skattr”, der er den almindelige betegnelse for penge eller – især tidligere – naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs. staten og lokale administrative enheder (som eksempelvis kommuner) til dækning af disses udgifter til fællesskabet.

Begrebet ”skat” anvendes således som betegnelse af værdier. Nu kan det eksempelvis betyder den man holder af/elsker. Det kan betyde nogle værdier, som man finder. Er du forvirret? Ja, det er forvirrende!

I forbindelse med folketingsvalg betyder begrebet ”skat”, det vi betaler til vore fælles samfundsfunktioner.
Men samfundssystemet kan meget let korrumpere begrebets betydning derhen, at vi opfatter det som en straf.

Måske vi kender begrebet: ”Jeg vil gerne betale til fællesskabet, men jeg vil ikke betale til det og det eller ham!”
Når vi i et demokrati vælger politikere til Folketinget, forsøger vi at vælge personer, der er i stand til at tage vare på fællesskabets penge på en fornuftig måde og helst efter vore egne ønsker.

De valgte politikere udarbejder lovgivninger, der stedfæster, hvor meget jeg og du skal betale til fællesskabet, og så har vi skismaet, hvorudfra politikerne argumenterer for egen opfattelse.

Skal vi betale direkte skat i form af indkomst/overskudsskat eller skal vi betale forbrug og ejerskab. Vi kan også betale af omsætning i form af merværdiskat (moms).

Mange af afgifts-/skatteformerne koster rigtig meget i administration, der jo selvfølgelig giver arbejde til nogle mennesker, men det er i bund og grund uproduktivt.
Mange skattebestemmelser drejer sig også om fordeling, hvor nogen mener, at de rige skal betale mest, og andre mener, at ”jeg har ret til alt det, jeg kan tjene, hvor ingen skal tage noget af det!” Måske glemmer man her, at samfundet stiller en stor mængde muligheder til rådighed, som vi ikke direkte betaler for.

Vi kunne jo bestemme, at en cykel skal have km-tæller, således at man betaler for antal kørte km og det samme med forskellige takster for alle andre transportmidler, hvorefter vi betaler direkte for anvendelse af skoler, veje og andre fornødenheder, men det er en stor administrativ opgave.

En vej ud af skattekompleksiteten kunne være, at vi går over til rent progressivt indkomstskattebetaling. Der er ingen der kan have ondt af, at nogen har mere end andre, men når nogens indkomst og kapital kommer op på et niveau, der belaster omgivelser og naturen, så skal vi overveje, om det samfundsmæssigt er fornuftigt og ansvarligt.

En start kunne være, at vi overgår til borgerløn, hvilket vil sige, at den enkeltes indtægt ikke må komme under et lovbestemt niveau. En sådan borgerlønsudbetaling vil reducere administrationsomkostningerne meget væsentligt, når man pr. automatik (AI-adm.) får borgerløn, som man selv må administrere også ved evt. førtidspension. Derudover kan der selvfølgelig være diverse sikkerhedsforanstaltninger, således at velfærdssamfundet fungerer optimalt.