Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), kalder huslejeniveauet på plejehjem urimeligt højt og peger på lovgivningen som hovedårsagen.

»Det gør det ikke,« siger Kirsten Hassing Nielsen, da hun bliver spurgt, om det giver mening, at ældre borgere betaler markant mere i husleje, når de flytter i plejebolig, selvom boligen bliver mindre. »Det er alt for dyrt at være ældre på et plejehjem i dag.«

Hun peger på, at problemet især rammer pensionister med almindelig folkepension.

»Mange af dem har jo bare en ganske almindelig folkepension. Så ved jeg godt, at de får boligsikring, men selvom den kan være høj, så er det stadig meget dyrt. Det er noget, man burde kigge på.«

Lovgivningen presser de ældre

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen ligger en stor del af forklaringen i, hvordan lovgivningen er skruet sammen.

»Meget af det skyldes faktisk lovgivningen. De fleste plejehjem er oprettet på en måde, så beboerne også betaler til fælles servicearealer. Man har altså rigtig mange udgifter – ikke kun til sin egen bolig, men også til den fælles drift,« siger hun.

Et konkret eksempel, som hun fremhæver, er kravet om, at der skal etableres et lille køkken i hver plejebolig, hvis beboerne skal kunne få boligsikring.

»Det er fuldstændig gak. For at få boligsikring skal der være et lille køkken i hver plejebolig. Det giver ingen mening, når man ved, at mange af beboerne slet ikke kan lave mad selv,« siger hun og nævner plejehjemmet Otello som eksempel:

»Der bor mange demente, som ikke er i stand til selv at lave mad. Alligevel skal der etableres et tekøkken i hver bolig for at få boligsikringen. Det er hul i hovedet.«

Hun kalder det et eksempel på lovgivning, der ikke hænger sammen.

»Det er en skatteregel og en boligregel, der ikke taler sammen. Og det er noget af det, vi som konservative rigtig gerne vil have kigget på,« siger hun.

Dobbelt husleje og økonomisk pres

Som næstformand i udvalget og med erfaring fra sit civile arbejde i Retshjælpen møder Kirsten Hassing Nielsen jævnligt ældre borgere, der kæmper med økonomien, når den ene ægtefælle flytter på plejehjem.

»Jeg møder faktisk en del ældre, der er meget fortvivlede. Når en ægtefælle bliver skrevet op til en plejebolig, har de i en periode dobbelt husleje. Det er rigtig svært at gøre noget ved politisk. Men det betyder, at mange pensionister, også ægtepar, får meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen,« siger hun.

Hun har set eksempler, hvor ældre betaler op mod 15.000 kroner om måneden for en plejebolig.

»Det tror jeg desværre ikke er en enlig svale – også selvom man trækker boligsikringen fra. Det er ikke lutter lavkage at være ældre på et plejehjem i forhold til økonomien,« siger hun.

Fællesarealer er i princippet fair – men prisen er for høj

På spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at beboere betaler for fællesarealer gennem huslejen, svarer hun:

»Grundlæggende synes jeg faktisk, ja, det er det. For det svarer jo til, at du bor i et almindeligt lejefællesskab. Du nyder godt af nogle fælles arealer, og på plejehjem som Otello foregår der mange aktiviteter i fællesrummene. Så det er i orden, at man betaler til dem – men man skal selvfølgelig også have noget for pengene.«

Hun understreger dog, at det samlede udgiftsniveau er blevet urimeligt.

»Samlet set er udgiften til en plejebolig bare høj. Og den er også for høj. Meget af det er lovgivningsmæssigt, og jeg har ikke set endnu, hvordan vi lokalt kan håndtere det. Men det er noget, jeg vil spørge forvaltningen ind til,« siger hun.

Vil se på ændringer

Kirsten Hassing Nielsen ønsker, at kommunen rejser sagen videre politisk.

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at man fik kigget på det – hvordan man kunne ændre reglerne eller lette byrden for de ældre. For som ægtepar står man jo i forvejen i en svær situation, når den ene skal på plejehjem. Det er ikke rimeligt, at vi stiller folk i den situation,« siger hun.

Hun tilføjer, at pensionister ikke har mulighed for at tjene ekstra for at kompensere for prisstigningerne.

»Pensionister har jo ikke udsigt til at komme til at tjene mere, som du og jeg kan. De har den økonomi, de nu har. Og jeg synes, det er en høj udgift – især når man tænker på, at man typisk kun flytter på plejehjem, fordi man er dårlig,« siger hun.

»Det burde ikke være så dyrt at blive gammel«

Selv om hun tvivler på, at Fredericia Kommune kan ændre reglerne alene, mener Kirsten Hassing Nielsen, at debatten skal tages både lokalt og nationalt.

»Jeg tror desværre, det meste er lovgivningsbundet. Men vi kan i det mindste gøre vores del og presse på for, at nogen ser på reglerne. Det burde ganske enkelt ikke være så dyrt at blive gammel,« siger hun.