Den nye emballageafgift, der trådte i kraft 1. oktober, rammer Kolding-virksomheden Smurfit Westrock hårdt. Direktør Kim Andersen anslår, at afgiften alene på fabrikken i Kolding vil koste op mod 200 millioner kroner om året.
»Når vi regner på konsekvenserne alene her på fabrikken i Kolding, lyder ekstraregningen på op mod 200 millioner kroner i afgifter årligt. Vores produkter er altså blevet markant dyrere fra den ene måned til den anden, og det er jo ikke hensigtsmæssigt,« siger Kim Andersen, direktør for Smurfit Westrock Kolding.
Afgiften er en del af det såkaldte udvidede producentansvar, som betyder, at virksomheder, der sætter emballerede produkter på markedet, skal betale for indsamling og genanvendelse. Det gælder uanset om emballagen er lavet af pap, plast, papir, metal eller glas.
Hos Smurfit Westrock, som er en af verdens største producenter af papemballage, vurderes de økonomiske konsekvenser at være massive. Ifølge Kim Andersen betyder lovændringen, at tusindvis af produkter pludselig bliver dyrere, uden at kunderne får mere værdi.
»Hos os har vi været i dialog med kunder svarende til over 7.000 forskellige produkter, og vi har måttet ombygge hele vores ERP-system på baggrund af det her. Så det har meget store administrative omkostninger også,« siger han.
Også andre virksomheder mærker effekten. Hos hudplejeproducenten Ecooking, der blandt andet forhandler gennem Matas, anslås de direkte omkostninger til omkring en halv million kroner. Det svarer til, at hvert produkt bliver cirka 10 kroner dyrere for forbrugerne.
Hos Business Kolding er der heller ikke begejstring for afgiftens udformning. Direktør Morten Bjørn Hansen mener, at lovgivningen skader danske virksomheders konkurrenceevne.
»Det nytter ikke noget, at staten behandler Danmark som var vi et beskyttet værksted. Vi er en åben økonomi, og vores virksomheder er hver dag i international konkurrence. Derfor er den danske implementering af emballagedirektivet dybt skadelig for virksomhederne. Det er vanskeligt nok at forstå lovgivningen, som er unødig bureaukratisk,« siger han og tilføjer:
»Og når udenlandske konkurrenter samtidigt slipper uden om kravene, er det svært at se fornuften. Danske virksomheder er dygtige til at konkurrere med udlandet, men derfor behøver man jo ikke at binde en betonklods om benet på dem, når de skal ud at løbe om kap med udlandet.«
Kim Andersen fra Smurfit Westrock bakker op om tanken bag producentansvaret, men kalder udformningen urimelig.
»Pap er jo et superprodukt i min optik, fordi det kan rigtig mange ting og samtidig nemt kan genbruges. Alligevel rammes pap hårdt af afgiften – også procentuelt hårdere end plast, hvilket åbenlyst er et kæmpe problem for miljøet og ikke hensigten med de vejledninger, der ligger til grund for lovgivningen. Og vi hører allerede nu fra samarbejdspartnere, at de overvejer at gå plastvejen frem for pap. Det synes jeg er den forkerte vej at gå i forhold til miljøet,« siger han.
Han og Ecookings grundlægger, Tina Søgaard, peger samtidig på en uretfærdighed i systemet. Ifølge dem slipper udenlandske konkurrenter for både afgifter og bureaukrati, mens danske virksomheder skal bruge store ressourcer på registrering og dokumentation.
»Samtidig gør såkaldte free riders, som ikke registrerer sig i Dansk Producentansvar (DPA), det endnu sværere for danske virksomheder, da de undgår de lovpligtige afgifter og skaber unfair konkurrence,« lyder det i pressemeddelelsen.
Kim Andersen frygter, at politikernes fortolkning af EU-reglerne kan få alvorlige konsekvenser.
»I min optik har de danske politikere overfortolket EU-reglerne, og det stiller danske virksomheder ringere i forhold til vores konkurrenter i udlandet. Og på sigt risikerer det jo at gå ud over medarbejdere i danske virksomheder,« siger han.
Fakta
Emballageafgiften trådte i kraft 1. oktober 2025. Omkring 41.000 virksomheder i Danmark er omfattet. Virksomhederne skal registreres hos Dansk Producentansvar (DPA) og betale gebyrer afhængigt af mængde og type emballage. Dansk Erhverv vurderer, at den samlede regning på landsplan løber op i mindst 1,6 milliarder kroner årligt.
