Den 3. marts skrev Camilla Noelle Rathcke, forkvinde for Lægeforeningen, en leder i Ugeskrift for Læger, hvor hun argumenterede for, at psykiatrien skulle have flere penge og flere speciallæger.
Den model har man prøvet før, og den virker ikke. Det har vist sig, at mere af det samme kun gør problemerne endnu værre. Der vil blive stillet endnu flere diagnoser og blive brugt endnu mere medicin. I samtlige lande, hvor det har været undersøgt, er det sådan, at jo flere psykofarmaka en befolkning indtager, jo flere kommer på førtidspension, fordi de ikke er i stand til at varetage et arbejde. Psykofarmaka kan være nyttige i en akut situation, men de er entydigt skadelige, når man tager dem i årevis, hvilket de fleste patienter gør.
Jeg indleder min nyeste bog om psykiatri, der kan hentes gratis på min hjemmeside, således (min oversættelse):
Psykiatrien er i krise. Vi har en mental sundhedskrise. De eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, virker ikke. I Storbritannien er antallet af patienter på psykiatrisk betinget førtidspension næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i forventet levealder mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og den generelle befolkning er fordoblet. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN har derfor for nylig opfordret til en systematisk reform af psykiatrien med vægt på psykosociale interventioner.
Det har jo ikke noget med psykiatere eller psykiatri at gøre. Tværtimod. Psykoterapi har bedre effekt end piller på langt sigt, men det er de færreste psykiatere og praktiserende læger, der er interesseret i, endsige uddannet til, at tilbyde effektiv psykoterapi. Der er heller ikke ret mange penge i det. Man tjener meget mere ved at stille diagnoser og udskrive recepter.
Det skal vi have lave radikalt om på. Et populært ordsprog siger, at vanvid er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat. Psykiatere er ikke de eneste læger, der gør dette, men de er langt de “bedste” inden for denne nytteløse disciplin. Hvis et præparat ikke virker, prøver de et andet eller et tredje, eller de øger dosis eller giver patienten flere stoffer samtidig. Jeg har dokumenteret i mine bøger og artikler, at dette ikke er rationelt, men skadeligt. Det fastholder også patienten i medicinsk behandling. Jo længere, man har fået medicin, jo sværere er det at trappe ud af medicinen igen.
De hyppigst anvendte præparater er antidepressiva. Jeg har forklaret på fire minutter, hvorfor det er en dårlig ide at indtage disse stoffer. Jeg har også interviewet førende psykiatere om, hvorfor det er løgn, når psykiatere siger, at man er deprimeret, fordi man har en kemisk ubalance i hjernen, og om, hvordan man kan trappe ud af psykofarmaka.