Fredericia forlod Skanderborg med et nederlag, der var tydeligere på tavlen end i de første 30 minutters spil, men som alligevel pegede direkte ind i de udfordringer, holdet har kæmpet med hele efteråret. Nederlaget blev ikke afgjort af én faktor, men af tre områder, der tilsammen trak grundlaget væk under FHK: manglen på redninger, et forsvar der stod for fladt, og en bagkæde der aldrig ramte et stabilt niveau.
Det mest markante tal fra aftenen ligger på målstregen. Sebastian Frandsen ender med blot seks redninger på 30 afslutninger, mens Sander Heieren – netop tilbage fra en skade – måtte nøjes med én paradereaktion på 12 forsøg. Det er rå tal, der ikke matcher Herreligaens krav. Særligt fordi de stod over for en keeper i den modsatte ende, som fik lov at præge kampen, ligne en styrende figur og redde alt det, Fredericia havde brug for i den anden ende. Magnus Petersen tog 15 af 45 afslutninger, og forskellen mellem de to målvogterpræstationer blev en af kampens mest afgørende forskydninger.
Men det ville være for let at lægge ansvaret alene på FHK-keeperne. Foran dem stod et forsvar, der alt for ofte lod Skanderborg AGFs motorvej stå åben. Fredericia kom bagud, fordi de manglede det, der tidligere var holdets kendetegn: aggressivitet. Emil Lærke og Kristjan Örn Kristjansson blev sat op til skud, der nærmest havde karakter af straffekast med tilløb. Der var ingen hårde tacklinger i duellerne, ingen fremadrettede skridt, ingen tidlige tacklinger. Det gav hjemmeholdets to bærende profiler en rytme, som FHK aldrig fik brudt.
Det er her, Jesper Houmark står med en reel overvejelse. Under Gudmundur Gudmundsson spillede Fredericia ofte med markant mere fremadrettethed i midtblokken, og der er argumenter for, at en tilbagevenden til den stil kunne gavne et hold, der i øjeblikket står for dybt og reagerer frem for at agere.
I den anden ende af banen forsøgte Fredericia sig med den sædvanlige volumen fra bagkæden, men ingen satte sig for alvor igennem. Mads Kjeldgaard endte med otte mål på 14 forsøg, Anders Kragh Martinussen med syv på 12. Det er respektable tal i mængde, men ikke i effektivitet. Begge havde perioder, hvor de bar holdet, men der manglede den ekstra dimension – enten hos dem selv eller fra bænken. Her må Houmark også kigge indad: Kasper Palmar fik stort set ingen rolle, og Adam Ljungquist – som senest scorede 11 på 12 mod TMS Ringsted – var kun kortvarigt en del af angrebsrytmen. Når bagspillerne kæmper for at ramme dagen, bør flere valgmuligheder bringes i spil.
Det samlede billede fra Skanderborg bliver derfor en blanding af defensive huller, manglende reaktionsevne og offensiv udmattelse. Alt sammen elementer, der kan rettes – og som Fredericia skal rette hurtigt. For på søndag venter Nordsjælland i Middelfart Sparekasse Arena, og det er endnu en af de kampe, hvor tabet ikke kun rammer tabellen, men også klubbens ambition om at holde kontakt til slutspilsfeltet.
FHK tabte i Skanderborg, fordi fundamentet svigtede på flere niveauer. De kommer videre ved at genopbygge det – med et forsvar der står frem, en målmandsduo der får bedre arbejdsbetingelser, og en bredere offensiv, der ikke lægger alle skud på de samme skuldre. Det er den retning, de skal tage allerede på søndag.
