Fredericia Gymnasium lagde mandag den 10. november 2025 klasselokale til levende lokalpolitik, da Venstres spidskandidat, Peder Tind, mødte samfundselever, der i denne uge ringer rundt for at lave deres egen meningsmåling frem mod kommunalvalget den 18. november. For eleverne fra 1d og 3d var besøget både et møde med en politiker og en generalprøve på det metodearbejde, de selv skal stå på mål for.
»Jeg synes, det betyder rigtig meget,« sagde Peder Tind om, at gymnasieelever engagerer sig i kommunalvalget. »Det har været en tradition i mange år her, og det er spændende for dem at komme ind i maskinrummet: hvordan fungerer et kommunalvalg, hvordan arbejder vi som politikere, og hvordan fungerer demokratiet i virkeligheden?«
Dagens program var tilrettelagt af samfundsfagslærerne Jeppe Smedegaard Albjerg og Ahmad Zarakit. Deltagerne omfattede blandt andre 1d-eleverne Karen Louise Helmer Nørgaard, Ida Juhl-Berg og Jacob Damkjær Holgersen samt 3d-eleverne Karoline Marsay Dal og Hjalte Bruun. Undervejs blev Tinds svar brugt som afsæt for at skærpe spørgeteknik, afprøve svarkategorier og tale om repræsentativitet.
»Når I skal ringe rundt og skabe den her meningsmåling, er det et vigtigt redskab til at tegne et billede af, hvor valget bevæger sig hen. Vi venter spændt på den måling, der kommer,« sagde Tind og tilføjede: »Det er superspændende, når unge engagerer sig i politik og i samfundsrelevante forhold – det er med til at udvikle vores samfund.«
For eleverne var opgaven alt andet end teoretisk. »Det er jo også spændende selv at skulle prøve,« sagde 1d-eleven Karen Louise Helmer Nørgaard. »Vi er lige startet i 1.g, og sådan noget her har vi jo ikke prøvet i folkeskolen. Det er mega spændende.«
3d-eleven Hjalte Bruun pegede på forløbets tradition og fællesskab: »Vi blev introduceret til det allerede i 1.g, og vores lærer fortalte, at klassen lavede en måling for fire år siden med stor succes. Det har vi set frem til – det føles som at være en del af noget større.«
Samtalen kredsede hurtigt om, hvad man egentlig kan måle lokalt – og hvordan. Eleverne diskuterede, hvornår et spørgsmål bliver ledende, og hvordan en skala fra »helt uenig« til »helt enig« dækker respondenternes oplevelser. Lærerne lagde vægt på, at nysgerrighed skulle følges af metodebevidsthed, og at svar skal kunne omsættes til pålidelige indikatorer, når resultaterne skal formidles.
Tind greb tråden og satte den ind i en aktuel ramme: »Noget af det, jeg altid er opmærksom på, er den lave stemmeprocent – de sidste par valg har den ligget omkring 64 procent. Der har vi en fælles opgave: gymnasieelever, politikere, journalister og samfundsfagslærere. Hvordan skaber vi større interesse for at stemme? Der er mange steder i verden, hvor man ikke har det privilegium.«
Han mindede samtidig om forskellen på landspolitik og kommunevalg: »Kommunalvalg er meget mere personlige. Folk følger ikke altid den ideologiske diskussion til fulde i en kommunal kontekst. Kender man personen og har tillid, kan man godt forlade sit klassiske ståsted. Kommunalpolitik er tæt på – det er her, beslutningerne om, hvordan pengene bruges, virkelig kan mærkes.«
Arbejdet med at aktivere vælgere har allerede fyldt i undervisningen, fortalte en elev fra 3d: »Vi har netop arbejdet med en valgfæste-konkurrence, hvor man kunne vinde til klassekassen for at lave videoer, der aktiverer andre unge – vi forsøgte at vise, hvor kommunen faktisk indgår i vores hverdag.«
Også Erik Schwensen, redaktør på fredericiaavisen.dk under Danske Digitale Medier A/S, deltog i besøget. Det er avisen, der vil bringe elevernes meningsmåling i dagene op til valget. Han fortalte eleverne om, hvordan lokale data kan omsættes til journalistik og skabe debat i kommunen: »Ved sidste kommunalvalg blev det afgjort med 270 stemmer. Nationale opinionsmålinger fanger ikke altid de små lokale forhold, men netop her kan jeres indsats gøre en forskel,« sagde Schwensen.
På kandidatlisten kunne Tind fortælle om bredde og konkurrence: »I Venstre har vi historisk mange kandidater – 19 i alt. Med sideordnet opstilling kan man stemme på nummer 15, og vedkommende kan komme ind, hvis personlige stemmer bærer det. Det gør det til et åbent spil, og vælgerne har meget at vælge imellem.«
Spørgsmålet om »sidste øjeblik« fyldte også. »Man må i virkeligheden føre valgkamp indtil klokken 20 på valgdagen,« sagde Tind. »Der er historisk mange tvivlere, der først tager stilling i den sidste uge – nogle endda i de sidste timer. Når I breaker jeres måling, kommer politikerne til at sidde og tænke: Det er spændende. I kommer til at sætte en dagsorden og skabe opmærksomhed. Er nogen uenige i billedet, kan de jo stemme dagen efter og forsøge at påvirke retningen.«
For eleverne er næste skridt praktisk: telefonlister, spørgeskema, opfølgningsspørgsmål – og gennemsigtighed. Klassen planlægger at offentliggøre deres spørgeramme og redegøre for bortfald og usikkerhed, når resultaterne præsenteres. Pointen er ikke at konkurrere med professionelle institutter, men at lære håndværket bag tal og tolkninger – og at give et kvalificeret indspark til den lokale debat.
Inden han måtte videre til møde på rådhuset, rundede Peder Tind af: »Jeg vil ønske jer held og lykke – og god arbejdslyst. Kæmpe respekt for, at I tager ansvar for det her. Lad os håbe, der er rigtig mange, der stemmer.«
Fredericiaavisen.dk bringer resultatet af gymnasieelevernes meningsmåling i dagene op til kommunalvalget. På redaktionen venter man spændt på at se, hvordan unges engagement i lokalpolitik afspejler sig i tallene. »Når jeres måling kommer,« sagde Tind med et smil, inden han gik, »sidder vi alle sammen og følger med – og den sætter helt sikkert gang i snakken i byen.«
