BOGUDGIVELSE. I 1800-tallets Danmark fandtes der hverken moderne politi eller opklarede DNA-sager. I stedet blev forbrydelser efterforsket af herredsfogeder, der på én gang var dommere, politimestre og efterforskere. Det er denne vilde, næsten lovløse tid, historiker Vibeke Kaiser-Hansen dykker ned i med sin nye bog Forbryderfamilier – 1800-tallets underverden.
»I 1800-tallet havde man jo især i landdistrikterne en retstilstand, der var noget usikker. Der var mange steder, hvor tyve og røverbander huserede. Og det var der faktisk også her i det gamle Vejle Amt, hvor vi følger nogle familiebander, der havde netværk til både Fyn, Slesvig og det meste af Jylland,« fortæller Vibeke Kaiser-Hansen.
Når herredsfogeden både var dommer og politi
På den tid var politiet en helt anden størrelse, end vi kender i dag.
»Der var ikke noget stærkt politivæsen. I Fredericia, Vejle og Kolding fandtes herredstingene – og her var herredsfogeden både politimester, dommer og efterforsker i én og samme person,« forklarer Vibeke Kaiser-Hansen.
»Det var selvfølgelig en helt anden måde at drive retsvæsen på end i dag.«
Et liv i små og store forbrydelser
Bogen bugner af dramatiske og detaljerede beretninger.
»Der er masser af ramasjang i den,« siger Vibeke Kaiser-Hansen med et smil.
»Der er hestetyve, flæsketyve, røvere, bestikkelsesforsøg, købte vidner, politiagenter og endda eksempler på tortur. Man kommer vidt omkring.«
Men det var ikke kun de store forbrydelser, der trak overskrifter dengang.
»Der var jo ikke noget, der var for småt til at blive stjålet. Det kunne være heste, men også sengetøj, madvarer, præstens altervin eller bare en sæk,« fortæller hun.
At miste en sæk korn eller et stykke sengetøj kunne have alvorlige konsekvenser for almindelige mennesker.
»Det siger meget om tiden. Folk havde ikke meget, og det, de ejede, havde stor værdi. Så selv små tyverier blev taget alvorligt og efterforsket grundigt.«
Et puslespil af gamle protokoller og menneskeskæbner
For at skrive Forbryderfamilier har Vibeke Kaiser-Hansen gravet dybt i datidens kilder.
»Jeg har brugt politiprotokoller, hvor man kan læse referater af forhør – hvad de sigtede blev spurgt om, og hvad de svarede. Og fordi det handler om familier, har jeg også brugt folketællinger og kirkebøger for at kortlægge relationerne,« fortæller hun.
Nogle af sagerne var så opsigtsvækkende, at de blev omtalt i datidens aviser eller husket i generationer.
»Der findes faktisk erindringsmateriale, der er nedskrevet helt op til 80 år senere, hvor naboer stadig huskede, hvad der var sket. Det siger noget om, hvor meget de her forbrydelser satte sig i folks bevidsthed.«
Et spejl af sin tid
Selvom Forbryderfamilier beskriver 1800-tallets kriminalitet, handler bogen også om meget mere end tyverier og domme.
»Det er et rigtig godt tidsbillede, der giver perspektiv på det moderne samfund. Man får indblik i livsvilkår, personlige relationer og sociale forhold – alt det, der formede menneskerne bag forbrydelserne,« siger Vibeke Kaiser-Hansen.
Læs også