Da Folketingets spørgetime i dag gik i gang klokken 13, rettede Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, et direkte spørgsmål til finansministeren. Spørgsmålet var enkelt, men konsekvenserne kan blive alt andet end det.
»Vil regeringen hjælpe Fredericia økonomisk, hvis sagen mod Ørsted tabes af staten, så de ikke sidder tilbage, altså Fredericia Kommune, med en millionregning, der vil ramme deres ældre, børn og velfærd?« lød spørgsmålet fra Dragsted, der henviste til den verserende skattesag, som potentielt kan koste Fredericia op mod 350 millioner kroner.
Det er første gang, Fredericia bliver nævnt direkte i Folketingssalen i forbindelse med Ørsted-sagen – men håbet om et klart svar blev hurtigt slukket. Finansministeren afviste at kommentere sagen med henvisning til, at det ikke lå inden for hans ressortområde.
»Der spørges til konsekvenserne af en verserende skattesag, og som jeg også tror, det er blevet gjort spørgeren bekendt, så bør spørgsmål vedrørende igangværende skattesager rettes til skatteministeren. Jeg kommer derfor helt principielt ikke til at gå nærmere ind i sagsbehandlingen af en skattesag eller de mulige konsekvenser af denne,« lød det fra finansministeren.
Men Pelle Dragsted lod sig ikke stoppe. Han gjorde det klart, at hans spørgsmål ikke handlede om selve sagens juridiske indhold, men om, hvordan regeringen vil forholde sig, hvis kommuner som Fredericia ender med en kæmpe økonomisk regning, fordi staten taber sagen.
»Nu er det jo ikke skattesagen og dens indhold, som jeg spørger til, finansminister. Jeg spørger til, hvordan regeringen vil stille sig, hvis den her sag ender med en meget stor regning, som ikke bare lander hos staten, men som altså også lander ude i kommunerne. Særligt i Fredericia Kommune, som kan komme til at sidde med en regning på – hold nu fast – 350 millioner kroner. Det vil være meget her i Københavns Kommune, men i Fredericia er det et helt ekstremt stort beløb,« sagde Dragsted og fortsatte:
»Det kan ikke ske uden, at det kommer til at ramme den helt almindelige borger. Og vi ved godt, hvem det rammer hårdest. Det er børnene, det er de ældre, det er mennesker, det er familier med handicap. Jeg har besøgt Fredericia flere gange, og folk er jo selvfølgelig enormt bekymrede over udsigten til det her.«
Pelle Dragsted opfordrede regeringen til at sende et klart signal om, at Fredericia og andre kommuner ikke skal stå alene, hvis staten taber sagen.
»Jeg tror, det kunne være et meget stærkt signal, hvis regeringen sagde klart til Fredericia og andre kommuner, at hvis det her falder ud, som vi risikerer, så står I selvfølgelig ikke alene med regningen. Staten skal tage ansvaret, for det er jo staten, der har indkrævet nogle skatter, man ikke var berettiget til. Kommunerne har ikke haft nogen chance. De har brugt de penge, som de i god tro har fået at vide, at de havde.«
Men finansministeren fastholdt sin linje.
»Jeg er nødt til at sige til Pelle Dragsted, at det er fuldstændig normal tilgang, at når der er en verserende skattesag, så kommenterer man ikke på indholdet af den eller de mulige afgørelser, den måtte føre til. Jeg er finansminister, og det her er en sag, der hører under skatteministeren. Derfor siger jeg til hr. Pelle Dragsted, at hvis man har spørgsmål til en skattesag, så er det skatteministeren, de skal rettes til,« sagde ministeren.
Dragsted svarede, at han fandt svaret utilfredsstillende og forsøgte at stille spørgsmålet på ny i en mere principiel form.
»Jeg mener, at finansministeren principielt må kunne forholde sig til, om kommuner som Fredericia skal rydde op efter regeringens og Skats fejldispositioner. Skal kommunerne sidde tilbage og betale prisen, hvis staten har opkrævet forkert?« spurgte han.
Men igen blev svaret kort og kontant.
»Hr. Pelle Dragsted står her og konkluderer resultatet af en verserende skattesag. Det er et godt princip, at man som minister ikke kommenterer en sag, der stadig kører – og slet ikke en, der ligger uden for ens eget ressort,« svarede finansministeren.
Dragsted afsluttede med en skarp bemærkning om, at Fredericia-borgerne fortjener et klarere svar end det, de fik i dag.
»Selvfølgelig kan regeringen have en principiel holdning til, om kommuner, der ender i den her slags situationer, skal stå alene. Jeg synes, det er virkelig skuffende, og jeg havde håbet på et mere ansvarligt svar fra finansministeren.«
Finansministeren fastholdt dog, at regeringen ikke vil kommentere sagen, før den er afgjort. Dermed fik Fredericia – trods sin plads i Folketingssalen – ingen garanti for hjælp, hvis Ørsted-sagen ender med et økonomisk nederlag for staten.
For Fredericia kan udfaldet betyde et historisk pres på byens økonomi. Kommunen har allerede udarbejdet en intern beredskabsplan, men uden statslig garanti risikerer den at stå alene med en regning, der kan mærkes på både børnepasning, ældrepleje og den lokale velfærd.
Spørgetimen sluttede uden yderligere bemærkninger, men sagen forventes at dukke op igen.
