Dagen før kommunalvalget den 18. november 2025 gennemfører eleverne på Fredericia gymnasium en omfattende meningsmåling, hvor de ringer til et stort antal fredericianere, for at høre, hvor folk vil sætte deres kryds. Målingen afventes med spænding af lokalpolitikerne, der ved 19-tiden i aften kan læse resultaterne her på AVISEN.
Hvordan vurderer fredericianerne den politiske situation, og hvor vil de sætte deres kryds. I dag skal eleverne på gymnasiet prøve kræfter med det politiske arbejde, hvor de selv kommer til at spille en rolle, når de mange kandidater sidder klar for at høre resultatet.
Det er et kontinuerligt problem at engagere unge i politik, men med denne indgående oplevelse af spændingen i politik, får mange en fornemmelse af, hvad der kan være på spil.
Flere spidskandidater fortæller til AVISEN, at de tager målingen fra Fredericia Gymnasium som alvor, og at byens mest kendte uddannelsesinstitution før har ramt tæt på. Derfor sidder mange også klar til at komme med kommentarer til målingen i dag, hvor det er sidste chance for at påvirke vælgerne.
Selve målingen begynder klokken 16, hvor eleverne går ud i klasselokalerne for at begynde at ringe Fredericia op. Når de mange opkald er færdige, vil eleverne og samfundslærerne bearbejde resultaterne. Herefter vil resultatet blive offentliggjort.










