Det politiske drama i Middelfart har i dagene efter kommunalvalget udviklet sig til en af de mest opsigtsvækkende lokale magtkampe i nyere tid. Midt i krydsilden står Alternativets Maria Lund, som spiller en afgørende rolle i det flertal, der nu peger på Venstres Anders Møllegaard som ny borgmester.
Mens Socialdemokratiet og den afgående borgmester Johannes Lundsfryd kalder forløbet for både chokerende og historisk usædvanligt, fastholder Maria Lund, at hendes valg ikke skyldes strategiske studehandler, men tillid – og mistillid.
»Det er et spørgsmål, jeg har fået rigtig, rigtig mange gange,« siger hun med direkte reference til den bredt sammensatte alliance, der spænder fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten. »Vores alliance, det er myntet på gensidig respekt og gensidig tillid, og det har vi hele tiden haft til hinanden.«
Tilliden i centrum: »De har givet mig deres ord – og altid holdt det«
Maria Lund lægger ikke skjul på, at netop tillidsrelationerne – ikke partifarver – er grunden til, at hun står i alliancen, der vender op og ned på Middelfarts politiske landskab.
»Jeg har stået i fire år og haft en alliance med hensyn til minimumsnummeringer sammen med Anders og Jonas og Lasse, som har givet mig deres ord altid holdt det. Altid været savlige at korrespondere med osv.,« forklarer hun.
Hun fremhæver, at lokalpolitik adskiller sig fra Christiansborgs mere ideologiske kampplads.
»Men det her, det er jo lokalpolitik. Der er bare en meget stor forskel på lokalpolitik og nationalpolitik. Lokalpolitik, der handler det om at arbejde for borgerne i vores kommuner.«
Ifølge Lund er det netop det fælles fokus på konkrete resultater, der gør det muligt at samarbejde på tværs af partier med store politiske forskelle.
Udvalgsposter og »dream team« – ikke et politisk køb
Et af de mest omdiskuterede elementer i balladen om magtskiftet er, om små partier er blevet tilbudt poster for at sikre flertallet. Men Maria Lund afviser, at Alternativet er blevet købt.
»Ikke som, hvad skal man sige, sådan et køb,« siger hun. I stedet beskriver hun et samarbejde, hvor man fordeler ansvar efter kompetencer, ikke efter forhandlingstaktik.
»Det handler om at få sammensat et dream team med hensyn til udrettet for borgerne.«
Hun nævner blandt andet unge kandidater med stærke fagligheder, der efter hendes mening skal aktiveres i de udvalg, hvor deres viden kan bruges mest.
Hvorfor ikke Socialdemokratiet? »Jeg har ikke en personlig tillid til Johannes«
Det mest opsigtsvækkende svar kommer, da spørgsmålet falder på, hvorfor Alternativet ikke peger på Socialdemokratiet, selv om partierne ofte står tættere på hinanden nationalt. For Maria Lund handler det om både politik og personlige erfaringer.
»Jeg mener ikke, at deres politik her lokalt, er den vej, som jeg vil gå for kommunen. Og jeg har ikke en personlig tillid til Johannes.«
Hun uddyber, at der ligger flere års erfaringer bag – både som byrådsmedlem og som børneaktivist:
»Dem kan jeg ikke bare sætte til side.«
Efter at Alternativet og de øvrige partier havde peget på Anders Møllegaard som borgmester, rakte Socialdemokratiet ud — og kontakten var intens:
»Jeg tror ikke, der har været noget maks på det tilbud… fordi efter vi pegede på Anders, så vil de jo rigtig gerne have, at en af os springer over… Jeg tror nærmest ikke, der har været nogle konstellationer, som jeg ville have fået et nej til.«
Alligevel stod hendes svar fast:
»Jeg har også meget klart sagt nej til både dem jeg har snakket med fra Socialdemokratiet og fra SF.«
Dermed markerer hun, at valget i høj grad handlede om tillid – og om at følge den politiske retning, hun ønsker for kommunen.
Kan alliancen holde?
Kritikere – herunder afgående borgmester Johannes Lundsfryd – har peget på de enorme politiske udsving i flertallet som et alvorligt svaghedstegn. Men det bekymrer ikke Maria Lund.
Kan alliancen holde?
»Ja, fordi vi har haft et samarbejde i mange år,« siger hun.
Hun understreger, at forskellighed ikke svækker alliancen – tværtimod.
»Så længe vi kan snakke sammen, så længe vi er lydhøre over for hinanden og åbent for de der forskelligheder, så kan vi kun være stærkere, når det er sådan, vi går sammen, fordi vi repræsenterer et bredere spektrum.«
Et præcedensskifte i lokalpolitikken
Forløbet i Middelfart kan få større betydning end blot et rov af borgmesterkæden. Det rejser principielle spørgsmål om lokalpolitiske alliancer, partihop, tillid og demokratisk legitimitet. Hvis denne type brede og værdimæssigt spændte konstellationer kan levere resultater, vil de kunne inspirere kommuner, hvor de gamle blokke er låst fast.
Omvendt kan sagen også skærpe debatten om partihop tæt på valghandlingen, og om hvorvidt vælgernes mandat reelt afspejles, når politiske alliancer omrokeres så hurtigt.
Uanset hvad markerer Middelfart et skifte – og Maria Lund står midt i orkanens øje som en af arkitekterne bag kommunens nye politiske virkelighed.