POLITIK. Socialdemokratiet i Fredericia præsenterer et nyt hold af kandidater, der vil bringe friske øjne, nye idéer og tættere dialog med borgerne ind i det lokale demokrati.
De nye kandidater Bettina, Lene, Berit, Kirsten, Allan, Martin R., Martin L., Dennis, Carsten og Dan står sammen som et samlet hold, der beskriver sig selv som et stærkt fællesskab, hvor erfaring og nye perspektiver går hånd i hånd i en pressemeddelelse mandag formiddag.
»Vi stiller op som nye kandidater til byrådet, fordi vi brænder for at bidrage med friske øjne, nye idéer og ikke mindst lysten til at være i tæt dialog med borgerne om vores fælles kommunes fremtid,« lyder det i deres fælles udmelding.
De understreger, at politik bliver bedst, når dialogen prioriteres – både med borgerne, med politiske modstandere og internt i byrådet. »Vi vil insistere på at lytte til alle perspektiver fra borgere og på tværs af politiske skel i byrådet. Derfor vil vi som nye kandidater arbejde for mere åben dialog og skabe tillid til, at byrådet faktisk repræsenterer alle i Fredericia kommune,« skriver de.
De nye kandidater samles om værdierne tryghed og velfærd, men med hver deres mærkesager. Fælles for dem er ønsket om at gøre en forskel for borgerne i kommunen. »Vi tror på, at når vi løfter i fællesskab, så står vi stærkest,« skriver de.
De peger samtidig på, at de som nye kandidater kan tilføre byrådet energi, engagement og erfaringer fra både arbejdsliv og hverdag. »Vi mener, at vi som nye kandidater kan styrke byrådet med energi, engagement og andre erfaringer fra vores arbejdsliv og hverdagsliv. Sammen med resten af kandidatholdet insisterer vi på, at ’kommune’ betyder fællesskab, og at de bedste beslutninger træffes netop i fællesskab – med borgerne, virksomhederne, de frivillige foreninger og i byrådet.«
De understreger, at Fredericia skal være en kommune, man kan være stolt af. »Det er derfor vigtigt, at vi i fællesskab skaber den bedste og mest ansvarlige ramme for både vores hverdage, fester og fremtiden.«
Samtidig lægger de vægt på ordentlighed og samarbejde som centrale værdier. »Vi er det friske pust i det store sammenhold, som vil insistere på ordentlighed over for borgerne, medarbejderne og vores politiske kollegaer i byrådet. Sammen kan vi skabe en endnu stærkere fremtid for Fredericia.«
De ti nye kandidater vil præsentere sig samlet foran rådhuset den 23. oktober klokken 17. Her vil de møde vælgerne og fortælle om deres visioner for Fredericias fremtid.