IBrenderup behøver man ikke et stort julemarked, en sceneproduktion eller et kommercielt setup for at skabe julestemning. Det kræver blot ét øjeblik – fredag den 28. november kl. 17, når lysene tændes i byens juletræ, og hele området samles om en tradition, der er lige så meget socialt fundament som festlig begivenhed.

»Jamen, det betyder vel det samme, som det gør for alle andre små lokale samfund,« siger Hanne Lise Bjertnes, medlem af Brenderup & Omegns Erhvervsforenings bestyrelse. »Det er endnu et fælles referencepunkt, en tradition.«

Og netop dét er kernen: Juletræstændingen er ikke blot en hyggelig start på december, men et samlingspunkt, der styrker den samhørighed, der definerer mindre byer som Brenderup.

»Jeg tror, vi har mere brug for den der følelse af nærhed,« siger hun. »Det får du ikke på samme måde i de lidt større byer.«

En tradition båret af frivillighed – og af hele byen

Selvom arrangementet er enkelt, ligger der mange hænder bag. Ikke formelt organiseret, men fordelt naturligt på mennesker, der hver især tager ansvar for deres opgave.

»Det er fordelt på rigtig mange forskellige mennesker,« fortæller Hanne Lise. »Nogen henter juletræet, nogen sørger for julemanden, nogen giver slikposer. Det er sådan fordelt ud over forskellige mennesker.«

I Brenderup er juletræstænding således ikke én forenings projekt. Det er ikke erhvervsforeningens arrangement. Det er ikke lokaludvalgets ejerskab. Det er en fælles konstruktion, båret af både Dagli’Brugsen, lokale kræfter og frivillige fra byen.

»Der er ikke rigtig nogen, der ejer det,« siger hun. »Det er sådan en fælles eje, at vi får det til at fungere.«

Det er netop denne form for fælles afsæt, der får arrangementet til at skille sig ud fra større, mere kommercielle juleritualer – og som gør, at Brenderup år efter år formår at skabe en atmosfære, der føles hjemlig og nær.

Korte taler, store smil – og en julemand fra Nordpolen

Selve programmet er koncentreret i sin enkelhed.

»Det er vel egentlig bare en kort tale,« siger Hanne Lise. »I år er det formanden for lokaludvalget, der holder den. De sidste par år har det været andre, men i år har vi valgt at uddelegere det.«

Derefter tændes træet, slikposer uddeles til børnene, og julemanden gør sin entré. På sociale medier beskrives han som ankommet »direkte fra Nordpolen« – en legende, der vækker mild begejstring hos børnene, selvom Hanne Lise er nøgtern:

»Det er jo ikke så specielt. Det er jo bare sådan en helt normal reaktion, som børn har, at de synes, det er spændende.«

Til de voksne er der øl og sodavand, og arrangementet varer typisk »en halv time til tre kvarter«. Netop skalaen er vigtig at fastholde.

Hvorfor det betyder noget – også i 2025

I store byer er juletræstændinger ofte ceremonielle events. I Brenderup er det sociale samvær selve formålet. Her markerer man ikke bare advent – man markerer, at fællesskabet stadig fungerer, stadig formår at samle sig, stadig har betydning.

Arrangementet gennemføres uden markedspladser, sponsorvægge eller kommercielle krav. Alligevel – eller måske netop derfor – har det betydning.

I en tid, hvor mange små byer kæmper med butikslukninger, faldende frivillighed og svækket lokal identitet, viser Brenderup en model, hvor traditioner fastholdes gennem fælles ejerskab. Når byens erhvervsforening, Dagli’Brugsen, lokaludvalg og frivillige samarbejder uden hierarki, skaber det en robust platform for lokal sammenhængskraft.

Her er juletræstændingen ikke markedsføring. Den er kultur.
Den er ikke eventøkonomi. Den er lokaløkonomi i den bredeste betydning: den form for social kapital, der gør det attraktivt at bo i byen, engagere sig i byen – og investere i byen.

Traditioner binder små samfund sammen

Brenderup viser, hvordan et lille og kort arrangement kan få stor betydning. Juletræstændingen er ikke spektakulær, og den forsøger heller ikke at være det. Den holder fast i alt det, der gør mindre lokalsamfund stærke: nærhed, genkendelse, fælles ansvar og et lokalt engagement, der ikke lader sig købe, men kun opstår, når mange bidrager.

»Det vigtigste er vel, at vi er fælles – både Brugsen og andre lokale kræfter og lokaludvalget,« siger Hanne Lise.

Når lysene tændes på træet i Brenderup, tændes der samtidig for årets mest håndgribelige bevis på, at sammenhold stadig er byens stærkeste ressource.