Mit indlæg til debatten udspringer af min brændende interesse for Fredericias forsatte udvikling, og mine faglige kompetencer.
Det er noget vi alle bliver berørt af hver eneste dag, når vi skal fra A til B, det er mere eller mindre uundgåeligt.
Og alle former for forstyrrelser i den ”almindelig” hverdag er irritationsmomenter som medvirker til dårlig stemning.
Senest er debatten om renoveringen af Danmarks port eskaleret til at handle om Fredericia bys ”overlevelse”. Det er nu nok en overdrivelse som skal fremme en forståelse.
Hvorom end, så er det ikke en uvant problemstilling jeg selv ofte møder i mit daglige virke som anlægsmyndighed, hvor jeg netop arbejder med fremkommelighed, trafiksikkerhed som skal balancers med fremdrift i anlægsarbejderne og sikkerhed for arbejderne og trafikanter.
At Fredericia Shopping er så kras i deres kritik, som de har været i forskellige artikler. Så ser jeg det mere som et reelt billede på hvor svært de erhvervsdrivende reelt har det i Fredericia, hvis selv nødvendige og kritiske arbejder ikke ”må” gennemføres, ud fra de saglig overvejelser vedligeholdelsesmyndigheden helt sikker har været igennem.
Danmarks port er en bro over en vej, og derfor administreres den overordnet set af vejmyndigheden, og er således underlagt vejloven. Og det er vejlovens §8 der tilpligter vejmyndigheden at bestemme og udføre de nødvendige arbejder.
Det betyder ikke at vejmyndigheden ikke er villig til at lytte til ønsker og input udefra. Men det er og bliver vejmyndigheden suveræne kompetence at beslutte hvad, hvordan og hvornår arbejderne skal udføres.
Derfor giver det heller ikke mening af nedsætte et §17 stk. 4 udvalg, som det er foreslået af grundejerforeningsformand og advokat Christian Wiuff. Hvis der skulle nedsætte et §17 stk. 4 udvalg hver gang vejmyndigheden skal i gang med ”noget” som kunne genere ”nogen”, så vil der aldrig blive udført nogen anlægsarbejder! Og vejloven indeholder ingen hørings pligt i vedligeholdelses øjemed.
Forholdet omkring ”ret” og ”pligt” gælder for eksempel også omvendt i forhold til ledningsejere.
EL- og Vandforsyningen har for eksempel forsyningspligt, hvilket giver dem ret til at etablere og pligt til at vedligeholde ledninger i vejarealerne.
Og med mindre at vejmyndigheden har saglige begrundelser for at afvise et ledningsarbejde, så skal der gives tilladelse til sådanne arbejder. Vejmyndigheden stiller naturligvis nogle betingelser for at give tilladelsen. Men derudover har vejmyndigheden ofte ikke ret meget at sige i forhold til selve udførslen.
Vi har set det i forhold til separatkloakeringen af Vesterbrogade og Nørrebrogade kvarteret, på Holstensvej og nu i den indre by.
Det et område af den kommunale forvaltning vi alle har en mening om, og er afhængig af hver dag, men reelt ofte har meget lidt indflydelse på. Og det bliver vi nødt til at acceptere, om vi vil det eller ej.
Erik Nielsen
Kandidat for Venstre til KV25