sydavisen.dk
  • Forsiden
  • Business
  • Krimi
  • Opinion
  • Politik
  • Sport
No Result
View All Result
  • Forsiden
  • Business
  • Krimi
  • Opinion
  • Politik
  • Sport
No Result
View All Result
sydavisen.dk
No Result
View All Result
Home Politik

Spidskandidat vil føre Moderaterne ind i Fredericia Byråd med fokus på grønt samarbejde og mindre skyttegravskrig

Julie Christine Skøtt Christensen by Julie Christine Skøtt Christensen
20:18 - 1. oktober
in Politik
0 0
0
Spidskandidat vil føre Moderaterne ind i Fredericia Byråd med fokus på grønt samarbejde og mindre skyttegravskrig
0
SHARES
0
VIEWS
Share on FacebookShare on Twitter

POLITIK. Det er med en blanding af bekymring og vilje til at skabe forandring, at Hans-Jørgen Jagd stiller op som spidskandidat for Moderaterne i Fredericia. Han beskriver et byråd, hvor debatten alt for ofte er præget af personlige modsætninger i stedet for løsninger, og han mener, at Fredericia trænger til en ny kurs.

»Jeg synes, at byrådet trænger til forandring, og derfor stiller jeg op. Moderaterne er et midterparti, som prøver at afspejle samarbejde. Hvis man ser på regeringen på Christiansborg, som består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, så er den ikke specielt populær i meningsmålingerne. Men jeg tænker, at hvis vi havde stået med en mindretalsregering i en tid med Trump, Putin og global usikkerhed, så var det hele brudt sammen. Nu står man samlet, og det gør en forskel. På samme måde er der brug for, at Fredericia kommer ud af de konstante skudvekslinger og personlige angreb, som præger byrådet,« siger Hans-Jørgen Jagd.

Han oplever, at lokalpolitik alt for ofte bliver en kamp på tillid og relationer i stedet for på saglige argumenter. »Der er ikke så meget ideologi i kommunalpolitik. Det er mere en driftsorganisation, hvor man skal finde løsninger i fællesskab. Alligevel bruger man kræfter på at skyde på hinanden. Jeg kan næsten ikke holde ud at høre på det, og derfor stiller jeg op for at hjælpe med at få parterne til at tale sammen,« siger han.

Den grønne dagsorden

For Hans-Jørgen Jagd er det grønne område helt centralt. Han peger på, at Fredericia burde være et udstillingsvindue for grønne løsninger, men at man ikke altid har formået at leve op til det ansvar.

»For mig bliver det den grønne dagsorden, der står øverst. Vi lever i en kommune, hvor hele verden burde komme for at se, hvordan vi arbejder med grøn omstilling. Alligevel er vi blevet politianmeldt, fordi vi ikke engang har beskyttet vores drikkevandsboringer i tide. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det overhovedet kan diskuteres, om vi skal beskytte vores drikkevand. Det burde være en selvfølge,« siger han.

Han peger også på energiområdet, hvor solcelleanlægget i Herslev har været en betændt sag. »Jeg mener ikke, det er en diskussion, om vi skal have en grøn omstilling. Grøn omstilling koster. Det koster penge, og det koster arealer. Det er vi nødt til at være ærlige om. Der er nogen, der må sige, at det kan give nogle omkostninger, men det er langt dyrere at lade være. Derfor er der behov for solceller og andre løsninger, og vi skal turde tage de beslutninger, selvom de ikke er populære alle steder,« siger Hans-Jørgen Jagd.

Han lægger vægt på, at Moderaternes tilgang adskiller sig ved at være kompromisløs, når det gælder klima. »Jeg siger helt klart, at det her er noget, vi skal. Det er ikke et valg. Det er ikke noget, vi kan udskyde på vegne af kommende generationer. Mange partier siger, at de også vil den grønne omstilling, men det må ikke koste noget. Jeg siger, at det kommer til at koste. Og det må vi stå ved,« siger han.

Borgerinddragelse med kant

Et andet område, hvor Hans-Jørgen Jagd markerer sig, er i spørgsmålet om borgerinddragelse. Han vil gerne lytte, men han understreger, at politik også handler om at tage ansvar og vise retning, selv når det møder modstand.

»Borgerinddragelse er vigtigt, men man skal ikke være populist. Jeg kommer ikke til at stå i Herslev og sige, at borgerne har ret, hvis jeg mener, at vi skal have solceller der. Så kommer jeg til at sige det, også selvom nogen er imod. Jeg tror faktisk, at mange borgere respekterer, når politikere står fast og viser vejen, i stedet for at vakle, når der kommer lidt modvind,« siger han.

Et byråd uden skyttegrave

Udover det grønne område er det især byrådets kultur, som Hans-Jørgen Jagd ønsker at ændre. Han er træt af den konstante konflikt mellem Venstre og Socialdemokratiet, som han mener har lammet udviklingen i Fredericia.

»Vi kan ikke fortsætte med, at Peder Tind og Christian Bro går og råber af hinanden i fire år mere. Det er der ingen, der gider høre på. Og det gavner ikke byen. De to største partier er nødt til at kunne samarbejde. Det skal de simpelthen,« siger han.

Valgforbund og samarbejde

Spørgsmålet om valgforbund fylder også i valgkampen, og her er Moderaternes spidskandidat tydelig. Han vil ikke binde sig for tidligt, men forhandler.

»Jeg har sagt, at jeg ikke vil indgå noget valgforbund, før vi ved, hvem der reelt stiller op. Der er ingen grund til at lave aftaler med partier, som ender med ikke at stille op. Men jeg kan sige, at vi bliver medlem af et valgforbund, og jeg satser på, at det bliver et grønt valgforbund. Vi har haft samtaler, og der er andre partier, som også ønsker det. Jeg kan ikke sige mere endnu, men der kommer noget i løbet af kort tid,« siger han.

Han erkender, at det er let for partier at sige, at de er grønne, men han vil se handling bag ordene. »Mange partier siger, at de gerne vil være grønne. Men der er forskel på ord og handling. Vi skal have konkrete løsninger, og vi skal turde tage de svære beslutninger. Derfor giver det mening at samle kræfterne i et grønt valgforbund,« siger han.

Et blik fremad

For Hans-Jørgen Jagd er det afgørende, at Fredericia ikke fortsætter med de samme mønstre. Han mener, at vælgerne vil have samarbejde og resultater frem for konflikt og stilstand.

»Det første, vi vil gribe fat i, er det grønne område. Og så vil vi arbejde for, at Fredericia får et byråd, hvor man taler sammen og skaber løsninger i stedet for at grave grøfter. Jeg stiller op, fordi jeg tror, at vi kan gøre det bedre,« siger han.

Tags: fredericiaavisen.dkHans-Jørgen JagdModeraternesydavisen.dk
DANSKE DIGITALE MEDIER A/S
Norgesgade 48
7000 Fredericia
CVR nr. 40954481
DUNS nr. 306166788

Partnere
Vi øger din synlighed og værdiforøgelse af brand, produkter og service. Bliv partner og nå ud til alle vores aviser i Syddanmark. Støt den frie formidling. Vi har friheden til at blive klogere. Se mere på dkq.dk.

Vilkår
Alle vores nyhedstjenester er uden betalingsmur. Fordi vi ikke tror på et a og et b hold. Vi har vores fundament i den kildekritiske tradition, udviklet af danske historikere gennem tiden. Fejl kan og vil ske. Dem vil vi erkende. Vi skaber ikke nyhederne. Vi bringer dem.

Se gennemsigtighedserklæring om politisk annoncering.

Læserbreve
Vi modtager og bringer gerne læserbreve. Vi gør dog opmærksom på, at læserbrevet skal være unikt og udelukkende indsendt til os.

Debat
Vi er glade for alle kommentarer på vores artikler. Dog modererer vi kommentarer for personangreb, racisme, had og angreb på privatlivet.

Du kan skrive til os på
redaktion@sydavisen.dk

Klager
Vi er tilmeldt pressenævnet og tager ansvar for indholdet. Hvis du er utilfreds med noget, vi har udgivet, er du velkommen til at kontakte os. Vi trækker ikke artikler tilbage, men retter faktuelle fejl, hvis de uheldigvis er opstået.

DANMARK: danmarkavisen.dk
JYLLAND: jyllandsavisen.dk
REGIONEN: regionsavisen.dk
SYDDANMARK: sydavisen.dk
TREKANTEN: 3avisen.dk
ESBJERG: esbjergavisen.com
BILLUND: billundavisen.dk
SØNDERBORG: sønderborgavisen.dk
TØNDER: tønderavisen.dk
HADERSLEV: haderslevavisen.dk
VEJEN: vejenavisen.dk
AABENRAA: aabenraaavisen.dk
FREDERICIA: fredericiaavisen.dk
KOLDING: koldingavisen.dk
VEJLE: vejleavisen.dk
MIDDELFART: middelfartavisen.dk
ODENSE: odenseavisen.dk
NYBORG: nyborgavisen.dk
SVENDBORG: svendborgavisen.dk
LANGELAND: langelandavisen.dk
KERTEMINDE: kertemindeavisen.dk
NORDFYN: nordfynsavisen.dk
Privatlivspolitik og Cookies: Denne side anvender Cookies. Ved at fortsætte accepterer du vores privatlivspolitik. Cookie Politik

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.

Welcome Back!

Login to your account below

Forgotten Password?

Retrieve your password

Please enter your username or email address to reset your password.

Log In

Add New Playlist

No Result
View All Result
  • AVISEN Partners
  • Cookiepolitik (EU)
  • Datapolitik
  • Forsiden
  • Indlæg
  • Kasse
  • Kurv
  • Min Konto
  • Newsletter
  • Politisk annoncering hos Danske Digitale Medier
  • Salgsbetingelser
  • Shop
  • Stream

© 2026 JNews - Premium WordPress news & magazine theme by Jegtheme.

Are you sure want to unlock this post?
Unlock left : 0
Are you sure want to cancel subscription?