I kommunerne står vi midt i en af velfærdssamfundets største muligheder: at få vores mange fagligheder til at arbejde bedre sammen. Når vi lykkes med det, kan vi skabe mere sammenhæng, mindre mistrivsel og bruge vores ressourcer der, hvor de gør mest gavn – for mennesker.
Et aktuelt eksempel er de stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for forældre til børn, som ikke kommer i skole. Der er selvfølgelig mange forklaringer på det. Nogle børn har store og varige udfordringer, mens andre kæmper med angst, mistrivsel eller skolevægring. Ordningen er – og skal være – et vigtigt sikkerhedsnet for de familier, der virkelig har brug for den.
Men i de situationer, hvor et barn faktisk kunne vende tilbage til skolen med den rette støtte, skal vi turde spørge os selv: Hvordan hjælper vi bedst barnet og familien, så hverdagen hænger sammen, og barnet igen kan finde glæden ved fællesskabet? Det handler ikke om at spare, men om at gøre det, der giver mest mening for dem, det hele handler om – børnene og deres familier.
Og netop her kræver det, at vi tør være pragmatiske. Vi skal skabe mulighed for at flytte midler derhen, hvor indsatsen giver mest mening – også selvom det betyder, at budgetter krydser de traditionelle forvaltningsskel. Hvis en indsats kan gøre en større forskel for børn og familier et andet sted i systemet, bør økonomien kunne følge med. Ressourcer skal ikke låses fast efter organiseringen, men bringes i spil dér, hvor de skaber størst værdi – både menneskeligt og på den lange bane.
Her i Middelfart er vi godt på vej. Vi har allerede taget skridt mod mere helhedstænkning og fælles ansvar på tværs. Men vi skal blive endnu mere nysgerrige på opgaven: Hvordan kan vi bruge vores fælles kræfter klogere – og skabe rammer, der understøtter helhedstænkningen.
Jacob Bjørnskov Nielsen
Medlem af Byrådet Socialdemokratiet
