Huslejen på plejehjem presser ældres økonomi, fordi overførselsindkomsterne ikke følger prisstigningerne. Det er det grundlæggende problem, siger Cecilie Roed Schultz (Ø).
Når ældre borgere flytter fra egen bolig til en plejebolig, oplever mange, at huslejen stiger markant, selvom boligen bliver mindre. For Cecilie Roed Schultz (Ø) er det ikke alene et spørgsmål om kvadratmeter, men om økonomisk retfærdighed.
»Det ville vi jo ikke gøre, hvis det alene var en bolig. Men det er jo fordi, at der følger en hel masse med boligen, kan man sige,« siger hun.
Ifølge Schultz er problemet langt mere strukturelt end lokalt.
»Helt overordnet set har vi nogle overførselsudgifter, som ikke er fulgt med prisstigningerne og prisudviklingen generelt. Derfor fylder en husleje rigtig meget i for eksempel en folkepension. Og det synes jeg er et helt overordnet problem,« siger hun.
Et system, der ikke hænger sammen
Huslejen på plejehjem dækker både selve boligen og fællesarealerne, hvor beboerne spiser, opholder sig og deltager i aktiviteter. Det er en konstruktion, som er fastlagt i lovgivningen – ikke i Fredericia Kommune.
»Det er jo sådan, lovgivningen er skruet sammen,« siger Schultz.
Hun understreger, at der ikke er noget quick fix på kommunalt niveau, men at den økonomiske ulighed for ældre er en følge af, at pensionen ikke følger inflationen.
»Jeg så gerne, at det var billigere, men jeg så allerhelst, at folkepensionen blev sat op, så den fulgte med udviklingen og inflationen. Det tror jeg ville løse mange af de problemer, som mange ældre står i – ikke kun dem på plejehjem,« siger hun.
Fællesskabet må ikke skæres væk
Mens flere partier foreslår at begrænse betalingen for fællesarealer for at sænke huslejen, advarer Cecilie Roed Schultz mod at lade løsningen gå ud over beboernes sociale liv.
»Det er meget svært at løse kommunalt,« siger hun. »Der er en lovgivning om, hvordan det her skal beregnes. Man kunne lave plejehjem med meget mindre fællesareal, men det tror jeg heller ikke er godt. Jeg tror på, at fællesskabet også kan noget.«
Hun understreger, at fællesarealerne ikke bare er ekstra kvadratmeter – men fundamentet for livskvalitet.
»Hvis man bare sad i sin egen lille lejlighed uden mulighed for aktiviteter, så tror jeg ikke, det ville være et seniorliv med særlig høj livskvalitet,« siger hun.
Et samfundsproblem, ikke et Fredericia-problem
Cecilie Roed Schultz mener, at problemet skal løses gennem national politik – ikke lokale lappeløsninger.
»Det kommer an på, hvor man kommer fra,« siger hun om de ældre, der oplever voldsomme huslejestigninger. »Hvis man har været heldig at bo i en god og billig lejlighed, så er det klart, at man undrer sig over, at man får noget, der er dyrere – uden at det nødvendigvis er bedre.«
Hun ser en tendens til, at ældre på plejehjem rammes hårdere af inflationen end resten af befolkningen, fordi deres indtægter står stille.
»Det er jo netop dem, jeg taler om i forhold til, at man bør kigge på overførslerne generelt. For de følger ikke vores prisudvikling. Vi har set det igennem over ti år: De her indtægter bliver udhulet,« siger hun.
»Pengene er ikke det samme værd, som de var engang. Men udgifterne – de følger prisudviklingen og inflationen, det kan man trygt stole på. Derfor bliver huslejen en større og større del af de ældres udbetaling,« siger Schultz.
Folkepensionen skal hænge sammen med virkeligheden
Ifølge Schultz er den langsigtede løsning ikke at ændre på plejehjemmenes budgetter – men at ændre det samfundsøkonomiske grundlag for de ældres liv.
»Folkepensionen skal følge inflationen. Det er det mest rimelige, for så sikrer vi, at mennesker, der har arbejdet et langt liv, ikke ender i fattigdom, fordi systemet ikke følger med,« siger hun.
Hun understreger, at problemet ikke handler om enkeltsager, men om et mønster:
»Det handler om værdighed og tryghed. Når en ældre borger ikke kan få pengene til at række, fordi pensionen udhules, så har vi et samfundsproblem,« siger Cecilie Roed Schultz.