Fredericia Håndboldklub gik tirsdag aften fra banen uden point, men med noget langt mere værdifuldt. De gik derfra med respekt. For indsatsen. For modet. For viljen til at blive stående, når alt omkring én vakler. Og måske vigtigst af alt, med troen på, at det her hold stadig kan noget særligt, selv når betingelserne er svære. Efter nederlaget på 29-31 til tyske TSV Hannover-Burgdorf i European League satte cheftræner Jesper Houmark ord på en kamp, der bød på alt fra modgang til mirakuløse redninger.
»Vi har virkelig svært ved at åbne deres forsvar. Og det kæmper vi jo helt vildt med. Vi spiller ti minutter uden rigtig at komme til en scoring. Så må vi gå i 7 mod 6, og det får vi faktisk sat rigtig godt sammen. Vi spiller det flot og kommer til et hav af chancer. På den måde æder vi os stille og roligt ind, og det gør, at vi går til pausen med troen på, at det her kan vi godt hente,« siger Houmark.
Han rammer meget præcist, for FHKs første halvleg blev netop historien om en kamp, hvor tyskerne kom buldrende ud af starthullerne. De stod tungt, kompakt og disciplineret i forsvaret, og hver gang Fredericia mistede bolden, slog de omgående kontra. TSV førte hurtigt med fem mål, og det lignede et opgør, der kunne løbe af sporet, inden det overhovedet kom i gang.
Men så skete det, der ofte sker i Fredericia Idrætscenter. Publikum nægtede at give op. Trommerne tog over. Og spillerne fandt et andet gear. Heieren lukkede døren i målet, og offensiven fandt rytme gennem 7 mod 6-spillet. Da pausen kom, var der stadig håb.
»Slutningen af første halvleg starter faktisk kampen for os. Vi begynder at få lidt mere styr på defensiven. Sander står en super kamp i målet, og det bliver jo til en kamp, hvor vi faktisk er med hele vejen. Vi har chancerne, men mangler lige de sidste marginaler i dag,« siger Houmark.
De ord beskriver anden halvleg ganske præcist. FHK kom ud med fornyet tro. Mads Kjeldgaard Andersen fandt målformen, og de røde fra Fredericia fik momentum. Hallen løftede sig, da Martin Bisgaard udlignede midtvejs, og da FHK endda kom foran, eksploderede stemningen. Et comeback var i gang.
Men som så mange gange før i europæisk håndbold blev det de små ting, der afgjorde det store. En bold på overliggeren. En pasningsfejl i overtal. Et skud, der strøg forbi mål.
»Jeg synes, at vi mangler skarpheden og marginalerne i de sidste fem minutter. Vi spiller os jo faktisk til chancerne, men vi har ikke heldet på vores side. Vi brænder et par stykker, smider en bold væk, og det bliver udslagsgivende til sidst,« forklarer træneren og lægger ikke skjul på, at det er bittert, fordi indsatsen var til mere.
Der var også taktiske slag undervejs, hvor tyskerne tilpassede sig Fredericias modtræk. De gik selv i 7 mod 6, og det gav dem luft i perioder, hvor FHK ellers havde overtaget.
»Det er jo også fordi, vi får stabiliseret vores forsvar. Vi tvinger dem ud i nogle svære afslutninger, og så bliver de også nødt til at ændre på noget. Det viser bare, at vi fik sat vores spil op på en måde, der gjorde ondt på dem,« siger Houmark.
Og netop det ord, ondt, rammer kampen ganske godt. For tyskerne mærkede presset. Heieren reddede straffe, Pevnov kæmpede som et bæst på stregen, og trods skaderne viste FHK, at der stadig er muskler i holdet.
»Vi har mange skader, men så må vi jo finde nogle andre løsninger. Det handler om at se, hvad vi kan gøre med de spillere, vi har. Jeg synes, drengene træder i karakter. Vi har ikke trænet ret meget i de formationer, vi bruger, men alligevel lykkes vi med at spille 7 mod 6 og finde muligheder der. Det bliver måske ikke så poleret håndbold, men det er stærkt, at de går ud og viser det sammenhold,« siger han.
Ordene falder med ro, men bag dem mærkes stoltheden. For Jesper Houmark ved, at der ikke var meget mere at forlange af sit mandskab. De kæmpede til sidste sekund. De løb, de kastede sig, de troede. Og de gjorde det mod en modstander, der er vant til at spille på højere europæisk niveau.
»Problemet er jo, at de får en føring på fem mål lynhurtigt, og det er den, vi slås med at hente. Det formår vi jo faktisk. Og ja, de vinder med to, men vi giver dem også det sidste mål, fordi vi jagter en udligning. Vi kunne have stillet os ned og tabt med én, men vi gik benhårdt efter at få det ene point. Det er jeg egentlig stolt af,« siger Houmark.
Kampen endte med tysk sejr på 31-29, men tallene fortæller ikke hele historien. De fortæller ikke om Heierens 16 redninger, om Kjeldgaard ni mål, eller om hvordan en hel hal stod op og klappede af spillerne, selv efter slutsignalet. De fortæller heller ikke om de øjeblikke, hvor FHK var millimeter fra at fuldende et mirakelcomeback.
For der var så mange. Overliggeren blive ramt, da målet stod tomt. De tyske fans, der sad ned for første gang i kampen, mens hallen i Fredericia kogte. Det var øjeblikke, der føltes som sejre midt i nederlaget.
Og når Houmark ser frem, gør han det med en vis ro. For nederlaget ændrer ikke på den retning, holdet bevæger sig i.
»Vi er i gang med noget nyt, og det tager tid. Det bliver måske ikke så poleret, som man kunne ønske sig, men vi har et hold, der kæmper for hinanden. Det er jeg stolt af. Det er det vigtigste,« slutter han.
Læs også
