Når vælgerne om få uger skal sætte deres kryds til byrådsvalget, er det ikke personlig prestige, der driver Søren Andersen fra Det Konservative Folkeparti og Jan Riisager fra Venstre. Det understreger de begge, da AVISEN møder dem til en længere samtale om økonomi, ledelse og borgernes tillid til byrådet.
»Der er ikke så meget på spil for mig personligt. Det synes jeg faktisk, der kører fint. Jeg synes måske, der er mere på spil i forhold til den enkelte borger i byen,« siger Søren Andersen og peger på, at det kommende byråd står midt i en rejse, hvor retningen langt fra er givet.
Han oplever, at flere borgere er i fare for at »komme til at stå på perronen«, hvis politikken fortsætter som hidtil. Sammen med blandt andre Jan Riisager har han forsøgt at komme med nye forslag og tænke anderledes, som han formulerer det.
Kritik af borgmesterpartiets linje
Særligt kommunens økonomistyring får de to kandidater til at spærre øjnene op. De undrer sig over, at borgmesterpartiet ikke har været med i budgetforligene de seneste år – og at vælgerne stadig ikke har fået en klar plan for hverken økonomien eller politikken.
»Hvis ikke man har en økonomisk plan for, hvordan man skal drive virksomheden, så vil man gå til grunde på et eller andet tidspunkt,« siger Jan Riisager og sammenligner kommunen med en stor virksomhed:
»Selvom man har det mest unikke produkt i hele verden, så går det galt uden styring. Hvis ikke man har lagt frem, hvad man går til valg på, så burde man som borger stille sig selv spørgsmålet: Hvad har de egentlig lyst til?«
Søren Andersen trækker på sine 37 år i bankverdenen.
»Hvis man skal forlænge noget eller stille nye kreditter til rådighed, så skal man jo have indsigt i budgetter, tanker om kunder og konkurrencesituationen. Det virker underligt, at man har en stor økonomi som her – uden at melde åbent ud, hvad det betyder, og hvilke knapper der skal drejes på for at optimere det. Det er symptomatisk, at man bare sætter sig med korslagte arme og ikke bidrager konstruktivt,« siger han.
Deres kritik går både på manglende åbenhed og manglende løbende styring.
»Hvis budgetterne ikke holder, så er der nogen, der svigter på delmålene. Man skal jo ikke først opdage et hul i skolevæsenet kvart i tolv. Det kunne man have fanget langt tidligere, hvis nogen havde overblik,« siger Søren Andersen.
Ledelse er ikke bare en titel
Begge kandidater vender flere gange tilbage til ledelse – eller mangel på samme.
»Når man ikke har en lederuddannelse eller har prøvet at være leder i mange år, så er det svært. At være politisk leder gør ikke i sig selv, at man er god leder. Nogle vil bare gerne være borgmester og glemmer at informere hele organisationen om, hvordan vi gør tingene klogest,« siger Jan Riisager.
Søren Andersen supplerer:
»Når jeg kigger på en virksomhed, ser jeg på, om der er en fornuftig bestyrelse, og om ledelsen er kompetent. På samme måde burde man spørge sig selv i en kommune: Har vi overblik? Spiller vi hinanden gode? Lytter vi til de faglige kompetencer, der allerede er ansat?«
Han oplever i dag et system præget af »lukkethed og små cirkler«, hvor det er svært for både borgere og medarbejdere at se den overordnede retning.
Ønske om mere åbenhed og borgerinddragelse
Et centralt mål for de to er at gøre politikken mere gennemskuelig og borgerne mere inddraget.
»Rigtig mange ting bliver afgjort i de enkelte udvalg. Når der så er byrådsmøde, er det hele næsten afgjort, inden man stemmer. Jeg så gerne, at man i højere grad synliggjorde, hvad der sker før og omkring de enkelte beslutninger,« siger Jan Riisager.
Han drømmer om mere borgerinddragelse – blandt andet ved at lytte langt mere til foreninger og brugergrupper:
»Vi vil gerne sætte byen lidt mere fri. Mere borgerinddragelse, mere lydhørhed. Hvis man lytter mere til for eksempel handicaporganisationer, cyklistforbund og foreningslivet, så føler flere sig hørt – også dem, der i dag måske bare er »to ud af 1300 sager«.«
Søren Andersen oplever, at mange borgere er blevet trætte af »mundhuggeri« og taburet-snakket:
»Der er rigtig mange, uanset alder og baggrund, der er trætte af det evindelige ævl og bævl. De vil hellere have nogle nøgterne mennesker, der vil noget godt for byen, og som lytter. Sådan nogle prøver vi at være,« siger han.
Skepsis over for »verdensklasse«-retorik
De to kandidater lægger ikke skjul på, at de har svært ved at se sig selv i de store armbevægelser om, at folkeskolen eller kommunen er »i verdensklasse«.
»Nogle gange får man en kop kaffe, og så er den simpelthen for tynd. Sådan har jeg det med nogle af de budskaber, der bliver sendt ud,« siger Jan Riisager.
»Vi kan ikke få en skole i verdensklasse. Men vi kan få en skole, der fungerer virkelig godt her i byen, hvor alle bakker op. Vi kan heller ikke få verdens bedste havmiljø, for det bestemmer vi ikke alene. Men vi kan få en god havn, der skaber job og beskæftigelse.«
Søren Andersen peger i stedet på en mere jordnær tilgang:
»Jeg vil hellere fokusere på den enkelte og hjælpe folk videre derfra, hvor de er – i små skridt. I stedet for at tale om stangspring og rekorder, må vi finde ud af, hvad der skal til, for at man kan komme over overliggeren. Det er min filosofi.«
Erhverv, foreningsliv og ansvar
Både Søren Andersen og Jan Riisager har dybe rødder i erhvervslivet og foreningsdanmark. Søren Andersen nævner selv sit mangeårige engagement i håndbold, fodbold og bestyrelsesarbejde, mens Jan Riisager blandt andet har modtaget Fredericia Kommunes CSR-pris.
»Jeg har haft ansvar for rigtig mange mennesker, ikke kun dem, der var ansat, men hele deres familier. Hvis ikke jeg havde arbejde til dem, gik det ud over en hel familie. Den ordentlighed og omhyggelighed tager jeg med ind i politik,« siger Jan Riisager.
Han fortæller om samarbejder med Jobcenter, Business Fredericia og EUC Lillebælt, hvor hans virksomhed har været med til at få kontanthjælpsmodtagere og udsatte i praktik og job.
Også den del vil han gerne bygge videre på i byrådssalen:
»Vi kan få flere veteraner og udsatte i arbejde, så de føler, de har noget at byde ind med hver dag. Det kræver, at vi giver nogle af byens enheder lidt mere frihed, så de ikke er så styret af Christiansborg.«
Ambitioner for erhverv og arbejdspladser
For Søren Andersen er erhvervspolitikken et af de områder, hvor kommunen kan og bør rykke sig markant.
»Vi burde ligge højere på erhvervsvenlighed. Vi har jernbane, vi har vand, vi har motorvej og en stor havn – alt burde være til stede. Business Fredericia gør et stort stykke arbejde, og byen ser helt anderledes ud, end da jeg kom hertil. Men vi kan mere. Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev næstbedst i landet på erhvervsfokus. Det er et realistisk, men ambitiøst mål,« siger han.
To kandidater – to begrundelser
Spørgsmålet til sidst er det oplagte: Hvorfor skal vælgerne sætte deres kryds ved netop dem?
»Man skal stemme på mig, fordi jeg er garanti for et samlende individ i et fremtidigt byråd. Jeg kan samarbejde med alle, jeg har respekt for alle, og jeg er god til at lytte,« siger Søren Andersen.
»Jeg er god til at få ting til at ske og finde fællesnævnere, som alle kan tappe ind i, så byrådet kan fremstå dynamisk og enigt – uanset hvilken plads jeg får. Med mit liv inden for ledelse og bestyrelsesarbejde får man én, der har noget at have det i og som kan få to plus to til at blive fem.«
Jan Riisager formulerer sit svar sådan:
»Jeg har en lyst og et gåpåmod til at gøre en forskel – og jeg ved, at jeg kan. Jeg har arbejdet med mennesker, der stod langt fra arbejdsmarkedet, jeg har fået CSR-prisen i 2024, og jeg er vant til at tage ansvar for både ansatte og deres familier. Den ordentlighed og medinddragelse vil jeg tage med ind i byrådet for at skabe en bedre by.«
Og selv om de kommer fra hver sit parti, ser de sig selv som et makkerpar, der kan trække samme retning.
»Hvis man kan nogenlunde tappe ind i mig, så kan jeg godt tage fat i tømmerne,« siger Søren Andersen med et smil.
»Og så kan Jan tage fat i gearstangen. Så skal vi nok få det der fikset.«









