Fredericia har fået ny borgmester. Efter en dramatisk valgnat, markante mandattab til Socialdemokratiet og en historisk bred konstituering, står Venstres Peder Tind nu i spidsen for byen – for første gang i sit politiske liv. Og selv om han har drømt om det i årevis, er det stadig svært for ham helt at forstå.

»Jeg ved det faktisk ikke helt. Det er ikke gået op for mig endnu. Jeg tror, man har været i det fokus på at få løst opgaven og få alle med,« siger Tind i sit første større interview efter konstitueringen.

»Når der falder lidt ro på, så vil det være en rigtig stolt og ydmyg Peder Tind.«

En valgnat, der ændrede alt

Da stemmerne tikkede ind tirsdag aften, stod én ting hurtigt klart: Fredericia skulle vænne sig til en ny politisk virkelighed. Socialdemokratiet mistede fire mandater og gik fra ni til fem. Venstre gik frem til seks og blev kommunens største parti. Og efter midnat blev der skrevet historie: En konstituering med hele 19 mandater – et bredt samarbejde, som kun Konservative valgte at stå udenfor.

»Det betyder rigtig, rigtig meget, at vi laver et bredt fundament. Vi kommer til at træffe vigtige beslutninger de kommende fire år, og diversitet og mangfoldighed styrker beslutningerne. Venstre har bestemt ikke svarene på alt,« siger Tind.

Han lægger ikke skjul på, at ambitionen fra start var en model, der skulle samle så mange som muligt:

»Det var også det, jeg oplevede, at alle partierne ville. At skabe ro og stabilitet. Det har vi brug for efter nogle år med rigtig meget uro.«

Konservative sagde nej – men Tind fremhæver samarbejde

Den nye borgmester lægger dog vægt på, at alle er velkomne i det videre arbejde:

»Vi inviterede Konservative ind til en samtale og tilbød dem det, vi tilbød. Det ville de så ikke være med til. Men jeg har det godt med, at vi rakte hånden ud.«

Han understreger, at deres fravær ikke ændrer hans tilgang:

»Jeg håber, at uanset om man er med i konstitueringen eller ej, så er man konstruktiv og med til at træffe gode beslutninger for Fredericia.«

Socialdemokratiet kom med i aftalen – og det var vigtigt

Selv om Socialdemokratiet havde en brutal aften, endte partiet med at gå ind i konstitueringen. Det glæder Peder Tind.

»Jeg oplevede, at Socialdemokratiet var ansvarlig,« siger han.
»Når man taber fire mandater, så skal man have respekt for, at det tager tid at lande. Men omvendt er det også Socialdemokratiet, der gerne vil være med til at tage ansvar. Og jeg synes, det er vigtigt, at de er med.«

Han peger på, at Venstre og Socialdemokratiet allerede har samarbejdet tæt i flere perioder:

»Vi har gjort det i mange år omkring mange gode løsninger. Og det fortsætter,« siger den nye borgmester.

Et valgresultat, der forpligter

Venstre gik fra fem til seks mandater – en fremgang, som Peder Tind er tydeligt stolt af:

»Når man kigger på, hvor Venstre har været landspolitisk de sidste tre år, så har det været en svær tid. At vi så kan gå frem – det synes jeg er stort.«

Valget i Fredericia var præget af stærk fremgang til SF, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance – mens Socialdemokratiet oplevede den største tilbagegang i nyere tid.

»Valgkampen har været intens, men også holdt i en ordentlig tone. Vi har haft en masse god diskussion om fremtidens Fredericia,« siger Tind.

Ro, stabilitet og den gamle ånd på Sundhedshuset

Den nye borgmester vender flere gange tilbage til ét ord: stabilitet.

Efter år med sager, storme, udskiftninger og politisk uro ønsker Tind at sætte en ny kurs.

»Vi skal skabe ro og stabilitet de kommende fire år,« siger han.
»Vi vender tilbage til den ånd, der var på Sundhedshuset – hvor vi bøjede os ind mod hinanden og løste opgaverne i fællesskab. Det kan jeg også mærke, at det er den samme ånd, der er her nu.«

En personlig drøm – og et særligt ansvar

Midt i alt det politiske er der også et menneskeligt øjeblik, der står stærkt hos ham: At blive borgmester i sin egen fødeby.

»Den by, jeg er født og opvokset i, hvor mine børn går i skole, og vi lever vores liv. Jeg er meget, meget stolt og meget, meget ydmyg.«

Om han egentlig har forstået det endnu?

»Nej, det tror jeg ikke. Men det kommer nok.«