sydavisen.dk
  • Forsiden
  • Business
  • Krimi
  • Opinion
  • Politik
  • Sport
No Result
View All Result
  • Forsiden
  • Business
  • Krimi
  • Opinion
  • Politik
  • Sport
No Result
View All Result
sydavisen.dk
No Result
View All Result
Home Events

Udsatte-Ugen i Fredericia sætter fokus på tryghed og fællesskab

Julie Christine Skøtt Christensen by Julie Christine Skøtt Christensen
13:10 - 9. oktober
in Events
0 0
0
Udsatte-Ugen i Fredericia sætter fokus på tryghed og fællesskab
0
SHARES
0
VIEWS
Share on FacebookShare on Twitter

Hvornår føler du dig tryg? Det spørgsmål møder borgerne i Fredericia denne uge, hvor Udsatterådet inviterer til årets Udsatte-Uge med udstillinger, oplæg og åbne arrangementer på tværs af byen.

Formålet er at skabe opmærksomhed om de mange former for udsathed, der findes – og at minde om, at tryghed er noget, vi alle har ansvar for at skabe.

»Vi har 4,5 millioner mennesker i Danmark, der har det rigtig godt. Men omkring 1,4 millioner ligger i en gråzone, hvor man kan være sårbar, og cirka 300.000 er decideret udsatte. Udsathed handler ikke kun om at bo på gaden eller have et misbrug – man kan være udsat på mange måder,« fortæller Jan Filbært, formand for Udsatterådet i Fredericia.

En uge med omtanke

Udsatte-Ugen finder sted fra mandag den 6. til fredag den 10. oktober og byder på en række arrangementer, der skal sætte refleksion og dialog i gang. På rådhuset kan man opleve udstillingen Hvornår er du tryg?, som er skabt i samarbejde med elever fra Den Kreative Skole og en række borgere, der har delt deres personlige fortællinger.

»Vi har fået børn og voksne til at beskrive, hvornår de føler sig trygge, gennem små historier og billeder. Mange af teksterne er kun tre-fire linjer lange – men de rammer, fordi de kommer fra hjertet. Vi håber, at folk vil bruge fem-ti minutter på at gå igennem udstillingen og mærke efter,« siger Jan Filbært.

Han fortæller, at udstillingen netop skal få folk til at stoppe op og reflektere. »Måske tænker man: Jeg er selv i en lignende situation – og det kunne være, jeg skulle tale med nogen om det. Det er ikke farligt. Når andre kan, så kan jeg også.«

Temaet: Hvornår er du tryg?

I år har Udsatte-Ugen temaet Hvornår er du tryg?, som bevidst er valgt frem for det mere klassiske Hvor er du tryg?.

»Hvornår er du tryg, er et spørgsmål, der får os til at tænke over situationer og følelser. Vi bliver bombarderet med krig, kriser og utryghed i medierne, og det kan påvirke os alle – både børn, unge og ældre. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad tryghed egentlig betyder for os,« forklarer Jan Filbært.

Fyldt program i hele byen

Udover udstillingen på rådhuset byder Udsatte-Ugen på flere aktiviteter. Onsdag er der åbent hus på værestedet Solstrålen, og torsdag afholder Sind et arrangement med Karin Nissen under overskriften Systemet, der stresser.

Derudover deltager Trinitatis Kirke og Kirkens Korshærs varmestue med åbne arrangementer, og på lørdag kan man møde repræsentanter fra Kvindernes Krisecenter i bymidten, hvor de fortæller om arbejdet med at støtte kvinder i krise.

»Der er masser på programmet, og alle er velkomne. Nogle af arrangementerne kræver billet, men langt de fleste er åbne og gratis,« siger Jan Filbært.

Et håb om forandring

Han håber, at Udsatte-Ugen ikke blot bliver en række arrangementer, men et afsæt for mere omtanke og handling i hverdagen.

»Jeg håber, at folk begynder at tage det alvorligt, at vi har udsatte mennesker, som står i svære situationer. Vi ser desværre, at nogle falder ud af fællesskabet – unge, ældre, syge – og mister fodfæstet. Vi skal blive bedre til at række ud, før det sker,« siger han.

For Udsatterådet handler ugen i sidste ende om at styrke forståelsen for, at alle kan blive udsatte på et tidspunkt i livet – og at tryghed begynder med fællesskab.

Tags: eventavisen.dkfredericiaavisen.dksydavisen.dkUdsatte-Ugen
DANSKE DIGITALE MEDIER A/S
Norgesgade 48
7000 Fredericia
CVR nr. 40954481
DUNS nr. 306166788

Partnere
Vi øger din synlighed og værdiforøgelse af brand, produkter og service. Bliv partner og nå ud til alle vores aviser i Syddanmark. Støt den frie formidling. Vi har friheden til at blive klogere. Se mere på dkq.dk.

Vilkår
Alle vores nyhedstjenester er uden betalingsmur. Fordi vi ikke tror på et a og et b hold. Vi har vores fundament i den kildekritiske tradition, udviklet af danske historikere gennem tiden. Fejl kan og vil ske. Dem vil vi erkende. Vi skaber ikke nyhederne. Vi bringer dem.

Se gennemsigtighedserklæring om politisk annoncering.

Læserbreve
Vi modtager og bringer gerne læserbreve. Vi gør dog opmærksom på, at læserbrevet skal være unikt og udelukkende indsendt til os.

Debat
Vi er glade for alle kommentarer på vores artikler. Dog modererer vi kommentarer for personangreb, racisme, had og angreb på privatlivet.

Du kan skrive til os på
redaktion@sydavisen.dk

Klager
Vi er tilmeldt pressenævnet og tager ansvar for indholdet. Hvis du er utilfreds med noget, vi har udgivet, er du velkommen til at kontakte os. Vi trækker ikke artikler tilbage, men retter faktuelle fejl, hvis de uheldigvis er opstået.

DANMARK: danmarkavisen.dk
JYLLAND: jyllandsavisen.dk
REGIONEN: regionsavisen.dk
SYDDANMARK: sydavisen.dk
TREKANTEN: 3avisen.dk
ESBJERG: esbjergavisen.com
BILLUND: billundavisen.dk
SØNDERBORG: sønderborgavisen.dk
TØNDER: tønderavisen.dk
HADERSLEV: haderslevavisen.dk
VEJEN: vejenavisen.dk
AABENRAA: aabenraaavisen.dk
FREDERICIA: fredericiaavisen.dk
KOLDING: koldingavisen.dk
VEJLE: vejleavisen.dk
MIDDELFART: middelfartavisen.dk
ODENSE: odenseavisen.dk
NYBORG: nyborgavisen.dk
SVENDBORG: svendborgavisen.dk
LANGELAND: langelandavisen.dk
KERTEMINDE: kertemindeavisen.dk
NORDFYN: nordfynsavisen.dk
Privatlivspolitik og Cookies: Denne side anvender Cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores privatlivspolitik. Cookie Politik

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.

Welcome Back!

Login to your account below

Forgotten Password?

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.

Log In

Add New Playlist

No Result
View All Result
  • AVISEN Partners
  • Cookiepolitik (EU)
  • Datapolitik
  • Forsiden
  • Indlæg
  • Kasse
  • Kurv
  • Min Konto
  • Newsletter
  • Politisk annoncering hos Danske Digitale Medier
  • Salgsbetingelser
  • Shop
  • Stream

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.

Are you sure want to unlock this post?
Unlock left : 0
Are you sure want to cancel subscription?