Hvem er valgt? Hvem har vundet? Hvem har fået flest personlige stemmer? Vi opdaterer løbende fra kl. 13.45, hvor kommunaldirektør Thomas Jaap forventer at præsentere det endelige resultat efter fintællingerne.
Disse er blevet valgt:
Venstre:
Peder Tind
Pernelle Jensen
Kenny Bruun Olsen
Louis Lindholm
Niels Martin Vind
Lasse Hildingberg
Socialdemokratiet:
Christian Bro
Vibe Dyhrberg
John Nyborg
Turan Savas
Dan Ravn Larsen
Konservative:
Tommy Rachlitz Nielsen
Kirsten Hassing Nielsen
Enhedslisten:
Cecilie Roed Schultz
Carsten Jørgensen
SF:
Malene Søgaard-Andersen
Jan Filbert
DF:
Susanne Eilersen
Sune Nørgaard
Danmarksdemokraterne
Palle Dahl
Liberal Alliance
Christian Jørgensen
Med 2.127 personlige stemmer er Peder Tind (V) ikke bare ny borgmester – han er også suveræn nummer ét på den personlige rangliste. Det er et stærkt mandat, både internt i Venstre og i Fredericia som helhed. Enhedslisten går frem til 2.471 stemmer og 8,9 procent – og får to mandater. Den personlige lokomotivkraft er Cecilie Roed Schultz, der med 1.511 personlige stemmer indtager 2. pladsen i hele Fredericia. Hun er dermed valgets suverænt største stemmesluger på venstrefløjen. Enhedslisten får to mandater – ikke alene fordi vælgerne har givet dem 8,9 procent – men også fordi partiet med partiliste vælger at prioritere intern rangorden over ren personvalg. Det betyder, at en kandidat med 45 personlige stemmer kommer ind foran Naja Frederiksen med hele 113.
SF går markant frem – både som parti og personligt. Med 1.110 personlige stemmer placerer Malene Søgaard-Andersen (F) sig som nummer 5 på den samlede rangliste – og som en af valgets tydeligste profiler.
Hun trækker partiet op på 2.570 stemmer (9,3 procent) og to mandater, hvor Jan Filbært (F) med 159 personlige stemmer tager det andet. Malene placerer sig dermed i samme personlige vægtklasse som de gamle borgmesterkandidater – og bliver, sammen med Cecilie Roed Schultz, en af de mest markante stemmer i den nye røde fløj.
Dansk Folkeparti får et rigtig stærkt valg: 2.944 stemmer, 10,6 procent og to mandater. Personligt er Susanne Eilersen (O) én af valgets allerstørste vindere – med 1.259 personlige stemmer er hun nr. 3 på den samlede rangliste, kun overgået af Tind og Cecilie.
Det understreger, at hun er en politisk kraft, der rækker langt ud over partiets landspolitiske udfordringer. Det andet DF-mandat går til Sune Nørgaard Jakobsen (O) med 364 personlige stemmer – nok til en 9. plads på den samlede liste. DF går dermed ind i den nye periode med to stærkt profilerede repræsentanter, begge med meget synlige personlige mandater.
På trods af en massiv tilbagegang til Socialdemokratiet som parti – minus 3.125 stemmer og 13,6 procentpoint – er Christian Bro (A) dog partiets mest populære kandidat med 1.246 personlige stemmer og en 4. plads på ranglisten. Med 1.654 stemmer og 6,0 procent får Liberal Alliance et markant gennembrud i Fredericia.
Christian Jørgensen (I) får 573 personlige stemmer og indtager 7. pladsen på den samlede rangliste. Han bliver dermed LA’s første repræsentant i Fredericia Byråd. Det Konservative Folkeparti fastholder 2 mandater. Personligt bliver Tommy Rachlitz Nielsen (C) den med flest stemmer med 479 personlige stemmer og en 8. plads i ranglisten, mens Kirsten Hassing Nielsen (C) følger efter med 377.
Danmarksdemokraterne kommer ind med ét mandat: Palle Dahl (Æ), der får 280 personlige stemmer. En række øvrige kandidater ligger mellem 40 og 100 stemmer, hvilket viser, at listen primært har trukket på Støjberg-effekten og Palle Dahls lokale profil.
Toppen af ranglisten – de ti største stemmeslugere
Med de endelige tal ser ranglisten over de største personlige stemmer således ud:
- Peder Tind (V) – 2.127 personlige stemmer
- Cecilie Roed Schultz (Ø) – 1.511
- Susanne Eilersen (O) – 1.259
- Christian Bro (A) – 1.246
- Malene Søgaard-Andersen (F) – 1.110
- Pernelle Jensen (V) – 579
- Christian Jørgensen (I) – 573
- Tommy Rachlitz Nielsen (C) – 479
- Sune Nørgaard Jakobsen (O) – 364
- Vibe Dyhrberg (A) – 358
(tæt fulgt af John Nyborg (A) og Turan Savas (A), begge 358)











