Mozarts Requiem er ikke blot musik; det er også en åndelig rejse med dystre undertoner. Alle medvirkende skal forstå og formidle værkets dybde – fra dommedagsrædslerne i Dies Irae til den trøstende bøn om fred i Agnus Dei.
At opføre værket kræver ikke kun teknisk kunnen, men også en følelsesmæssig forståelse og evnen til at røre publikum. Dirigent Anne Cathrine Kielland Lund formåede at forvandle det store orkesterensemble og det dystre værk til en positiv oplevelse.
Dette værk, komponeret tæt på Mozarts egen død, kan ses som et testamente eller afskedsværk. Skrevet i 1791 som en messe for de døde (Missa pro defunctis), forener det intens følelse, religiøs alvor og en næsten overjordisk skønhed. Requiem blev Mozarts sidste komposition, og han døde, inden han nåede at fuldføre det, hvilket tilføjer både mystik og tragik til værkets historie.
Sang på latin kan være udfordrende for både lyttere, solister og kor. Det kræver perfekt diktion, så lytterne kan forstå de hellige ord, samt en dyb forståelse af teksten.
Mozarts Requiem kræver et stort ensemble bestående af kor, orkester og fire solister. Udfordringerne ligger i at finde balancen mellem stemmerne, sikre præcision i de kontrapunktiske sektioner og formidle værkets følelsesmæssige dybde. Sangen på latin og de skiftende tempi gør værket yderligere krævende.
Netop her demonstrerede de forskellige musikalske grupper deres evne til samarbejde, mens Fredericia Byorkester leverede en solid og dybt bevægende opførelse, hvor musikken syntes at bryde gennem den fugtige aften. Med dirigent Anne Cathrine Kielland Lund som urokkelig leder stod orkester, kor og solister sammen om at bringe Mozarts vision til live – en præstation, der kræver enestående balance, følsomhed og præcision.
Hun sikrede en perfekt harmoni mellem orkester, kor og solister, hvilket var afgørende for helhedsoplevelsen. Fra de eksplosive udbrud i Dies Irae til den nænsomme dybde i Lacrimosa guidede hun musikerne med en sikker hånd og tydelig musikalitet. Hendes dybe forståelse for værkets emotionelle og tekniske krav skabte et musikalsk flow, hvor ingen stemme druknede, og hvert instrument fik plads til at træde frem og skinne.
Fredericia Byorkester har udviklet sig markant gennem årene og imponerede med deres dynamiske spændvidde og rige klangfarver. Strygernes varme og præcise samspil skabte en solid base, mens træblæserne tilføjede en næsten åndelig tone til de sarte passager. Messingblæserne leverede med kraft i de dramatiske øjeblikke uden at overdøve resten, og paukeslagene gav en truende intensitet til dommedagsvisionerne i Dies Irae.
Både Haderslev Lærerkor og Kolding Mandskor fortjener stor ros for deres dybt engagerede indsats. Koret spiller en bærende rolle i Requiem, og denne aften løftede de opgaven med imponerende præcision og indlevelse. Selvom det var vanskeligt at opfange de latinske ord, sikrede den danske oversættelse i den udleverede folder, at tekstens indhold stadig kunne formidles til publikum uden sproglige barrierer.
Solisterne – sopran, alt, tenor og bas – fremstod en smule svagt i det samlede lydbillede og kunne muligvis have haft gavn af en placering tættere på publikum. Deres individuelle styrker blev ikke udnyttet til fulde, men deres evne til at smelte sammen i ensemblet var solid. Sopranens klare og lyse tone løftede de lettere passager, mens bassens dybe og autoritative stemme tilføjede tyngde til værkets mere mørke momenter.
At opføre Mozarts Requiem er en kompleks udfordring, der kræver fuldstændig harmoni mellem alle medvirkende: solister, kor, orkester og dirigent. Denne aften formåede alle elementer at smelte sammen til en helhed, hvor værkets tekniske og følelsesmæssige krav blev forløst med omhu og professionalisme. Anne Cathrine Kielland Lunds skarpe overblik og dybe musikalitet, kombineret med orkesterets følsomme spil og korets kraftfulde indsats, resulterede i en opførelse, der vil blive husket længe i Fredericia.
Mozarts ånd ville uden tvivl have været stolt over denne opførelse – ligesom hans elev Franz Xaver Süssmayr, der færdiggjorde stykket. Da Mozart døde den 5. december 1791, var Requiem kun delvist komponeret, og flere sektioner eksisterede kun som skitser. Det var Mozarts enke, Constanze, der bad Süssmayr om at fuldføre værket, så det kunne leveres til grev Franz von Walsegg, som oprindeligt havde bestilt kompositionen.
Mozart var kun 35 år gammel, da han døde den 5. december 1791. Han blev født den 27. januar 1756 i Salzburg, Østrig.
På trods af sit korte liv nåede han at komponere mere end 600 værker, herunder symfonier, operaer, kammermusik, klaverkoncerter og kirkemusik. Hans værker placerer ham blandt de største komponister i musikhistorien. Hans tidlige død har bidraget til den mystik, der omgiver hans liv og kunst, ikke mindst hans ufuldendte Requiem.
At vi her i det sønderjyske, gennem samarbejde mellem forskellige musikalske aktører, kan fremføre et så komplekst værk og få det dystre til at lyde smukt, er en fornøjelse. Til forberedelse for koncerten lyttede jeg dagen forinden til to forskellige udgaver af stykket på YouTube. Men sandheden er, at intet slår en live-opførelse. Vi bør være stolte af at have de kapaciteter, der kan præstere værker af så høj kvalitet.
Poul Rand, musikanmelder, AVISEN.