Når Kulturministeriet udpeger historiske bymidter, handler det ikke om enkelte bygninger, men om hele bymiljøer, hvor historie, struktur og nutid stadig hænger sammen. Den vurdering er nu også foretaget i Fredericia, hvor bymidten er blevet udpeget som nationalt kulturmiljø og dermed løftet ind i en særlig national kategori.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sammen med et ekspertudvalg udpeget 16 historiske bymidter i Danmark som nationale kulturmiljøer. Fredericia er én af dem. Det betyder, at byens historiske struktur, gadeforløb og arkitektur fremover betragtes som en national interesse, der skal tages særlige hensyn til i planlægningen. I selskab med byer som Ribe, Helsingør og Svaneke er fæstningsbyen dermed skrevet ind i en samlet national fortælling om bevaring, identitet og levende kulturarv.
For byrådspolitikeren Susanne Eilersen, der står til at få en central rolle i flere af kommunens udvalg med ansvar for kultur, turisme og bosætning, kom nyheden som en uventet og meget velkommen julegave. »Det er jo virkelig stort. Det er en anerkendelse og et stort skulderklap at få fra et ministerium. Jeg er virkelig, virkelig glad for at gå på juleferie med den her nyhed«, siger hun.
Hun taler om anerkendelsen med en blanding af glæde og alvor. For selv om udpegningen er noget, der skal fejres, er den også et ansvar, der kræver handling. Fredericia er ikke blevet valgt, fordi byen er frosset fast i fortiden, men fordi den historiske struktur stadig lever midt i hverdagen. Gaderne, voldene og byens plan fortæller en historie, som stadig kan læses, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. »Markedsføringsmæssigt kommer det til at betyde utrolig meget. Vi ved, at byer, der får den slags anerkendelser, bliver lagt mærke til, også uden for landets grænser. Men vi skal også selv gribe bolden. Det kommer ikke af sig selv«, siger Susanne Eilersen.
Netop den dobbelthed går igen. Glæden over at være blevet set og alvoren over, at stemplet i sig selv ikke gør arbejdet. Udpegningen forpligter kommunen til at tage hensyn til de historiske værdier i planlægningen, men den åbner også døre i forhold til turisme, bosætning og kulturpolitik. »Vi er blevet hjulpet mange skridt frem i processen ved at få den her anerkendelse, men nu skal vi have arbejdshandskerne på. Det gælder både i kommunen og i udvalget. Hvis vi ikke gør noget, så sker der heller ikke noget«, siger hun.
Samme tone lyder fra Venstres Peder Tind, der efter valgsejren står som kommende borgmester. For ham er udpegningen ikke blot en hæder, men en bekræftelse af en fortælling, han længe har haft tillid til. »Det gør mig stolt. Det er fantastisk, at Fredericia bliver udmærket på den måde og nævnt i det selskab. Der er god grund til at være stolte«, siger han.
Han peger på, at byen allerede har arbejdet målrettet med turisme, branding og bosætning, og at udpegningen kan blive en stærk løftestang for det arbejde. Ikke som et smart mærkat, men som en forankring i noget ægte. »Det giver selvtillid. Jeg har altid troet på Fredericia og haft en stærk tro på, at vi har et kæmpe potentiale. Både historisk med voldene og bymidten, men også generelt. Det her er med til at blåstemple, at vi er en historisk by, som er et besøg værd«, siger han.
For Peder Tind hænger historien tæt sammen med fremtiden. Udpegningen forpligter, som han siger, til at gøre endnu mere for at fortælle historien om byen og gøre den synlig for omverdenen. »Det forpligter os til at hjælpe hinanden med at gøre verden opmærksom på, at det her er en fantastisk by. Det så vi også ved Royal Run, hvor mange fik øjnene op for Fredericia og for det smukke sceneri omkring byen. Den slags øjeblikke skal vi bygge videre på«, siger han.
Udpegningen bliver af både Susanne Eilersen og Peder Tind beskrevet som mere end en symbolsk anerkendelse. Begge understreger, at den ikke må blive en sovepude, men skal bruges aktivt i det videre arbejde med byudvikling, turisme og bosætning.
Med udpegningen er Fredericia nu officielt blandt Danmarks mest velbevarede historiske bymidter. Det betyder, at byens historiske struktur fremover indgår som en national interesse i planlægningen, samtidig med at kommunen får et nyt afsæt for at arbejde strategisk med byens fortælling og synlighed.
