Fredericia har 6,5 procent fattige børn – langt over landsgennemsnittet – og udviklingen er ifølge SF’s nyvalgte byrådsmedlem Jan Filbært et direkte resultat af regeringens reformer og kommunens manglende evne til at støtte de mest udsatte familier. »Det er umuligt højt, og det bliver værre, hvis vi ikke handler nu« siger han.
En ny landsdækkende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sat tal på en virkelighed, som mange kommuner kun mærker i brudstykker i hverdagen. På landsplan lever 4,3 procent af alle børn i Danmark i relativ fattigdom. Det svarer til 48.600 børn, hvis familier har både indkomst og formue under halvdelen af medianen. Men i Fredericia ser det værre ud. Her vokser 6,5 procent af børnene op i familier under fattigdomsgrænsen. Tallene kommer fra Danmarks Statistik og viser, at Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet og over mange nabokommuner.
Stigningen fra 6,4 til 6,5 procent lyder lille på papiret, men ifølge analysen er Fredericia en af de kommuner i Syddanmark, hvor børnefattigdom udgør en vedvarende social udfordring.
SF’s nyvalgte byrådsmedlem Jan Filbært er ikke i tvivl om, hvad tallene betyder. Han reagerer hurtigt og kontant: »Det er umuligt højt. Og det er da skræmmende, at det overhovedet kan være sådan« siger han, da han præsenteres for tallene i AE’s analyse.
Nye reformer rammer familierne hårdt
Hvor andre peger på lokale forhold som forklaring på Fredericias høje fattigdomstal, fremhæver Jan Filbært især én faktor: den nye kontanthjælpsreform og den samlede pakke af arbejdsmarkedsreformer, der er trådt i kraft under den siddende regering.
»Kontanthjælpsreformen og arbejdsmarkedsreformerne kommer til at forværre det her væsentligt. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om« siger han. Han peger på, at reformen allerede har fået konkrete konsekvenser for lokale familier.
»Vi kunne jo se det næsten med det samme efter 1. juli. Der var familier, der blev ramt. Hvor stort det samlede billede er endnu, det ved vi ikke, men jeg tror, at det er tydeligt nok til, at vi kommer til at se flere børn i fattigdom fremadrettet« siger han.
Ifølge AE viser de nationale tal, at færre end forventet er faldet fra højeste til mindstesats i kontanthjælpssystemet. Men Filbært mener, at effekten alligevel slår igennem i kommuner som Fredericia, hvor mange familier i forvejen befinder sig i kanten af arbejdsmarkedet.
»Når man beskærer ydelserne så kraftigt, som man gør nu, så er der familier, som ganske enkelt ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Og når forældrene rammes, så rammer det også børnene« siger han.
For Jan Filbært er fattigdom ikke kun et spørgsmål om indkomst. Det er også et spørgsmål om boligpolitik. »Lejlighederne, som de bor i, bliver jo ikke billigere. Tværtimod. Når man renoverer, så stiger huslejen. Og så har folk ikke længere råd til at blive boende. Det bliver sådan en skruen uden ende« siger han.
Han frygter, at flere familier ender i økonomiske sammenbrud, når både ydelser og boligudgifter går i hver sin retning. Fredericia er markant værre stillet end landet som helhed Når man sammenholder tallene fra AE’s rapport, ligger Fredericia langt over landsgennemsnittet på 4,3 procent og over de fleste nabokommuner.
Jan Filbært tager ikke let på det. »Så har vi da et seriøst problem, som vi skal tage meget alvorligt. Det er noget, vi bliver nødt til at have et meget stort fokus på« siger han.
Han har selv siddet i Udsatterådet og tager nu plads i byrådet og senere i socialudvalget, hvor han mener, at fattigdomsstatistikken skal være en af de allerhøjeste prioriteter. »Det her skal vi simpelthen arbejde med politisk fra dag ét. Det nytter ikke at lade det sejle« siger han.
Hvad kan kommunen konkret gøre? På spørgsmålet om, hvad der skal ske nu, er Jan Filbært klar i spyttet.
»Nu skal der gøres noget. Og det må koste nogle penge. Det kan ikke løses ved at bede folk om at søge lidt ekstra støtte til børnene. Det løfter ikke mennesker ud af fattigdom« siger han.
Han mener, at kommunen både skal handle lokalt og hæve stemmen nationalt. »Som by skal vi være med til at råbe højt over for regeringen. Det her er dybt tragisk, og reformerne burde rulles tilbage. Eller i hvert fald kigges meget kraftigt efter« siger han. Regeringens forslag om en pulje på fem millioner kroner til at støtte fattige familier mener han ikke kan tages alvorligt.
»Det er jo næsten nedladende. Det løser jo ingenting i forhold til de problemer, vi ser« siger han. Fokus skal flyttes fra rapporter til medarbejdere
Hvor mange andre politikere efterspørger nye analyser og dybe strukturelle rapporter, går Jan Filbært i en anden retning. Han mener ikke, at vejen til løsninger ligger i konsulenthuse eller store udredninger. »Vi skal ikke have store forkromede selskaber til at lave nye undersøgelser. Dem kan vi ikke bruge til så meget« siger han.
Hans forslag er mere håndgribeligt:
»Vi har nogle dygtige medarbejdere i kommunen, der sidder med de her familier hver eneste dag. Det er dem, vi skal snakke med. Det er dem, der ved, hvorfor familierne ender der, hvor de gør« siger han. Han ønsker, at kommunen får direkte viden fra socialrådgivere, frontmedarbejdere, familiebehandlere og dem, der har fingrene nede i bolledejen, som han selv udtrykker det.
»Hvis vi skal forstå, hvorfor Fredericia ligger så højt, så skal vi snakke med dem, der står i det. Ikke med dem, der står udenfor og analyserer på afstand« siger han.
Hvad skyldes forskellene mellem kommunerne? AE’s tal viser store geografiske forskelle. Dragør har de færreste fattige børn, Brøndby de fleste. Fredericia ligger i den tunge ende. Jan Filbært vil dog ikke spekulere højt i årsager, før han er bedre klædt på.
»Det vil jeg helst ikke udtale mig om endnu. Jeg har simpelthen ikke nok viden om, hvorfor forskellene er så store. Men det er noget, jeg helt klart vil have fokus på at finde ud af« siger han.
Han vil undersøge, om forklaringen ligger i arbejdsmarkedssammensætningen, familiestrukturen, kommunens sagsbehandling eller noget helt fjerde.
Et år frem: håbet om et kraftigt fald
Spørgsmålet er, om han tør sætte tal på sine ambitioner. Det gør han. »Jeg håber da, at tallene er nedadgående. Meget kraftigt endda. Det håber jeg inderligt« siger han.
Han understreger, at han ikke taler på sine kollegaers vegne, men hans indtryk er, at den kommende sammensætning af socialudvalget deler hans bekymring og vilje til handling. »Jeg er overbevist om, at vi kommer til at tage det her meget, meget seriøst. Og det skal vi også. Det handler om børn. Og børn må ikke være statistiske tabere i det her system« siger han.
Læs også
