Mens politikerne i Middelfart kæmper med at forklare det opsigtsvækkende magtskifte efter kommunalvalget, ulmer utilfredsheden blandt byens borgere. På gaden møder Middelfart AVISEN vrede, forundring og en grundlæggende tvivl om det demokratiske fundament, efter at Ulla Sørensen (tidl. S) mindre end et døgn efter valget skiftede til Venstre – og banede vejen for Anders Møllegaard som ny borgmester.
»Der skulle jo skifte et eller andet på et tidspunkt, men noget af det, der er gjort på, er forkert,« siger Thomas A., erhvervsdrivende i Middelfart. Han drager en parallel til fodboldverdenen: »Der er også fodboldspillere, der skifter fra store klubber til store klubber. Nu er der Ulla Sørensen, der skifter fra røde til blå. Det sker jo. Vi lever i en kapitalistisk verden. Man bliver jo til den tid og tænker på sig selv.«
Men selv om han siger, han forstår logikken bag partiskiftet, er hans vurdering klar, da spørgsmålet falder på det demokratiske aspekt:
»Hvis jeg skal være ærlig: nej.«
»Jeg kan særligt godt forstå, at borgerne er irriteret og sur«
Ifølge Thomas A. er det ikke partiskiftet i sig selv, men måden det skete på, der har skabt vrede i byen.
»Som jeg startede med at sige – måden blev gjort på, er forkert.«
Han sætter også ord på den frustration, mange vælgere sidder tilbage med:
»Hvis jeg nu havde stemt på Ulla og endte med at få en blå borgmester, så kan jeg særligt godt forstå, at borgerne er irriterede og sure over det.«
»Pinligt« – »uværdigt« – »helt urimeligt«
Samme vrede går igen hos Lene Broen og Søren Damm, som Middelfart AVISEN møder i centrum. De lægger ikke fingre imellem.
»Jeg synes, det er pinligt og uværdigt,« siger Lene Broen.
Søren Damm supplerer: »Ja, helt urimeligt, at man stiller op og fører valgkamp som socialdemokrat, og så skifter man dagen efter valget.«
For dem handler kritikken ikke blot om timing, men om tillid.
»Jeg synes, det er uviderehæftigt,« siger Lene.
Og om oplevelsen af at være blevet taget på sengen: »Vi er jo ikke idioter.«
Forholdet til den nye borgmester er heller ikke uden problemer:
»Jeg synes, at han har været lige så meget med i den her rævekage her, som man kan kalde det,« siger Søren.
Lene runder af: »Jeg giver ikke meget for ham. Andet har jeg ikke at sige«
»Det er chokerende – den ene dag er man socialdemokrat, næste dag er man i et andet parti«
Mens nogle borgere reagerer følelsesladet, tager andre kampen ud i det offentlige rum. En af dem er Tanja Erdmann, som fredag morgen stod og lavede plakater sammen med andre borgere.
»Lone hun ringede til morgen og sagde, om ikke jeg ville tage med herned, at hun kunne lige fikse nogle plakater. Jeg synes jo, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at den måde, at det er foregået på… det er måske ikke den bedste.«
For Tanja handler det om chok – og om sympati for de vælgere, der stemte personligt på Ulla Sørensen.
»Jeg synes, det er chokerende, at man den ene dag er af Socialdemokraterne. Næste dag vender man ryggen og stiller op for et andet parti. Jeg synes, det er ærgerligt for de vælgere, som har stemt på hende personligt specielt.«
Hun anerkender, at Ulla Sørensen selv har angivet manglende samarbejde som begrundelse, men hun er ikke overbevist:
»Det kunne sagtens være et argument. Men så synes jeg måske, at man skulle have ventet den lille smule med at se, at der kommer 11 nye medlemmer ind i byrådet. Jeg tænker, at det kunne godt have rykket på noget.«
Alligevel accepterer hun den nye borgmester:
»Det er demokrati, og det må vi jo leve med.«
Et demokratisk efterskælv – og et spørgsmål om tillid
Borgernes vrede bygger på en gennemgående oplevelse af brudte forventninger: vælgere stemte på én politiker og én farve – og fik noget helt andet. Den hurtige overgang fra rød til blå blok har ikke blot ændret flertallet, men rystet borgernes tillid til processen.
Med Middelfart som politisk epicenter er der nu en reel risiko for, at diskussionen om partihop dagen efter et valg vil brede sig til andre kommuner. For hvad betyder et personligt kryds, hvis det kan konverteres til en anden politisk side, før blækket på stemmesedlen er tørt? Og hvad betyder tillid, hvis flertal kan skifte hurtigere end konstitueringen finder sted?
Kommunalpolitik bygger traditionelt på nærhed og tryghed – men Middelfart viser, at lokalpolitik nu også er blevet en arena for strategiske manøvrer, der kan overraske selv de mest erfarne vælgere.